Fører Tyskland krig i Afghanistan?

Tyske soldater er ikke i krig. De forsvarer, stabiliserer og genopbygger. Sådan har det heddet siden forbundsrepublikkens oprettelse. Men et bagholdsangreb og et stadig mere aggressivt Taleban, der i juni dræbte tre tyske soldater, har skærpet den tyske debat om landets rolle i Afghanistan. Ledende politikere og militærpersoner diskuterer i stigende grad det prekære spørgsmål - er Tyskland i krig eller ej?

På en pressekonference i Berlin forsøgte den tyske forsvarsminister, Franz Josef Jung (CDU), for nylig at mane kritiske røster i jorden. Den tyske indsats i Afghanistan er en »stabiliseringsindsats og ikke en krig,« sagde forsvarsministeren. Og han blev bakket op af general Wolfgang Schneiderhan: »Det, vi gør, er at bidrage til stabiliseringen. Vi må være handlekraftige, og det er vi«.

Nye nærkampsregler

Forsvarsminister Jung måtte dog samtidig erkende, at situationen hos de tyske tropper i Kunduz i det nordlige Afghanistan bliver stadig mere kritisk. Det seneste halve år har tyske patruljer i området oplevet et øget antal bagholdsangreb fra Taleban, som har intensiveret sine aktiviteter i det nordlige Afghanistan. Juli måned i år har været den blodigste for de allierede styrker siden 2001.

For at imødekomme den ændrede strategiske situation har forsvarsminister Jung indført en udvidelse af nærkampsreglerne, som nu tillader tyske soldater at åbne ild, når eksempelvis bevæbnede Taleban-krigere trækker sig tilbage fra igangværende kamphandlinger. Derudover har de tyske Afghan-istan-styrker nu også fået nyt og mere slagkraftigt materiel i form af morterer og pansrede infanterikampkøretøjer, som blandt andet skal forhindre flere bagholdsangreb af den type, der i juni kostede de tre tyske soldater livet nær byen Kunduz. Begejstringen for de nye regler er afdæmpet hos De Grønnes sikkerhedspolitiske ordfører, Winfried Nachtwei, der til ARD udtrykte sin bekymring for, at tiltaget kunne medføre en »voldseskalation uden ende«.

Operation Ørn

De nye nærkampsregler har allerede været retningsgivende ved den nys overståede 'Operation Ørn', der blev indledt i midten af juli under ledelse af den afghanske general Murad Ali Murad. Operationen, der var koordineret med øvrige allierede styrker i området, skulle primært svække Taleban i tilstrækkelig grad til at sikre ro om det forestående præsidentvalg, som afholdes 20. august. Til det formål har 300 tyske soldater i løbet af juli måned samarbejdet med 800 afghanske soldater og 120 afghanske politibetjente om at afsikre Chahar Darreh- distriktet. Operationen er blevet beskrevet som en storoffensiv mod Taleban, og de tyske tropper har blandt andet bistået afghanske soldater ved gennemsøgningen af landsbyer, hvor oprørerne formodes at holde til. Det er første gang, at de tyske soldater har brugt de nye, tungere våben og køretøjer.

Efter operationens afslutning i sidste uge fløj den amerikanske general Stanley McChrystal, der er leder af ISAF, til det nordlige Afghanistan, hvor han ifølge Spiegel opfordrede de tyske allierede til at fortsætte arbejdet med yderligere offensive initiativer: »Denne operation var helt sikkert en gevinst på flere områder, men vi må ikke glemme, at enkelte missioner aldrig har permanente virkninger,« sagde den amerikanske general. De seneste efterretninger antyder, at operation Ørn har haft en begrænset virkning, eftersom Taleban få dage efter atter kunne indtage visse landsbyer i operationsområdet.

Til avisen Die Zeit har General Harald Kujat, militær rådgiver for den tyske regering, udtrykt enighed med McChrystal: »Jeg håber, at initiativ og aktivitet vil blive reglen i den grundlæggende operationsledelse. Forudsætningen er imidlertid, at forbundshæren råder over de midler og kræfter, der er nødvendige for at kunne implementere en sådan operationsledelse,« siger han.

Forlegenhedsminister

Mens den amerikanske ledelse af ISAF således lægger pres på alliancepartnerne for en udvidet offensiv, vokser betænkelighederne ved den tyske Afghanistan-indsats i hjemlandet. Og kritikken begrænser sig ikke til oppositionspartierne Die Linke og De Grønne. Også den konservative forfatter og CDU-støtte Martin Walser har i et åbent brev til avisen Die Zeit opfordret forbundskansler Merkel til at trække de tyske tropper hjem.

Ved samme lejlighed angreb Walser forsvarminister Franz Josef Jung for at smykke Afghanistan-politikken med forblommede ord: »At ministeren, der som 'forsvarsminister' er ansvarlig for at køre denne forretning, ikke for længst er trådt tilbage fra sin post, undrer mig hver eneste dag. Og den måde, hvorpå han fra den ene dag til den anden udtænker retfærdiggørelser af denne krig, gør ham til 'forlegenhedsminister'«.

Walsers brev affødte svar fra CDUs udenrigspolitiske ordfører, Eckart von Klaeden: »Sammen med afghanerne vil vi stabilisere deres land og forhindre Talebans genkomst og derefter forsvinde, når vi ikke længere kan bruges til det. Selvom Walser ikke kan indse forskellen, så kan afghanerne.«