Analyse
Læsetid: 3 min.

Hvad foregår der i Bagdad?

Bølgen af terrorangreb har stået på siden USA's styrker blev trukket tilbage fra byerne i juni - hvorfor?
Bølgen af terrorangreb har stået på siden USA's styrker blev trukket tilbage fra byerne i juni  - hvorfor?
Udland
20. august 2009

Gårsdagens bomber i Bagdad, der dræbte mindst 75 personer og sårede 250, ligner umiddelbart de grumme rutiner i 2006-2007. Det er dog næppe tilfældet. Den gang for to-tre år siden var Irak på randen af en sekterisk borgerkrig mellem shia'er, støttet af Iran, og sunni'er, støttet af al-Qaida og saudiske petrodollar.

Det er næppe situationen i dag, hvor Nuri al-Malikis regering synes at have styr på landets sikkerhedsstyrker og generel kontrol med provinserne syd for Kurdistan, uanset de attentater, der har været tilbagevendende, siden de amerikanske styrker rømmede de større byer den 30. juni.

Gårsdagens terrorangreb var det hidtil mest alvorlige: En bølge af bomber nær ministeriebygninger og Bagdads 'grønne zone', hvor bl.a. parlamentet har adresse, blev bragt til sprængning i de tidlige morgentimer - og myndighederne har hæftet sig ved, at det skete på årsdagen for terrorangrebet på FN-hovedkvarteret i Bagdad i 2003, der bl.a. dræbte FN's særlige udsending i Irak, Sergio Vieira de Mello, som al-Qaida havde et horn i siden på.

'Mere råderum'

De i alt fem bilbomber - en sjette blev opdaget og uskadeliggjort - kan i følge chefen for Hærens Officersskole, brigadegeneral Finn Hvid Berthelsen, der i 2007 var næstkommanderende for den danske Irak-styrke, være led i lokale opgør og magtkampe og er ikke nødvendigvis udtryk for en optrapning af den ulmende sekteriske konflikt.

»Man skal huske, at de forskellige partier og grupperinger har egne militser og kampgrupper«, siger han og tilføjer, »de kan have en interesse i at demonstrere deres tilstedeværelse nu, hvor amerikanerne er ude af Bagdad og de andre større byer. Man kan sige, at de militante har fået mere råderum nu«.

Søren Schmidt, mellemøstforsker tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er enig i Finn Hvid Berthelsens vurdering:

»Der er er jo masser af uløste problemer, selv om den irakiske regering prøver at lyde optimistisk,« siger Søren Schmidt.

»Sunni'erne føler sig stadig forfordelte - de har ikke fået en rimelig andel af olieindtægterne, de har ikke nogen reel politisk indflydelse, selv om nogle af dem har tilsluttet sig den politiske proces - spørgsmålet er jo, om disse sunni-partier overhovedet repræsenterer andre end sig selv. Den etniske udrensning i Bagdad, som shia-militser har gennemført, er heller ikke glemt - sunni'erne har mange grunde til at være sure. Men sikkerhedsstyrkerne ser ud til at have kontrol med Bagdad, og sunni'erne er efter min opfattelse ikke hovedproblemet - det er kurderne i nord, der volder al Maliki-regeringen problemer.«

Shia-dominansen

Det er vurderingen, bl.a. af den amerikanske oberst Timothy R. Reese, der har ledet et militært rådgivningsteam i Irak, at Nuri al-Malikis regering står så stærkt nu, at der er 'råd til' at stille forsoningsprocessen med sunni-grupperne på stand by. Den amerikanske oberst opregner en stribe problemer, der sinker en fornuftig samfundsudvikling i landet. Generel korruption er det mindste af dem - værre er det, at det shia-dominerede regime ikke synes at være interesseret i at finde en løsning på den politiske konflikt med kurderne i nord om kontrollen over oliefelterne ved Kirkuk, der bliver stedse mere betændt.

Derimod er det lykkedes regimet at nedkæmpe og i det store og hele eliminere de tidligere velorganiserede al-Qaida-grupper. Når al-Maliki stadig bruger al-Qaida som undskyldning for det tiltagende kaos - så sent som tirsdag opfordrede han Syriens præsident, Bashar al-Assad, til at skærpe grænsekontrollen for at hindre udenlandske terrorister i at sive ind i Irak, imponerer det ikke iagttagerne.

Iraks problemer er interne. Og den virkelige trussel mod stabiliteten er kurderne - ikke sunni'erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her