Læsetid: 4 min.

Skoleelever til kamp mod skumbakker

De fik mere opbakning, da de ville hjælpe isbjørne. Men da de gik til kamp mod deres eget cafeterias brug af skumbakker, fik skoleeleverne i Takoma Park i Maryland at mærke, hvor svært det kan være at få lokale myndigheder gjort grønne
21. juli 2009

WASHINGTON D.C. – Solen skinner lystigt foran Piney Branch Elementary School i Takoma Park, Maryland. Men eleverne ser ud, som om en tordensky har ramt dem en dag i midten af juni:

»Det er jo helt vildt. Vores skoles kantine bruger 300 skumbakker om dagen, og mange flere, når vi får pizza – og det gør vi altså ret tit. Og så er der bestikket. Det kommer oveni, og det er også lavet af styrofoam. Nu har vi fået tudet ørerne fulde hele året om den globale opvarmning, og vores lærere har tit sagt, at det gælder om selv at gøre en forskel. Om ikke at lade sin Wii eller sin PlayStation stå tændt, når man ikke spiller, eller om at cykle mere og ikke køre i bil hele tiden. Og når vi så finder på noget her, som er virkelig cool, som helt klart er en fed idé. Ja, så får vi myndighederne imod os. That sucks,« siger Aron. 

Han, Emily og Riley er alle ni år og elever i Piney Branch Elementary School i Takoma Park, og de er typiske for området, der er en af de bydele i staten Maryland, som er mest aktiv og kendt for sin grønne profil.

I forhold til amerikanske standarder har bydelen også en aktiv offentlig sektor, som spænder over tilbud til borgerne om vandaerobics i offentlig pool med tilskud til de mindrebemidlede borgere over gode biblioteker og til tilbud om guidede vandreture i Marylands mange grønne områder.

Et ekko fra 1970’erne

Men selv om myndighederne med andre ord skulle være vant til aktive og bevidste borgere, tyder alt på, at de offentlige chefer blev taget på sengen, da skoleeleverne på Piney Branch Elementary School i foråret besluttede sig for at gøre alvor af skolens mange diskussioner om det globale klima og omsætte behovet for en ny amerikansk tilgang til supermagtens forslugne energiforbrug med god gammeldags aktivisme.

For nok er ’tænk globalt, handl lokalt’ et slidt slogan fra 1970’erne, men det er præcist, hvad der har motiveret de grønne skoleelever til at gå på barrikaderne med det simple budskab: Afskaf plastikbestik og tallerkner af styrofoam i skolens cafeteria og erstat plastikken med en opvaskemaskine og service, der kan tåle mosten.

Indtil videre har de små aktivister fra skolens Young Activist Club indsamlet 9.000 dollar (ca. 55.000 kr.), de har vundet rektor, den lokalt ansatte ’lunch lady’, forældrene og skolenævnet til at gå i brechen for sagen, men myndighederne vil ikke lege med.

»Man skal tænke over, hvad det koster at producere et skolemåltid i sin helhed. Opvaskemaskiner kan gå i stykker og de skal også vedligeholdes, og service, som ikke er engangsbestik, går i stykker og skal erstattes. Indtil videre har jeg ikke set beregninger, som tyder på andet, end at omkostningerne vil gå op, og det vil – uanset de sympatiske grønne intentioner – betyde, at et skolemåltid i Takoma Park vil komme til at koste mere end andre steder,« siger Joseph Lavorgna, som er fungerende chef for materialeforbruget for alle skolerne i Montgomery, Maryland.

Montgomery County forbrænder hvert år 5,6 millioner skumbakker, hvilket er helt absurd, hvis man spørger de miljøbevidste børn:

»Bakker lavet af polystyren er dårligt for miljøet, for CO2-udledningen, og de bidrager til den globale opvarmning. Længere er den ikke, og vi overbeviste allerede sidste år skolen om, at den skulle holde op med at bruge offentlige penge til at købe engangsplasticflasker til vand, der bare blev smidt ud bagefter,« siger en anden elev, ni-årige Wiley, der efter sommerferien skal op i fjerde klasse, til Information.

Han er skuffet over, at »der var masser af opbakning, da vi lavede et projekt om at redde isbjørne sidste år, men når det kommer til noget konkret, hvor politikerne selv skal handle, så er de bare så langsomme«.

Polystyren-bølgen

Kampen om skumbakkerne går imidlertid et godt stykke længere tilbage end historien om de seneste måneders aktivisme. Ligesom så mange andre amerikanske folkeskoler havde Piney Branch Elementary engang et rigtigt køkken med ansatte, der lavede maden og satte bestik, kopper og tallerkner i opvaskemaskiner. Men i 1980’erne satte en veritabel polystyren-tsunami ind, fra plejehjem og hospitaler til skoler. Overalt røg opvaskemaskinerne ud og køkkenpersonalet blev erstattet af færdiglavet mad fra industrielle centralkøkkener, afleveret i skumbakker, som bare skulle opvarmes i mikrobølgeovne, hvorefter det hele – madrester og service – kunne kyles ud.

Det vil være synd at sige, at elever og forældre var begejstrede. Den første kollektive protest og skolemadsboykot fra elever og forældre fandt ifølge Washington Post, der er gået tilbage i historien, sted på Gainesville Elementary School i Prince William County i 1990.

Elever fra Lothian Elementary School i det nedslidte og fattige Anne Arundel County fulgte efter samme år. Året efter var det elever fra Howard County. Bystyret i Montgomery County forsøgte at komme de protesterende i møde ved i starten af 90’erne at etablere et genbrugsprogram for både bakker, tallerkner og kopper, der i et kort stykke tid blev sendt til en genbrugsanstalt i New York. Men det blev for dyrt, og i dag bliver al polystyrenen sendt til forbrænding.

Nedbrydeligt alternativ

De lokale autoriteter er nu gået i tænkeboks hen over sommeren. I et memo sendt til skolen den 1. juni skriver myndighederne, at de vil overveje at erstatte skumbakkerne af polystyren med et »bionedbrydeligt materiale«. Opvaskemaskiner og afvaskeligt service vil de derimod ikke binde an med:

»Der er betydelige operationelle omkostninger forbundet med forslaget,« hedder det i det korte memo, som både anfører, at opvaskemaskiner leder »skadelige kemiske stoffer« ud i miljøet og bruger meget vand og energi, samt at andre skolers forsøg med afvaskeligt service viser, at eleverne ofte alligevel smider både tallerkner, kopper og bestik ud.

anra@information.dk

Serie

Seneste artikler

  • Håbets nye grønne parole: 350 ppm

    25. juli 2009
    Et nyt ungt netværk af klima-aktivister planlægger p.t. den største globale klimamanifestation nogensinde. Der er ikke så meget 'bullshit' - de går bare i gang. De er fantastiske organisatorer, siger deres mentor, Bill McKibben
  • Pragmatisk miljøbeskyttelse er godt for karrieren

    10. juli 2009
    Kina. Det er ikke kun en nobel gerning at redde Kinas skrantende miljø, men også en karrieremulighed. Sådan lyder Li Linas budskab til sine medstuderende. Hun vil have indflydelse - og det får man ikke ved at stå og råbe velmenende slogans udenfor, men derimod ved at ændre systemet indefra
  • Generation Grøn

    7. juli 2009
    Ja, naiv må verden endnu være, gisper en gammel, halvgrøn Jeronimus fra det berømte/berygtede '68-halløj'
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu