Nyhed
Læsetid: 4 min.

Storbritanniens grønne vej er belagt med konflikter

Storbritanniens regeringen vil bruge både vind, atomkraft og kul med CO2-rensning for at nå sine klimamål. Industrien, de grønne og lokale borgere har alle indvendinger - men mod forskellige dele af omstillingsplanen
Storbritanniens regeringen vil bruge både vind, atomkraft og kul med CO2-rensning for at nå sine klimamål
Udland
16. juli 2009

Den britiske miljøminister Ed Miliband fremlagde i går regeringens længe ventede plan for, hvordan Storbritannien skal leve op til sit globale klima-ansvar og sin beslutning om at reducere landets CO2-udledninger med 34 pct. i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet. Den såkaldte nationalstrategi, The UK Low Carbon Transition Plan, på op mod 1000 sider, bilag inklusive, lægger op til, at de britiske CO2-udledninger fremover skal falde med 1,4 pct. hvert år.

Det skal dels sikres ved energibesparelser i bl.a. syv mio. britiske boliger, der frem til 2011 får 3,2 mia. pund (godt 27 mia. kr.) i støtte til isolering o.l., samtidig med at bygningsreglementets energikrav strammes. Landbruget skal gøres mere klimavenligt ved bedre gødningspraksis, biogasfremstilling m.m., og transportsektoren skal nedbringe sine udledninger via bl.a. verdens største demonstrationsprogram for nye elbiler, busser på vedvarende energi, kampagner for cyklisme m.m.

Den store indsats for CO2-regnskabet handler imidlertid om, hvordan el og varme fremover skal produceres i Storbritannien, og det er her, der er lagt op til store konflikter.

Ed Miliband og hans kolleger foreslår at femdoble elproduktionen fra vedvarende energi, så 30 pct. af strømmen i 2020 kommer fra især vindmøller. 3.000 nye vindmøller til havs og måske 4.000 på land nævnes. Op til 120 mia. pund skal investeres i de nye havmøller, bebuder planen.

Kul og atomkraft

Allerede før planens offentliggørelse førte det til protester fra landets største industrielle lobbyorganisation, CBI. I mandags - samme dag som Ed Miliband indviede en ny havmøllepark ved Dover på den engelske sydkyst - sendte CBI ministeren en indsigelse mod vindkraftplanerne.

»Mens vi har generøse støtteordninger for vindkraft, savner vi i alvorlig grad nationale planlægningsrammer, der kan sikre opførelsen af nye atomkraftværker,« skrev CBI's næstformand, John Cridland.

Han opfordrer regeringen til at »bevæge sig i en anden retning« og indskrænke støtten til vind til fordel for en større satsning på både atomkraft og såkaldt 'rene kul'.

Begge dele er da også med i gårsdagens plan. Regeringen vil give økonomisk støtte til fire demonstrationsanlæg for CO2-rensning og -deponering på britiske kulkraftværker, og man lægger op til, at der kan bygges nye kulværker, hvis de forsynes med denne, i dag eksperimentelle, teknologi.

Samtidig vil regeringen strømline godkendelsesprocessen for atomkraft, så opførelsen af den første nye atomreaktor kan indledes i 2013 og anlægget tages i drift fem år senere.

Disse forslag bringer til gengæld Storbritanniens grønne organisationer i harnisk. Der løber allerede en bred protestkampagne i gang mod det tyske elselskab E.ON's planer om at opføre et nyt kulkraftværk - det første britiske i 30 år - ved Kingsnorth syd for London, og planerne om mere atomkraft ophidser tilsvarende sindene.

»Atomindustrien har vist sig dårlig til at levere billig og pålidelig energi. Atomkraft er mindre effektiv mod klimaændringer end vindkraft, og investeringer i vedvarende energi kan skabe stærkt tiltrængte britiske arbejdspladser i en af den globale økonomis få vækstsektorer,« siger John Sauven, direktør for Greenpeace i Storbritannien.

Som Sauven ser det, står Storbritannien over for en strid mellem dem, der vil leve op til klimaudfordringen via de grønne, vedvarende energiløsninger, og dem der som de store, internationale elselskaber vil holde fast i gammelkendte, ikke-vedvarende teknologier som atomkraft og kul suppleret med CO2-rensning.

Vindmøllemodstand

For at komplicere billedet er der mange steder i Storbritannien lokal modstand mod at få vindmøller 'i baghaven'. 93 ansøgninger om nye vindkraftanlæg på land er de seneste tre år blevet enten forhindret eller forsinket af lokale indsigelser. Et eksempel er øen Isle of Wight, hvor grundejere, som gerne vil have vindmøller, er blevet ofre for hade-breve i stor stil. Netop på Isle of White lukker vindmølleproducenten Vestas i disse dage sin møllefabrik med 600 arbejdspladser, fordi der ikke er noget aktuelt britisk marked for anlæg på land.

Vestas har ført samtaler med den britiske regering om en videreførelse, men har ikke kunnet få tilsagn om støtte til fortsat drift.

»Nu ændrer vi planlovsbestemmelserne, men vi har også en opgave med politisk overtalelse foran os. Vi ved alle fra lokale erfaringer, at folk har betydelige bekymringer, når det handler om opstilling af vindmøller forskellige steder,« sagde Ed Miliband i går til BBC.

Ministeren lægger ikke skjul på, at der er både konflikter og omkostninger forbundet med den store klimaplan

»Det er en del af mit job og hele regeringens job at vise, at dette er en trussel, vi er nødt til at leve op til. Jeg har været meget ærlig omkring, at det vil have omkostninger at gennemføre omstillingen - en del af den politiske opgave er at overtale folk til at foretage nogle vanskelige beslutninger. Det er, hvad vi vil prøve at gøre.«

Regeringen siger, at der i 2015 kan være skabt 400.000 nye grønne job via planen for omstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her