Læsetid: 5 min.

Blodige hænder overtager magten

Menneskerettighedsorganisationer kritiserer det internationale samfund for at holde hånden over notoriske krigsforbrydere, men eksperter vurderer, at et krigsforbryderopgør er helt urealistisk
En afghansk slagter passerer   et par valgplakater i Kabul, Afghanistan. Men når han sætter sit kryds på stemme-sedlen til præsidentvalget   i dag, er det langt fra nogen selvfølge, at den kandidat, han stemmer på, har bevæget sig   på dydens smalle sti. Flere er mistænkt for alvorlige krigsforbrydelser.

En afghansk slagter passerer et par valgplakater i Kabul, Afghanistan. Men når han sætter sit kryds på stemme-sedlen til præsidentvalget i dag, er det langt fra nogen selvfølge, at den kandidat, han stemmer på, har bevæget sig på dydens smalle sti. Flere er mistænkt for alvorlige krigsforbrydelser.

Massoud Hossaini

20. august 2009

Drab på civile, voldtægter, bortførelser, tortur, etnisk udrensning. Mange af de afghanske politikere, der stiller op til dagens valg i Afghanistan, har uskyldige afghaneres blod på hænderne. To af dem stiller op sammen med præsident Hamid Karzai og vil efter alt at dømme blive Afghanistans næste vicepræsidenter. Mindst fem andre vil få magtfulde poster i hans næste regering.

»Der var et momentum for retfærdighed i årene efter Talebans fald, men det er nu forpasset,« konstaterer Afghanistan-ekspert Conrad Schetter fra Bonn Universitetet. Menneskerettighedsorganisationerne Human Rights Watch og Afghanistan Rights Monitoring kritiserer på det skarpeste Danmark og resten af det internationale samfund for at have svigtet afghanerne.

Vestlige og afghanske eksperter giver dem ret, men vurderer, at krigsherrerne allerede er blevet så magtfulde, at et retsopgør er udelukket - i hvert fald hvis man skal gøre sig håb om en fredsaftale med Taleban.

Alliancemageren

Præsident Karzai er kendt som alliancernes mester, og denne gang har han slået alle rekorder. En for en har han bragt landets mest magtfulde ledere ind under sin hat. Så sent som mandag vendte den tidligere mujahedinleder Rashid Dostum hjem fra eksil i Tyrkiet for at komme sin betrængte præsident til hjælp.

Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch udgav i 2005 en omfattende rapport, hvor anklagerne mod Dostum, Fahim, Khalili og en lang række andre tidligere mujahedin-ledere opregnes.

Brad Adams, leder af HRW's Asien-afdeling, er rystet over, at flere af de formodede krigsforbrydere nu har kurs mod en række af det afghanske samfunds absolutte nøgleposter.

»At have folk som Fahim i hjertet af den afghanske regering vil være en frygteligt tilbageskridt for Afghanistan,« siger han.

De nye magthavere

Karzais alliance med lokale krigsherrer og tidligere mujahedin-ledere er blevet så omfattende, at både afghanske og internationale eksperter nu betegner dem som Afghanistans reelle magthavere.

»De er en meget vigtig del af Karzai magtbase. Uden dem kan han ikke bevare magten,« siger Haroun Mir, leder af den uafhængige afghanske tænketank Afghanistan Center for Research and Political Studies. Han vurderer, at Karzais har indgået de mange alliancer af simpel nødvendighed. Den kraftige internationale kritik af Karzais regeringsførelse har desuden bidraget til at skubbe ham tilbage i armene på nogle gamle kommandanter, som han ellers havde frigjort sig fra.

»Karzai føler sig tydeligvis svigtet af det internationale samfund og vender sig derfor mod de traditionelle ledere,« siger Haroun Mir.

Afghanistan-ekspert Conrad Schetter fra Bonns Universitet peger på Muhammed Fahim som et godt eksempel på, hvordan de tidligere krigsherrer har udnyttet de seneste års magttomrum uden for Kabul, opbygget nye magtbaser og nu igen er inde i varmen.

»Fahim har f.eks. brugt de sidste tre-fire år på at skabe sig en magtbase i det nordøstlige Afghanistan. Han har rejst rundt fra landsby til landsby og holdt en masse buzkashi-turneringer, hvor han har promoveret sig selv som en indflydelsesrig mand med forbindelser til regeringen i Kabul. Samtidig har han opbygget et forretningsimperium, så han i dag er en meget rig mand.

»I et land, hvor partiorganisering ikke er tilladt, er alliancer med den slags magtfulde lokale ledere altafgørende, for de kommer hver især med deres bunke stemmer fra deres lokalområde,« forklarer Schetter.

International accept

Den afghanske menneskerettighedsorganisation Afghanistan Rights Monitor, ARM, mener, at Vestens samarbejde med Nordalliancens krigsherrer, da Taleban skulle fjernes, lagde grunden til den nuværende situation.

»Dengang manglede man politi og militære styrker til at kontrollere alt uden for Kabul og anså det for en nødvendig strategisk alliance. Men nu flere år senere holder den undskyldning ikke længere,« siger Samadi Ajmal, leder af ARM.

USA præsident, Barack Obama, har fordømt Rashid Dostums genindtræden i afghansk politik. Også chefen for FN's mission i Afghanistan, Kai Eide, har protesteret over Karzais valghold, men noget internationalt ramaskrig har der ikke været.

Diplomatiske kilder i Kabul understreger, at det internationale samfund har protesteret på de indre linjer i stedet, men uden synlig effekt.

Spillet er kørt

Både vestlige og afghanske analytikere mener, at krigsherrernes magt er blevet så stor, at et retsopgør er udelukket.

»For to-tre år siden talte det internationale samfund stadig om, at der var folk med så blakket en fortid, at dem kunne man ikke samarbejde med. Sådan er det ikke længere. I dag er der ingen, der har så blodige hænder, at det internationale samfund ikke vil være i stue med dem,« siger Conrad Schetter fra Bonns Universitet.

»Hvis man vil forhandle med Taleban, giver det ikke megen mening at indlede et krigsforbryderopgør - for så vil de folk, man skal forhandle fred med, jo også blive omfattet. Man får ikke nogen militsleder til at lægge våbnene og samarbejde, hvis han risikerer at ryge i fængsel næste dag.«

Schetter peger desuden på risikoen for, at marginaliserede krigsherrerne vil gribe til våben mod regeringen.

»I dag håber de vestlige ledere blot på, at de gamle krigsherrer hurtigt vil stille træskoene, så man kan slå en streg over en grum fortid, som Vesten bærer sin store del af ansvaret for. Omvendt risikerer man at undergrave hele Afghanistan-projektets troværdighed ved at lade de dem blive ved magten. Det er virkelig et valg mellem pest og kolera.«

Vestens venner

Javed Ludin, præsident Karzais nære rådgiver, understreger, at der ikke er nogen af de folk, som den afghanske præsident har indgået alliancer med, der er dømt eller anklaget for krigsforbrydelser.

»Der er tale om prominente folk, der har så stor politisk indflydelse, at Karzai er nødt til at samarbejde med dem«, siger han.

»Karzais store fortjeneste er, at han har været i stand til få en masse fragmenterede og voldelige grupper til at nedlægge deres våben og slutte sig til regeringen,« siger Javed Ludin, der indtil for nylig var Afghanistans ambassadør i Skandinavien.

»Karzais budskab er, at alle, der er villige til at nedlægge deres våben og indgå i den politiske proces, er velkomne - også Taleban,« siger han og understreger, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man samtidig begynder at grave i folks fortid.

Derudover minder han om, at de fleste af dem, der nu beskyldes for krigsforbrydelser, er Vestens gamle venner.

»Det er jo folk, som det internationale samfund kender godt og har arbejdet tæt sammen med, bl.a. under invasionen i 2001. Det er blot det samarbejde, vi nu bygger videre på.«

Jørgen Elklit, statskundskabsprofessor på Århus Universitet, har været med til at opbygge det afghanske valgsystem og er dybt bekymret over udviklingen,

»Det ville unægtelig have været rart, hvis præsident Karzai var trådt i karakter som en demokratisk mand, men det er desværre ikke sket. Når det internationale samfund holder fast ved ham, er det fordi, ingen ved, hvad de ellers skal stille op,« mener Elklit.

»Vi ved, hvad vi har, og det er ikke for kønt, men ingen aner, hvad vi får, hvis vi dropper Karzai.«

Læs mere

Human Rights Watch brev til Obama om Afghanistans problemer, herunder krigforbrydere, marts 2009: Human Rights Watch Letter to President Barack Obama on Afghanistan Human Righst Watch rapport om krigsforbrydelser i Afghanistan: Blood Stained Hands: Past Atrocities in Kabul and Afghanistan's Legacy of Impunity Afghanistan Rights Monitorings rapport, 2009, vedhæftet (pdf): The winning warlords

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

"FAKTA: Valgdeltagelsen ventes at blive omkring 50 procent, lavest i syd og øst, hvor Taleban har truet alle, der deltager."

Må jeg foreslå at landet næste gang tæppebombes med mobiltelefoner og at valget afholdes elektronisk?

Steen Erik Blumensaat

Idealtankens død, endeliget, den vestlige tankes endestation: Døden, det der er hinsides erkendelse og det tænkelige.

Steen Erik Blumensaat

Forsvarene: Lovpriserene af forbryderene/ forbrydelsen, er inkonsekvense hyklere, der !, hylder i forbrydelsen, her! i krop og tale, siger I, I er forbryder-bekæmper. For og imod sin egen politik.
Klinisk hedder det vist: sindsforvirring.