Læsetid: 4 min.

Storoffensiv i Helmand skal vende krigslykken

Målet er at bryde Talebans kontrol med Helmand-provinsen, så det kommende præsidentvalg kan gennemføres uden alt for store problemer, og der kan komme gang i genopbygningen. Der er gode chancer for succes, mener militæranalytiker
I Helmand-provinsen i Afghanistan deltager omkring 4.000 amerikanske marinesoldater og yderligere tusinder af soldater i støttefunktioner i 'Operation Khanjar' - den største militære operation på afghansk jord siden den sovjetiske tilbagetrækning i 1989. Målet er at få kontrol over hele Helmand-provinsen og med et slag vende krigen mod Taleban.

I Helmand-provinsen i Afghanistan deltager omkring 4.000 amerikanske marinesoldater og yderligere tusinder af soldater i støttefunktioner i 'Operation Khanjar' - den største militære operation på afghansk jord siden den sovjetiske tilbagetrækning i 1989. Målet er at få kontrol over hele Helmand-provinsen og med et slag vende krigen mod Taleban.

MANPREET ROMANA

3. juli 2009

Bølge efter bølge af amerikanske helikoptere landede fra daggry i går langs den grønne zone i Afghanistans Helmand-provins. I ét enkelt hug forsøger 6-8.000 amerikanske marinesoldater og 650 afghanske soldater nu at opnå det, danske og britiske styrker forgæves har arbejdet på i to år; at få kontrol med hele Helmand-provinsen og med et slag vende krigen mod Taleban.

»Strategien er at slå til så stort, så stærkt og så hurtigt, at vi sparer menneskeliv på begge sider,« sagde chefen for de amerikanske styrker, brigadegeneral Larry Nicholson, til sin stab inden starten på Operation Khanjar natten til i går.

»Talebans tilholdssteder vil blive erobret. De vil falde hurtigt, og forhåbentlig uden et eneste skud er affyret. Det er vores mål,« sagde han ifølge Reuters, der er embedded med en af de amerikanske delinger.

Ud over de 4.000 marinesoldater, der blev fløjet og kørt ind i Heland-dalen morgenen igennem, deltager flere tusinde amerikanske soldater i støttefunktioner i den største militære operation på af-ghansk jord siden den sovjetiske tilbagetrækning i 1989.

Lignende mindre operationer i Helmand og Kandahar har allerede været i gang et stykke tid, oplyser USA Central Command Afghanistan.

I Helmand har britiske styrker bla. gennemført en række operationer, der har fjernet Taleban-baser nord fra provinshovedstaden Laskar Gah.

Den amerikanske operation er til gengæld begyndt sydfra.

Ny strategi

Herhjemme oplyser Hærens Operative Kommando, at de danske kamptropper i Helmand ikke deltager i den igangværende offensiv, der finder sted uden for det danske ansvarsområde. Opdelingen i nationale operationer har ifølge HOK's presseofficer, major Kim Bøttger, den fordel, at det er lettere at koordinere indsatsen, det er lettere at hemmeligholde operationerne, og desuden så er risikoen for at ramme allierede styrker under kampene mindre.

Strategien under den amerikanske storoffensiv er væsentlig anderledes end hidtil. De amerikanske styrker vil oprette en mængde mindre baser langs hele Helmand-floden for at sikre, at Taleban ikke vender tilbage.

Samtidig vil styrkerne etablere et langt tættere forhold til lokalbefolkningen end hidtil. F.eks. har de amerikanske officerer ordre til at indkalde landsby-shuraen inden for 24 timer efter overtagelsen af et område. Taleban har erklæret, at de vil bekæmpe de amerikanske soldater, men det ventes ikke, at de vil kaste sig ud i kampe ansigt til ansigt. Mere sandsynligt vil de gå i skjul og satse på vejsidebomber og miner.

»Forskellen på Operation Khanjar og andre operationer er omfanget af den styrke, vi indsætter, og det faktum, at vi bliver de steder, vi kommer hen, og hvor vi bliver, vil vi begynde genopbygningen og arbejde på at overdrage hele ansvaret for sikkerheden til de afghanske styrker,« siger brigadegeneral Larry Nicholson til flere medier.

Det er samme strategi, som den øverstkommanderende for de amerikanske styrker, general Stanley McChrystal, har brugt i Irak. Det forventes også, at de amerikanske styrker vil lade lokale stammeledere oprette vagtværn, der kan bidrage til sikkerheden, ligesom de gjorde i Irak.

Chance for succes

Sikkerhedsforsker Søren Schmidt fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, mener, at den nye strategi er meget fornuftig og har gode chancer for at lykkes.

»USA og det internationale samfund er fast besluttet på, at det her skal lykkes, så de bliver formentlig ved, indtil Af-ghanistan i et eller andet omfang kan stå på egne ben,« siger han. Hidtil har danskerne og briterne fulgt den såkaldte clear-hold-build -strategi, men ifølge Søren Schmidt har de ikke været gode nok til det.

»Man må konstatere, at clear-hold-build -strategien er ikke er lykkes, vi har ikke været dygtige nok til også at bygge op. F.eks. er det efter to år stadig ikke sikkert at køre de 40 km mellem byerne Laskar Gah og Gereskh i det danske ansvarsområde,« siger han.

Den manglende succes skyldes ikke kun, at danskerne og briterne har været for få, understreger han.

»Det er hele ISAF's indsats, der ikke har været tilstrækkelig effektiv og stramt nok koordineret,« mener han.

Indbygget tidsfrist

Den nye strategi tager i langt højere grad end hidtil udgangspunkt i magtforholdene i den enkelte landsby og det enkelte distrikt. Her vil de udenlandske styrker forsøge at finde lokale løsninger, bl.a. ved at oprette lokale vagtværn, der kan bistå med bl.a. bevogtningsopgaver.

»Nu skal Taleban først have en militær karseklipning, og så skal man i dialog med lokale oprørsgrupper om lokale løsninger. Målet er at få så mange som muligt over på regeringens side. Det er en slags salamitaktik, USA nu forsøger,« siger han. »Udgangspunktet er at skabe forhold, som får talebanerne og de lokale militsledere til at skifte side og se en interesse i stabilisere landet.« Første punkt på dagsordenen er imidlertid at gøre det muligt at gennemføre det kommende provins- og præsidentvalg, også i Helmand, understreger han,

»Det vil i sig selv være en succes, men på længere sigt skal succesen måles på, om de lokale myndigheder kommer til at fungere, og om det bliver muligt for alvor at få gang i genopbygningen,« siger han.

»De internationale styrker har et par år til at få projektet til at lykkes i hele landet. Der er en indbygget tidsfrist, for jo længere styrkerne bliver i Afghanistan, jo mere bliver de en del af problemet,« siger han med henvisning til afghanernes generelle mangel på begejstring over udenlandske styrker på afghansk jord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Jongberg

Tænk engang, kan de ikke li' at have soldater rendende rundt i deres land. De er sgu mærkelige de der afghanere ...

Mon ikke det er rigtigt at sige, at de fremmede styrker allerede ER, og længe har været, en del af problemet, og ikke en del af løsningen ?

En engelsk general sagde det samme om de fremmede styrkers tilstedeværelse i Irak allerede for flere år siden ... længe før Rasmussen og englænderne fandt på at trække deres styrker ud af landet. Siden dengang har man (jeg) ikke set eller hørt noget til ham ...

Brian Larsen

"Nu skal Taleban først have en militær karseklipning, og så skal man i dialog med lokale oprørsgrupper om lokale løsninger" Så der er altså også andre oprørsgrupper?... Det bliver skrevet henkastet, men det er da første gang jeg hører det.

Morten Pedersen

Jeg vil anbefale Brian Larsens ovenstående link til enhver der ønsker et kompetent og kritisk kig på vores militære deltagelse i Afghanistan.