Nyhed
Læsetid: 6 min.

Religiøse skoler under lup

Britiske religiøse skoler er igen til debat, efter en jødisk skole er blevet dømt for diskrimination i en sag, hvor skolen afviste en 12-årig dreng med den begrundelse, at hans mor ikke var rettelig jøde
På den jødiske friskole, der er dømt skyldig i at have bortvist en elev ulovligt, mener man, at optagelsespolitikken er fuldt ud lovlig, fordi religiøse skoler har ret til at diskriminere på baggrund af religion, når en skole har flere ansøgere end pladser. I dag er en tredjedel af alle britiske folkeskoler i af religiøs karakter.

På den jødiske friskole, der er dømt skyldig i at have bortvist en elev ulovligt, mener man, at optagelsespolitikken er fuldt ud lovlig, fordi religiøse skoler har ret til at diskriminere på baggrund af religion, når en skole har flere ansøgere end pladser. I dag er en tredjedel af alle britiske folkeskoler i af religiøs karakter.

Udland
6. juli 2009

LONDON - Spørgsmålet om hvilken rolle - om nogen - Gud skal spille i det offentlige skolesystem er igen blusset op i Storbritannien, efter at en jødisk skole er blevet dømt for diskrimination. Den gamle og anerkendte Jødiske Friskole er af en appeldomstol blevet dømt skyldig i ulovligt at have afvist en 12-årig dreng med den begrundelse, at hans mor ikke var rettelig jøde. Den Jødiske Friskole mener, at dens optagelsespolitik er fuldt ud lovlig, fordi religiøse skoler har ret til at diskriminere på baggrund af religion, når en skole har flere ansøgere end pladser.

De tre dommere mener imidlertid, at skolens optagelseskriterium bygger på etnicitet snarere end religion, hvilket strider imod den britiske racismelov.

Appeldomstolens beslutning har skabt fornyet debat om ikke kun de jødiske skoler, men også andre af Storbritanniens tusindvis af religiøse skolers ret til at diskriminere i forbindelse med optagelsen af elever, modsat de ikke-religiøse skoler, på trods af at de religiøse skoler også er betalt af skatteyderne.

»De religiøse skoler har modsat de ikke-religiøse skoler kontrol over, hvem de lukker ind, og det giver de religiøse forældre en unfair fordel. Det har også resulteret i, at de religiøse skoler har færre børn af mindre bemidlede forældre. Der foregår en social og religiøs selektion, der ikke er sund for samfundet,« siger Alex Kennedy fra foreningen Accord, en sammenslutning af troende såvel som ikke-troende, der har det til fælles, at de er imod nogen form for diskrimination i forhold til børns adgang til de offentlige skoler.

Voldsom stigning

Debatten om forholdet mellem religion og skole er blomstret op igen på et tidspunkt, hvor antallet af religiøse skoler betalt af skatteyderne har nået et nyt højdepunkt.

I dag er omkring en tredjedel af alle britiske folkeskoler af religiøs karakter, på trods af at kun 10 procent af befolkningen beskriver sig selv som aktive kirkegængere.

Antallet af religiøse skoler er steget markant under Labour-regeringen, ligesom det beløb, skolerne får af det offentlige, er steget til 90 procent. De 10 procent, som skolerne selv skal betale, er ligeledes blevet udvandet til nu gennemsnitligt at ligge på 7,5 procent, fordi skolerne kan appellere om ekstra penge med henvisning til 'usædvanlige forhold'.

Dette er sket på trods af, at flere akademiske undersøgelser viser, at religiøse skoler skaber et mere afsondret samfund. En nylig meningsmåling fra YouGov viser desuden, at flere end halvdelen af briterne mener, at religiøse skoler er skadelige for sammenholdet i samfundet, og 72 procent ønsker at forbyde diskrimination baseret på religion, hvad end det handler om optagelse af elever eller ansættelse af lærere.

Alex Kennedy, Foreningen Accords koordinator, peger desuden på, at en række nye rapporter dokumenterer det samfundsskadelige i skoler opdelt efter klasse, etnicitet og religion - bl.a. en ny rapport af Ted Cantle, der tidligere stod bag en undersøgelse af baggrunden for de voldsomme race-sammenstød i Oldham, Manchester i 2001.

Cantle kritiserede dengang voldsomt de religiøse skoler og opfordrede til at gøre det lovpligtigt, at 25 procent af eleverne i disse skoler skal komme fra andre dele af samfundet. Det skete aldrig, og i en ny rapport om raceadskillelse i en af Storbritanniens mest opdelte byer, Blackburn with Darwen, peger han igen på de religiøse skoler som del af problemet.

»Raceadskillelsen i skolerne er meget, meget bemærkelsesværdig, og det stiger år for år. Med mindre der gøres noget lige nu, vil vi ende med fuldstændigt opdelte skoler. Ønsker vi at se børn vokse op i afsondrede samfund i 2009 uden nogen forståelse for folk af en anden overbevisning end deres egen?« siger Ted Cantle til den lokale avis Lancashire Telegraph.

Bagdørspolitik fortsætter

Selv om de religiøse skoler kun må vælge blandt eleverne, hvis der er flere ansøgere, end der er pladser på skolen, er virkelighedens verden sådan, at det ofte er tilfældet. De religiøse skoler har nemlig ry for at have et højere fagligt niveau end de ikke-religiøse skoler, og mange forældre er derfor parate til at gå vidt for at leve op til skolernes krav.

»Kun omkring 10 procent af befolkningen går regelmæssigt i kirke, og 66 procent af de 15-årige siger, at de slet ikke tror på Gud. Men skolerne kræver ofte af forældrene, at de skal være kirkegængere og støtte skolerne. Og pludselig ser man folk gå i kirke for at få deres børn i skole. Alle anerkender dette. Der er tale om, at skolerne vælger forældrene og eleverne og ikke omvendt,« siger Alex Kennedy.

På trods af en stramning i 2007 af optagelseskravene til de offentlige skoler, der gør det ulovligt at stille ekstra krav til forældre og elever, er etnisk, religiøs og social diskrimination stadigvæk udbredt på de religiøse skoler, dokumenterede forskere fra University of London i en rapport tidligere i år.

Rapporten viste, at mange religiøse skoler ikke kun stillede spørgsmål om religion, men også krævede information om forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, hvorvidt de var gift samt deres børns hobbyer.

En anden rapport fra London School of Economics viste, at de religiøse skoler ikke som forventet har den positive effekt på de omkringliggende skoler, som man hidtil havde troet. Tværtimod var der belæg for at sige, at skolerne var med til at skabe et mere afsondret samfund, fortæller en af rapportens forfattere, Anna Vignoles, fra London School of Economic.

»Det er selvfølgelig umuligt at sige, at det er de religiøse skolers skyld, at samfundet er opdelt, men vi kan se, at i områder med mange religiøse skoler, er samfundet mere opdelt. Ofte er det de bedre stillede børn, der kommer ind på de religiøse skoler, mens fattigere børn går på de almindelige skoler. Det betyder, at de bedre stillede børn får en bedre uddannelse, og det forsætter op i uddannelsessystemet. Det er bekymrende,« siger Anna Vignoles.

Hun peger også på de religiøse skolers ret til selv at vælge elever, når de har for mange ansøgere, som hovedproblemet.

»Regeringen bør udarbejde en række konkrete optagelseskrav, som også kan følges i praksis. Personlige interviews er for eksempel det værste, for de åbner op for subjektive kriterier, såsom hvor meget en familie går i kirke, hvor meget de donerer til kirken, om de er gift osv.,« siger hun.

Præsternes forsvar

Religiøse ledere fra både den anglikanske og den katolske kirke såvel som fra jødiske, muslimske og hinduiske trossamfund underskrev tidligere på året et vredt brev offentliggjort i avisen The Guardian imod forslag fra Liberaldemokraterne om at fjerne skolernes ret til at vælge elever på baggrund af religion.

»Ideen om af fjerne en af de måder, hvorpå disse skoler af religiøs karakter kan beskytte og styrke deres foretrukne moralsystem, vil være en pervers og uretfærdig måde at svare igen på den voksende interesse for pladser på sådanne skoler« skrev de.

Talsmanden for den religiøse tænketank Ekklesia, der er medlem af Accord, reagerer lige så skarpt på især den anglikanske kirkes forsvar for diskriminations-politikken.

»Unfair diskrimination er ikke en kristen værdi; ej heller er den manglende ærlighed, som nogle forældre tyer til for at få deres børn forbi den lokale præst og ind i en skole, hvor pladserne er reserveret for kirkens børn - selv om kirken er betalt af skatteyderne,« siger direktør Simon Barrow.

Ekklesia og Accord mener ikke, at det er begyndelsen til enden for de religiøse skoler, hvis de mister retten til at håndplukke deres elever.

»Der er allerede en hel del religiøse skoler, der ikke diskriminerer i forhold til optagelsen af elever, og de har vist, at man godt kan have en skole med for eksempel et kristent moralsystem alligevel. Som et af vores medlemmer siger: Vi kan være en kristen skole eller en skole for kristne,« siger Alex Kennedy fra Accord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Det er helt OK med religiøse skoler forudsat , de har samme pensum som det offentlige system og forudsat, at de betaler for sig selv uden skattefordele hverken for skole eller forældrer.

Søren Kristensen

Grundlæggende er jeg enig med dig Robert Kroll.Men med det tidspres der er på de offentlige skoler i retning af at nå fastsatte målsætninger er det svært at forestille sig at religiøse skoler i praksis kan nå niveau.et Men selvfølgelig skal de have mulighed for at bevise deres kapacitet, inden for de rammer du nævner.