Så fik de stemt, afghanerne. Men på hvad? På demokratiet? Bestemt ikke på dets jeffersonske variant, som Obama har mindet os om. Jojo, afghanerne ville da gerne stemme. Stillet over for Talebans trusler udviste de stort mod. Der er bare lige et problem.
Her tænker jeg ikke på den tvivlsomme Karzai-regering, som næsten helt sikkert genvinder magten. Ej heller på de krigsforbrydere, som den læner sig op af – Abdul Rashid Dostum burde befinde sig på anklagebænken i Haag og ikke i Kabul. Ja, ikke engang på korruptionen og de horrible menneskeretskrænkelser, som stadig finder sted. Nej, jeg tænker på det uafvendelige faktum, at etnisk delte samfund altid stemmer efter etniske skillelinjer.
Jeg tvivler meget på, at nogen afghaner har stemt på nogen kandidat, fordi vedkommende var deres personlige favorit. De har stemt på hvem som helst, deres etniske ledere nu engang har givet dem besked at stemme på. Således havde Karzai brug for Dostum til at sikre ham de usbekiske stemmer, mens Abdullah Abdullah tog af de tadskjikiske og Karzai af pashtunernes.
Sådan er det hver eneste gang. I Irak stemte shiamuslimer shiapolitikere til magten. Og i Libanon stemmer sunnimuslimerne og en stor del af den kristne befolkningsgrupper for at holde shiapolitikerne fra magten. Men vi tror stadig på Oplysningens Tidsalder, og på, at alt, hvad vi behøver at gøre, er at justere lidt på de afghanske love – så vil vi kunne efterlade os et demokratisk, menneskeretsrespekterende, kønsegalitært samfund.
Sandt nok er de tapre, disse mennesker, som kæmper for en bedre fremtid i Afghanistan – og som betaler for denne indsats med deres liv – men hvis man begiver sig ind i en fjern landsby i lad os sige Nangarhar-provinsen, kan man lige så lidt overtale de stammeældste til at indse fordelen ved uddannelse til kvinder, som man i 1500-tallet ville have kunnet vinde Henrik VIII for det parlamentariske demokratis fordele. Således bliver de goder, som vi ønsker at skænke afghanerne enten håndplukket (pengene passer perfekt i regeringens korrupte lommer og valget styrker kun de eksisterende stammebånd). Eller også ignoreret. I melelmtiden tiden fortsætter NATO’s soldater med at dø for den ynkelige illusion, at vi kan sætte skik på tingene i dette fjerne land. Vel kan vi ej. Det kommer bare ikke til at ske.
I sidste ende må disse folkeslag selv beslutte sig for deres egen fremtid og udvikle deres samfund, som de nu finder bedst. Tilbage i 2001 var situationen muligvis en anden. Havde vi støvsuget dette land for alle våben, kunne vi måske have udrettet noget godt. I stedet hældte amerikanerne millioner og atter millioner af dollars i de massemordere, som havde smadret stedet i første omgang for at få dem til at kæmpe på deres side.
Så drog vi videre til Irak, og nu er vi så atter tilbage i Afghanistan for at kæmpe for håbløst uopnåelige mål. Joda, det glæder mig bestemt at se det afghanske folk – mænd som kvinder – afgive deres stemmer. Jeg tror vitterligt, at de gerne vil stemme. Og irakerne med for den sags skyld. Men de ønsker også frihed. Hvilket ikke nødvendigvis er det samme som demokrati.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Citat fra teksten: "De har stemt på hvem som helst, deres etniske ledere nu engang har givet dem besked at stemme på."
Vi andre deler ikke verden op i kulturelle og etniske linier. Sådanne forskelle er for længst forsvundet os i mellem. Det er kun de fremmede som ”har” den slags i blandt sig! ”Vi” er etniske ”demokrater”. Og det er kun for at få lidt energi ind i den demokratiske debat, at burkaen bringes på banen, for at fortrænge opmærksomheden fra de prioriteter, som i virkeligheden bestemmer det professionelle politiske livs dispositioner, som tager udgangspunkt i en højere objektiv nødvendighed.
Det politiske system hos os orienterer sig ud fra en økonomisk rationalitet, som har sin egen indre tvang. Den højere objektivt forpligtende rationalitet, er den som Cepos om nogen er i stand til at forklare for os. Det forpligtende neutrale objektivt tegnede billede på hvad demokraterne burde kunne danne konsensus om at følge, fremme som den sande vej mod ultimative lykke for flest muligt: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-67.pdf
@Steen Ole Rasmussen
Faktisk føres der etnisk politik i Danmark. Tænk på sagen om ”den jyske mafia”, der var fremme for små 18-20 år siden. Her blev det påvist og åbenlyst indrømmede, at jyske politikere i Folketinget samarbejde på tværs af partierne, for fremme sager der gavnede jyske forhold – det er de facto etnisk politik.
@ Claus Oreskov
Jeg tror du har ret i, at der er noget der binder dem sammen derovre i Jylland. Jeg forstår det ikke, men forsker inderligt i det, hver gang jeg oplever min svigerfamilie. Måske kommer det af naturgrundlaget, det at deres elendige sandjord er nemmere at asfaltere end at dyrke.
Jeg er stort set enig med forfatteren, men vil alligevel gøre opmærksom på nogle variable omkring demografi og etnicitet. Befolkninger har det nemlig med, at bevæge sig på tværs af etniske grupperinger. Netop fra Afghanistan findes der et berømt studie, af sådanne etniske udskiftning. Jeg tænker på den norske antropolog Fredrik Barth der allerede i 1956 publicerede en artikel i American Antropologist om hvordan økologiske relationer påvirkede forholdet mellem etniske grupper i Swat i Nord- Pakistan. For eventuelle interesserede findes artiklen i: Fredrik Barth: ”Manefestation og prosess”. Det Blå Bibliotek Universitetsforlaget, Oslo 1996.
Ups jeg fik vist fortalt mig – det skyldes at de grupper Barth studerede befinder sig i grænseområderne i både Afghanistan og Pakistan. Eventuelle interesserede i afganske forhold skulle måske hellere læse:” Pathan Identity and it Maintenance” af Barth, fra bogen: ”Ethnic Groups and Boundaries”. Universitetsforlaget Oslo 1982 ( første gang publicerede 1969). Dette er for øvrig klassikeren, om etniske grupper og etniske grænsesætninger!