Baggrund
Læsetid: 2 min.

Obama vil kulegrave afghansk massakre

Barack Obama vil undersøge, om Bush-regeringen forhindrede en kulegravning af en massakre på mindst 1.000 Taleban-fanger
General Dostums milits skulle have dræbt mindst 1.000 Taleban-fanger i 2001 - hvilket den amerikanske Bush-administration angiveligt har dækket over. Dostum er i dag stabschef for den afghanske hær, og USA's præsident Obama vil have en undersøgelse.

General Dostums milits skulle have dræbt mindst 1.000 Taleban-fanger i 2001 - hvilket den amerikanske Bush-administration angiveligt har dækket over. Dostum er i dag stabschef for den afghanske hær, og USA's præsident Obama vil have en undersøgelse.

fatih saribas

Udland
14. juli 2009

USA's præsident, Barack Obama, har bedt sine embedsmænd undersøge, om hans forgænger George W. Bushs regering bevidst lagde låg på en massakre og flere brud på menneskerettighederne, som en berygtet afghansk krigsherre skal have stået bag, skriver ritzau. Sagen handler om den usbekisk-afghanske general Abdul Rashid Dostums milits, som i slutningen af 2001 skulle have dræbt mindst 1.000 Taleban-fanger, som havde overgivet sig til Nordalliancen. Ifølge øjenvidner spærrede Dostums folk i tre dage fangerne inde i tætpakkede metalcontainere, hvor de hverken fik vand eller mad. Mange blev kvalt i containerne, andre bagefter skudt. Og ifølge New York Times skulle Bush-regeringen efterfølgende flere gange have stoppet bestræbelserne på at kulegrave beskyldningerne mod Dostum, der i dag er stabschef for den afghanske hær, og som er støttet af såvel CIA som den afghanske præsident Hamid Karzai. Dostum gjorde fælles sag med amerikanerne efter USA's invasion af Afghanistan i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001. Den tvivlsomme håndtering af sagen får nu Obama til at iværksætte en undersøgelse:

»Jeg har først for nylig fået kendskab til indikationerne om, at dette ikke er blevet undersøgt på korrekt vis. Det, jeg nu har gjort, er at bede mit nationale sikkerhedshold indsamle alle kendte fakta til mig. Og vi vil formentlig træffe en beslutning om, hvordan vi vil gribe det an, så snart vi har disse fakta,« siger Obama i et interview med tv-stationen CNN, som blev vist i USA i går aftes. På spørgsmålet om, hvorvidt Obama vil sætte en regulær efterforskning i værk, siger præsidenten, at »der er et ansvar, som alle nationer har, også i krig«. Og hvis USA har bakket op om brud på lovene for krigsførelse, »så skal vi have det at vide«.

Når Barack Obama ikke melder ud i mere bombastiske vendinger, skyldes det ifølge eksperter, at han gerne vil beholde et godt forhold til de republikanske kongresmedlemmer og flere af de personer og institutioner, som skal indgå i en sådan undersøgelse. Alene det at iværksætte undersøgelsen er prekært for præsidenten - og i øvrigt et initiativ, som roses af flere amerikanske menneskeretsorganisationer.

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg faldt over en dokumentar om den påståede massakre.

"Convoy of Death"

http://video.google.com/videoplay?docid=-6050857680395448306&ei=MkfWSoCj...

Nogen der har lyst til at kommentere på denne video?

Og er der egentlig en artikel der er lidt mere kød på end denne her?

Ups, der mangler et par minutter. Her er den fulde længde:

http://video.google.com/videoplay?docid=-6050857680395448306&ei=MkfWSoCj...