Læsetid: 5 min.

Er 'Ben-igen-igen' manden, der kan få USA ud af krisen?

Præsident Obama mener, at han kan tænke 'ud af boksen'. Andre mener, at genudnævnelsen af Ben Bernanke som USA's nationalbankdirektør varsler mere af det samme
Præsident Obama mener, at han kan tænke 'ud af boksen'.  Andre mener, at genudnævnelsen af Ben Bernanke som USA's nationalbankdirektør varsler mere af det samme
28. august 2009

Siden den dag, Ben Bernarnke som USA's 14. nationalbankdirektør indtog den brandvarme stol, er landets økonomi ikke vokset en eneste dollar i reelle tal, huspriserne er i gennemsnit faldet med 20 procent, inflationen lurer og hver tiende amerikaner har stilllet sig op i arbejdsløshedskøen. Som avisen Financial Times skriver:

»Næppe en drømmesituation for chefen for en institution, der har 'maximal beskæftigelse, stabile priser og moderat renteudvikling' som sit erklærede mål.«

Ikke desto mindre stod det denne uge klart, at det bliver til en 'ommer' for den 55-årige økonom og krisespecialist. Han bliver beskrevet som en mand, der ikke ejer en politisk celle i kroppen. Og det er åbenbart en ros, når man er chef for den amerikanske nationalbank.

Aktiekurserne tog derfor glad imod meldingen om, at den nye nationalbankdirektør bliver den siddende nationalbankdirektør, Ben Bernanke. For ifølge præsident Barack Obama, var der ikke nogen mere oplagt mand til posten.

»Som ekspert i baggrunden for den store depression i 1930'erne er jeg sikker på, at Ben aldrig havde forestillet sig, at han skulle blive del af et team med ansvar for at forhindre endnu en depression,« sagde Obama. »Men med hans baggrund, hans temperament, hans mod og kreativitet er det nøjagtig, hvad han har været med til. Derfor peger jeg på ham igen til endnu en periode som nationalbankchef,« lød præsidentens melding ved udnævnelsen tirsdag.

Der havde ellers svirret rygter om, at Obama ville pege på den økonomiske rådgiver for Det Hvide Hus, Larry Summers. Det havde, ifølge analytikere, sendt et meget klart signal om, at der var nye boller på suppen. Og Summers mangeårige tilknytning til demokraterne ville utvivlsomt have fået et par republikanere op af stolene. Men ifølge Mark Zandi, cheføkonom ved Moody's Economy.com, var det sandsynligvis ikke Larry Summers politiske slagside, der kostede ham jobbet.

»Han (Barack Obama, red.) kunne have peget på enhver anden, og det ville have været ødelæggende for det fiansielle marked. Ingen ville have kunnet forstå det,« konkluderer Mark Zandi.

Kontinuitet

Og det er ikke kun fordi, man ikke skifter hest i et oprørt vadested. At genudnævne forgængerens nationalbankdirektør er efterhånden blevet en fasttømret tradition. Siden reformen af nationalbanken efter den store depression er det kun sket to gange - Reagan med Paul Volcker i 1987 og Præsident Carter med Arthur Burns i 1978 - at præsidenter ikke har genudnævnt en siddende chef fra det andet parti, der har gensøgt stillingen.

Ben Bernanke blev udnævnt af Obamas forgænger, præsident George W. Bush, hvor han dengang afløste 'The Feds' mangeårige chef Alan Greenspan, der oprindeligt blev udnævnt af Ronald Reagan.

Og igen handler det om det, der tilsyneladende er blevet den primære ledesnor, når der skal udtænkes økonomisk politik: markedstillid.

»Det finansielle marked mister tillid, hvis det tror, at nationalbankchefen er for meget en 'præsidentens mand' til at bekæmpe inflationen. Og bliver der usikkerhed om inflationen, er det helt sikkert, at de økonomiske nyheder er af den dårlige slags,« skriver Brad DeLong, professor i økonomi fra Berkeley, i New York Times.

Spinaten

Præsidenter kommer og går, nationalbankdirektører fortsætter - også selv om de har trådt i spinaten. Og det er der stor uenighed om, hvorvidt Bernanke har. Kritikere er mest på nakken af Bernanke på grund af hans langsomme reaktion på subprime-boblen og ikke mindst hans beslutning om at lade finanshuset Lehman Brothers synke. Chefen for en af de andre store finansielle spillere, Morgan Stanley's Stephen Roach, kaldte derfor genudnævnelsen »kortsigtet«, og New York Times var på lederplads ikke i tvivl om, at 'Ben-igen-igen' har et tungt ansvar for den økonomiske misære, som landet nu befinder sig i. Og avisen køber ikke den ofte gentagne påstand, at den sympatiske Bernanke blot overtog et synkende skude fra sin mere kontroversielle forgænger, Alan Greenspan.

»Bernanke var også med til at forme den krise, han er sat til at mestre. Som sin forgænger, Alan Greenspan, levede han ikke op til sin forpligtelse til at holde øje med de uforsigtige udlån, der florerede overalt i økonomien. Istedet - som Greenspan - syntes han at anse gældsfinansieret vækst og spekulation som sager, der bedst kunne håndteres efter - ikke før - boblen brast,« lyder den hårde dom.

For lidt og for meget

Men nu har det jo trods alt kun begrænset betydning, hvad det kriseramte kloge-blad i New York mener. Bernankes første periode udløber sidst i januar, og han kan kun blive siddende, hvis Senatet godkender indstillingen. Her har demokraterne flertal og derfor anses godkendelsen som givet. Men det forhindrer ikke formanden for Senatets udvalg for bankvæsen, Christopher Dodd, i at varsle barske høringer.

Og paradoksalt nok vil Bernanke sandsynligvis blive kritiseret for både at gøre for meget og for lidt. Dodd har varslet, at han vil udfritte Bernanke om, hvorfor han har gjort så lidt for at beskytte de amerikanske forbrugere under krisen. Richard Shelby, senator fra Alabama, har udtalt, at han vil undersøge betydningen af 'ad hoc-beslutninger' og 'panikreaktioner' på sammenbruddet i de finansielle markeder, mens Senatets republikanske leder, Mitch McConnell, vil kaste lys over den betydning, som et overforbrug af statens finanser har for skatteyderne.

Inflationen

Uanset hans tidligere fejltagelser, står Ben Bernanke over for store udfordringer. Ifølge Tyler Cowen, professor i økonomi ved George Mason University, bliver en af de største nye udfordringer i hans anden periode at holde inflationen nede, efterhånden som de mange millarder, der er blevet pumpet ud i systemet, begynder at have indvirkning på prisudviklingen. Og det er en endda meget vanskelig balancegang i nedgangstider, understreger økonomen over for New York Times.

»Han vil sandsynligvis trække en stor del af de nye penge ud af systemet for at holde inflationen under kontrol. Det er bestemt det rigtige at gøre, men det åbner timingsspørgsmålet: Hvis pengene trækkes for tidligt ud, kan vi komme til at se en 'dobbeltdykkende' inflation. Hvis de venter for lang tid, vil inflationen stige til uacceptable højder,« lyder George Masons analyse.

Pædagogen

I sammenligning med hans forgænger er Bernanke kendt for åbenhed og velvilje over for medierne. Han optrådte blandt andet sidste år i det populære tv-program 60 Minutes og som den første nationalbankdirektør i The National Press Club. En af de økonomer, som New York Times har spurgt, Mark Thomas, økonomiprofessor ved Oregon Universitet, lægger da også vægt på Bernankes pædagogiske og kommunikative evner - det er trods alt ikke så let at forklare den gennemsnitlige politiker økonomiens krinkelkroge, og endnu sværere at overbevise dem om, at der skal gøres noget radikalt og potentielt upopulært - modsat bankdirektører kan de jo ikke regne med en genudnævnelse.

»Min største bekymring er, at som tiden går, glemmer vi, hvor slemme tingene var, og viljen til at gennemføre den nødvendige nye regulering forsvinder. Han har været med hele vejen og vil nok ikke glemme (...) og ligeså vigtigt: i modsætning til nogle af hans forgængere vil han være i stand til at formulere komplekse ideer på måder, som beslutningstagerne forstår,« lyder Mark Thomas' forhåbninger.

Hans kollega ved Texas Universitet, James K. Galbraith, er mindre optimistisk.

»Ben Bernanke er klog, dygtig og ærlig. Men hans genudnævnelse signalerer kontinuitet fra Bush-æraen. Præsident Obama mistede chancen for at reorganisere sit økonomiske hold. Når det øjeblik kommer, som må komme, hvor politikken faktisk skal ændres, bliver det ikke nemmere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

Den Judæiske- Anglo-Saxiske alliance fortsætter, Isak af York og Rebekka har plejet Ivanhoe og sætter ham op på hesten, de har købt til ham sammen med hans kampudstyr.

Karsten Johansen

Spørsmålet i overskriften blir det samme som å spørre om faen selv vil oppheve helvete, om din pc vil skrive Homers dikt, om paven vil legge ned romerkirken, om Bush II og hans amerikanske diktatur vil heve skattene for de rikeste og ruste ned i stedet for opp, om samme globale katastroferegime vil slutte å destruere klodens klima osv. osv. osv.

Vrøvlet og løgnene om at "Obama mistet sin sjanse" osv. bør snarest mulig glemmes: Obama har aldri hverken hatt muligheten for eller til hensikt å endre på noesomhelst fra det etablerte globale Bushdiktaturets politikk. Han er tolererert som presidentskuespiller på grunn av sin reklameverdi og som overgangsfigur inntil verden er moden for neste fase i innførelsen av den globale hitlerismen/stalinismen/den totalitære kapitalismen som brekkstang for de hyperrikes pengedelirium tremens og menneskehetens undergang i den ny kulltid og totalt klimasammenbrudd.

Og når man ser på menneskenes "kultur"- og "samfunn"sytringer per dags dato kan man vel kun håpe på at alt dette usannsynlige selvopptatte medievåset som finnes bedre i et hvilkensomhelst termittbos eller maurtues gnagende monotoni får ende snarest mulig. Ulykken var at katastrofearten homo "sapiens" fikk utryddet andre alternativer som neanderthalerne.

Carsten Krogh

Da USA er et saakaldt "Forbrugsland" hvor systemet kun koerer godt naar folk bruger penge (og dermed flere jobs osv), saa ved man ogsaa at hverken Obama eller Bernarnke kan goere noget godt, naar regeringen er ved at straffe virksomheder og befolkningen ved at putte penge i Government...