Læsetid: 3 min.

Vold i Vestens reception

I Pakistan piskes pur-unge piger til lydighed, og indiske kvinder beskyldes for mangel på loyalitet. Men man behøver ikke at være en kosmopolitisk kvinde i Asien for at stå for skud
14. juli 2009

I Pakistan har vi set, at purunge piger bliver pisket for at forskrække offentligheden. De tvinges til lydighed. Som nation har Pakistan aldrig haft politikere, der er stærke nok til at ændre disse holdninger - heller ikke i de områder, hvor Taleban aldrig har hærget.

>Sammen med fattigdom, korruption og analfabetisme er det Pakistans største problem. Fundamentalismen blusser op og rekrutterer mange unge, fattige mennesker, mens andre bliver lynchet. Derfor er det vigtigt at følge med i, hvad der nu sker i nabostaten Indien. Der har IT-revolutionen fremprovokeret >en ny form for kvindefjendsk ekstremisme: Mænd vil have kvinderne ud af IT-branchen. En branche, som netop ved at tilbyde dygtige kvinder job har gjort Indien mere kosmopolitisk, end Bollywood har.

I IT-hovedstaden Bangalore bliver indiske piger angrebet af nationalchauvinister, som med vold protesterer mod det, som de kalder for mangel på loyalitet hos indiske kvinder. Unge kvinder er blevet jaget ud af barer, deres tøj er blevet revet af, og personer, som de var i selskab med, er blevet mobbet. Hvordan vil det sekulære og religiøst pluralistiske demokrati i Indien gribe denne situation an?

Kvinder på bålet

Enkelte populistiske politikere i Indien har støttet denne lynchstemning. I et land, hvor kvinder har ofret alt i troens navn, hvad enten det handlede om at hoppe loyalt på bålet som »sati« efter ægtemandens død eller om at acceptere at blive givet væk til grådige svigerfamilier, som senere ikke tøvede med at kaste benzin på svigerdatteren for derefter at hente en ny brud med en ny medgift ind. I et sådant samfund er det en ufattelig grov fornærmelse mod alle kvinder at blive beskyldt for at være illoyal.

Outsourcing er blevet >århundredets ord i Indien. Ja, landet er ganske vist blevet kendt som hele Vestens reception, men inderne har knyttet verdensøkonomien tættere sammen, og der er opstået en hel ny generation af økonomisk selvstændige kvinder. >Det er piger med iPhones, som er kloge og veluddannede nok til at designe deres egne programmer og samtidig administrere internationale forretninger. De har deres egne, cool hjemmesider og ser op til sexede og letpåklædte Bollywood-idoler, der funkler på røde løbere verden over, og pigerne er selv attraktiv arbejdskraft. Frie, udearbejdende piger, som selv vil definere, hvad det vil sige at være en selvstændig kvinde i Indien anno 2009.

Det er sådanne kvinder, ekstremisterne angriber. Pøblen har samlet støtte og mod nok til åbent at true unge kvinder til at vende tilbage til 'Kinder, Küche und Kirche'. De få politikere i Indien, som spiller med på disse ekstremisters melodi for at samle stemmer, begår et brud på menneskerettighederne.

Offentlig chikane

Der begås også organiseret kriminalitet efter indiske kvinder, som stræber mod ligestilling og personlig frihed. De opsøges systematisk, bliver lokket ind i romantiske forhold, udnyttet og brugt. Den naive drøm om frihed og kærlighed - den drøm, som Bollywood sælger som opium til folket - bliver deres undergang. Det er ikke så forskelligt fra det, som sker i Østeuropa, hvor kvinder lokkes ind i trafficking. Der har været lignende episoder med piger fra flerkulturelle miljøer i Oslo. Selvstændige kvinder bliver opsøgt, udnyttet og lagt for had.

Hændelserne i Bangalore vækker genklang verden over. Offentlig chikane og lynchstemning. Jeg kan genkende det fra Oslos gader, hvor fremmede mænd gav sig selv ret til at fratage mig min bevægelsesfrihed, blot fordi de havde samme tro eller etnicitet som mig. Senest blev jeg for et par år siden i Brooklyn beordret til at klæde mig mere »passende« af folk, som gættede, hvor mit navn stammede fra. Det eneste, som har forhindret disse mennesker i at behandle mig som deres egen dørmåtte, var, at jeg opholdt mig i et frit land. Jeg var for ung til at reagere på hændelserne i Oslo. Det, som skete i Brooklyn, reagerede jeg derimod på. Jeg skrev om det.

Når folk får mulighed for det, lever de vestlige liv i stort set hele verden. I Irans skjulte festsale, i Pakistans rige overklassehjem og foran landsbyens eneste tv, der bliver brugt som biograf. I jagten på et vestligt liv drukner flygtninge ved Europas grænser. At angribe mennesker, fordi de vælger en vestlig livsstil, handler først og fremmest om at ville kontrollere kvinders kroppe, seksualitet og reproduktion og markere en forkvaklet maskulinitet gennem kontrol og magtmisbrug. Og man behøver ikke at være en kosmopolitisk kvinde i Indien for at stå for skud.

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Tak til Shabana Rehman for et meget vedkommende debat indlæg. Hendes konklusion er den samme, som Chahdortt Djavann har skrevet, og talt om længe – for døve ører. Venstrefløjen har for længst bestemt, at man i disse sager, udelukkende støtter op omkring de konservative og reaktionære kræfter blandt indvandrere, og ligeledes i disses hjemlande. Det er en skamplet som aldrig kan vaskes af!

Claus Oreskov

@Per Vadmand. Behøver jeg at dokumentere noget, der skriger os alle i møde fra avisspalterne, hver dag året rundt? Samt fra radio og TV?

Claus Oreskov:

"Behøver jeg at dokumentere noget, der skriger os alle i møde fra avisspalterne, hver dag året rundt? Samt fra radio og TV?"

Den "udlændingedebat" der har kørt i de danske medier i årevis er manipulrende, løgnagtig og fuldstændig uvederhæftig. Det er en dæmoniseringskampagne og en hetz som ikke har nogen informationsværdi.

Man er nød til at søge sine informationer andre steder og ikke mindst er man nød til at tænke selvstændigt og kritisk.