Læsetid: 4 min.

Obama signalerer hård kurs inden Moskva-topmøde

Trods tegn på tøbrud mellem USA og Rusland inden topmødet i dag står den amerikanske præsident fast på USA's planer om at opstille et missilforsvar og indbyde Georgien og Ukraine til forhandlinger om NATO-medlemskab
I dag mødes den russidske præsident, Dmitrij Medvedev, og den amerikanske præsident, Barack Obama, i Moskva. Obama møder op med en klar strategi. 'Vi har ikke i sinde at forsikre russerne, give indrømmelser eller handle om noget, når det gælder missilforsvar og NATO-udvidelse,' lød det forud for mødet fra den amerikanske side.

I dag mødes den russidske præsident, Dmitrij Medvedev, og den amerikanske præsident, Barack Obama, i Moskva. Obama møder op med en klar strategi. 'Vi har ikke i sinde at forsikre russerne, give indrømmelser eller handle om noget, når det gælder missilforsvar og NATO-udvidelse,' lød det forud for mødet fra den amerikanske side.

Denis Sinyakov

6. juli 2009

BOSTON - Præsident Barack Obama vil videreføre sin forgængers kompromisløse linje over for Rusland i to afgørende spørgsmål - missilforsvar i Europa og NATO-medlemskab for Georgien og Ukraine - under det første bilaterale møde med sin russiske modpart, Dmitrij Medvedev, i Moskva i dag.

Det sagde præsidentens Ruslands-rådgiver, Michael McFaul, under en pressebriefing i sidste uge.

»Vi har ikke i sinde at forsikre russerne, give indrømmelser eller handle om noget, når det gælder missilforsvar og NATO-udvidelse. I stedet vil vi definere, hvad vores nationale interesser er, hvormed jeg også mener vores europæiske allieredes interesser, i forhold til disse to specifikke emner. Så må vi se, om Rusland er villig til at samarbejde om ting, der hører under vores nationale interesser,« sagde Obama-rådgiveren.

McFaul er på orlov fra Stanford University, hvor han er seniorstipendiat i den konservative tænketank Hoover Institution.

Fælles interesser

Det er præsident Obamas opfattelse, at man bedst kan opnå resultater i relationerne mellem USA og Rusland ved at fokusere på overlappende interesser. McFaul nævner f.eks. kampen mod terrorisme, energi- og klima og Iran. Så hvis præsident Medvedev og premierminister Vladimir Putin tror, at de kan handle i porten med Obama - noget for noget - så må de lægge deres strategi om, lyder budskabet fra Washington.

Under pressebriefingen udtrykte McFaul denne ny-realistiske linje i usædvanlige udiplomatiske termer.

»Så vi har ikke brug for russerne. Vi ønsker ikke at slå nogen handel af med dem. Vi er overbevist om, at med det som udgangspunkt kan vi få mere fra hånden.«

Konkret betyder det, at beslutningen på det sidste NATO-møde om at holde 'døren åben' for indlemmelse af Georgien og Ukraine står til troende.

»Hvis de to lande opfylder alle medlemskabskriterierne, så er vi villige til at begynde forhandlinger,« sagde McFaul.

Med hensyn til missilforsvar skulle der ifølge Ruslands-rådgiveren ikke være nogen forskel mellem Bushs og Obamas politik.

»Vi ønsker at styrke missilforsvaret i Europa og rundt omkring i verden i forhold til de virkelige trusler. Hermed mener vi ikke lande som Rusland, men Iran. Vi inviterer Rusland til at være med. Men vi vil ikke opgive placeringen af missilforsvar et eller andet sted for at slå en handel af med russerne,« pointerede McFaul.

Jokeren Iran

Obama-regeringen sagde tidligere i år, at den vil gennemføre en revision af omkostninger og teknologiske tiltag forbundet med opstilling af et missilforsvar i Polen og Tjekkiet.

Det gav anledning til spekulation om, at USA ville sætte det dyre projekt på is. Præsident Obama antydede samtidig, at opstillingen af et europæisk missilforsvar ville være afhængig af Ruslands vilje til at samarbejde med USA og vestlige lande om at sætte en stopper for Irans atomplaner.

Dette tidligere signal om en opblødning synes at være blevet erstattet af en hård linje i dagene inden topmødet i Moskva. En årsag kan være, at Rusland var en af de første stater til at anerkende genvalget af Mahmoud Ahmadinejad i det iranske præsidentvalg som legitimt. Derfor forventer amerikanerne ikke Ruslands hjælp med at isolere regimet i Iran.

En anden mulig grund til Obama-regeringens strammere kurs er den voksende antiamerikanisme i Kreml og generelt i den russiske befolkning.

»Det er et stort problem for de amerikansk-russiske relationer, at både eliten og den offentlige opinion anser USA for at være en modstander. De mener, at vores primære sigte er at svække Rusland, omringe Rusland - altså at styrke USA på Ruslands bekostning,« forklarede Michael McFaul.

Ruslands-rådgiveren dementerede besynderligt nok ikke sine egne ord. Men det forventes, at præsident Obama i en tale til studerende ved en liberal erhvervsskole i Moskva i morgen vil fremlægge sit overordnede syn på forholdet mellem de to lande.

Næse til Putin

Hvad angår NATO-udvidelsen vurderer Obama-regeringen, at den aktuelle spændte situation i Kaukasus påkræver stærk politisk opbakning til Georgien, hvor frygten for en ny krig med Rusland denne sommer er udbredt. Det er også en udbredt opfattelse i Det Hvide Hus, at Vladimir Putin vil benytte det mindste tegn på amerikansk svaghed til at styrke sin position vis á vis præsident Medvedev.

Faktisk håber Obama at styrke Medvedevs magtposition ved at tilbringe mange timer med den russiske præsident og kun spise morgenmad med Putin i morgen.

I et interview med Associated Press i sidste uge beskyldte den amerikanske præsident Putin for »stadig at have et ben plantet i Den Kolde Krigs æra«.

Det tolkes som et forsøg på at undergrave premierministerens position.

Paradoksalt nok kan topmødet ende med at falde tilbage på enighed om et emne, som har domineret forholdet mellem de to lande siden 1970'erne - våbenkontrol. Traktaten om reduktion af strategiske atomvåben (START) fra 1991 udløber ved slutningen af indeværende år, og de to præsidenter vil efter alt at dømme beslutte at reducere hvert lands arsenal fra ca. 2.200 til 1.500 raketter.

For Obama er det et principielt spørgsmål. Han vil hermed demonstrere, at hans løfte fra Prag om at rykkere tættere på en atomvåbenfri verden var oprigtigt ment.

For præsident Medvedev er det nærmere et spørgsmål om at spare dyrebare ressourcer under en alvorlig økonomisk krise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Gudnæs

Jeg har ellers været glad for Obamas nye og efter min mening mere realistiske holdning til mange spørgsmål, men her knækker filmen vist. At forsøge at satse på Medvedev fremfor Putin vil næppe vinde genklang i et land, hvor sidstnævnte efterhånden har næsten Gudestatus, mens førstnævnte af mange bliver opfattet som en påtvunget pauseklovn. Jeg var i Rusland da Georgien angreb Syd-Osetien sidste år (boede faktisk hos en russisk-georgisk familie) og fulgte dækningen af konflikten på russisk tv, og det var Putin mig her og Putin mig der - Putin som analyserede konflikten i fake topmøder på direkte tv, Putin som forklarede nødvendigheden af de voldsomme russiske reaktioner for den bekymrede befolkning, osv - Medvedev fik stort set ingen skærmtid, præsident eller ej. At tro at magtforholdet mellem disse to kan ændres ved at Obama spiser morgenmad med den han synes bedst om er nærmest idiotisk og vil snarere føre til at det russiske folk lægger yderligere afstand til USA og vestens værdier, som de ikke har ret meget til overs for i forvejen efter turen igennem den amerikansk styrede vridemaskine i 90-erne.

Og ideen med at optage de to gangstervælder i Nato burde man vist også lige vende en ekstra gang. Sakashvili - frelseren af Georgien, som siden sin indsættelse har været USA's kæledægge - og i øvrigt Joe Bidens personlige ven - har udviklet sig til en fanatisk autokrat, som ikke længere er på talefod med sin befolkningen, og som i øvrigt ikke er helt ligevægtig - det er ikke uden grund at han på amerikanske debat-fora omtales som 'the drama-queen'. Situationen i Ukraine er om muligt endnu mere ildevarslende, fordi der - udover en enorm korruption og en truende statsbankerot - eksisterer en fløjkrig, som truer med at rive landet over i to. Det nuværende regime kæmper imod det russiske mindretal med alle midler, også de urene, som f.ex. et forbud mod det russiske sprog i institutioner, på trods af at det sprog er modersmål for henved en tredjedel af landets indbyggere. Skræmmende !!!

Jeg er naturligvis klar over at der er store problemer i Rusland, i form af en spirende nationalisme og en tendens til at vende vesten ryggen. Men disse bevægelser vender man næppe ved at bruge mere af den samme medicin, som har sat dem i verden, nemlig en hånlig og nedladende holdning til landet og dets indbyggere fra vestens side.

Det her gør kun ondt værre!

Claus Oreskov

@Michael Gudnæs. Tak for en god og facetterede kommentar. Desværre tror jeg ikke at Obama fortrækker at spiser morgenmad med Medvedev, fordi han bedst kan lide ham. Sandheden er nok, at USA betragter Medvedev som det svageste led, og derfor sætter de ind her, med al deres styrke.
@Søren Jensen. Du skal se - den russiske selvopfattelse spejler sig i omverdens syn på dem, ligesom alle andre nationer gør det!

Claus Oreskov

@Søren Jensen. Nå det var sørme en direkte opfordring – tak for det. Desværre kommer den ikke alene alt for sendt i livet, men også noget malplacerede. Grunden er den, at jeg da jeg var ung, læste jeg stor set alt hvad Dostojevskij har skrevet. For nogle år siden ville jeg genlæse nogle af mandens bøger, men det sagde mig ikke længere noget. Jeg skal indrømme af Dostojevskij kan virke besnærende og underholdende det er han, men ser man nærmere på hans skriverier, er det som at komme ombord på en karrusel på Dyrehavsbakken, der er intet der er normalt. Hans kvalmende kristne budskab, og slavofile lommefilosofi, kan muligvis forfører skoledrenge, men forhåbentlig ikke voksne mænd. Og glem så ikke at hans ædle humanistiske standarter ikke gjaldt for jøder. Den anden antisemit som du vil have mig til, at læse nemlig Solsjenitsyn, har jeg også læst og for nylig smed jeg hans lorte bøger ud, jeg syntes de forpestede vores hus. Dostojevskij kunne dog skrive men Solsjenitsyn er for ringe til mig! Hans had til menneskeheden er for kolossalt og hans fasination af sig selv lige så kolossal – jeg læser meget hellere Pippi Langstrømpe som både er dybsindigt og handlingsmættet på en medrivende måde. Så er der anarkisten tilbage – læste hans selvbiografi for 30 år siden og det historiske stof var da interessant – men tænk, at han fik så ledt ud af at leve i den betydningsfulde tid!
Tatyana Tolstaya er den nye stjerne, på den russiske litterære stjernehimmel – du skulle bare hvide hvad hun siger om Solsjenitsyn!!!
PS: for det meste læser jeg faglitteratur og tror det eller lad være blandt mine skønlitterære ynglings forfattere er der både småborgerlige kræmmersjæle, højre såvel som venstre orienterede skabninger og en del total sindssyge kæmpe egoer. Jeg bruger den slags ubrugelig litteratur som et middel til satori!

Claus Oreskov

@Niels Madsen. Ja – for USA handler det stædig om verdensherredømmet.
En af de personer der meget tidligt begreb dette var filosoffen Bertrand Russell, og han skrev og talte USA ret imod, når lejlighed bød sig. Dengang var man automatisk kommunist. hvis man kritiserede USA's politik. Desværre var det ikke så let, at presse Russell ind i den bås, da han allerede som ung af filosofiske grunde tilbageviste Marx.
PS: Jeg deler for øvrig ikke Russels syn på Marx, men til gengæld hans syn på USA.