Læsetid: 6 min.

Fred eller underkastelse?

Forholdet mellem Kina og Taiwan har aldrig været bedre, og handel er den store drivkraft bag de stadig varmere relationer. Men de tættere økonomiske bånd kan gøre det isolerede Taiwan sårbar over for Beijings politiske magt
Cirka 100 deltagere fra Kina og Taiwan svømmede i sidste uge mellem de to lande. Det var første gang kineserne fik tilladelse til at svømme igennem sundet i Taiwan. Arrangementet markerede fred mellem de to lande, men ikke alt er fryd og gammen.

Cirka 100 deltagere fra Kina og Taiwan svømmede i sidste uge mellem de to lande. Det var første gang kineserne fik tilladelse til at svømme igennem sundet i Taiwan. Arrangementet markerede fred mellem de to lande, men ikke alt er fryd og gammen.

NAVA CHUNG

21. august 2009

BEIJING - Af svømmeture at være var denne ud over det sædvanlige. Den gik gennem et normalt stærkt befæstet farvand, og inden det første svømmetag skulle et bredt bælte af militære forsvarsinstallationer fjernes. Og så snart den syv km lange distance var blevet tilbagelagt, havde svømmeturen allerede fået status af historisk begivenhed.

For det var det seneste tegn på et forbedret forhold mellem Kina og Taiwan, da omkring 100 taiwanere og fastlandskinesere sidste weekend crawlede fra den kinesiske havneby Xiamen til den taiwanske ø Quemoy.

Da den udvalgte gruppe af studerende, lærere, atleter og forretningsfolk var kommet op af vandet, blev deres bedrifts symbolske betydning understreget af Lee Juh-feng, en taiwansk embedsmand:

»Dette er et historisk øjeblik, der viser, at de to sider af Taiwan-strædet har taget et yderligere skridt mod fred. Efter 60 års fjendtlighed har de to parter nu indset, hvor vigtig fredfyldt udvikling er.«

De politiske rivaler i Beijing og Taipei har været fjender, siden nationalisterne, anført af General Chiang Kai-shek, flygtede til Taiwan efter at have tabt borgerkrigen mod formand Maos kommunistiske hær i 1949. Siden har forholdet mellem de to regeringer været stort set ikke-eksisterende. Beijing forsøger ihærdigt at udelukke Taiwan fra det internationale samfund og har længe truet med et militært angreb for at indlemme øen i den kinesiske folkerepublik.

Varmere forhold

Men svømmeturen er den sidste indikation på, at relationerne er varmet op inden for det sidste år. Katalysatoren for den proces har været valget af Ma Ying-jeou som præsident på Taiwan. Han kom til magten i maj sidste år med lovning om at lempe på restriktionerne på økonomiske bånd mellem Kina og Taiwan, og på at mindske de militære spændinger.

Siden har der været stadig flere udvekslinger over Taiwan-strædet. I afdelingen af små - men stærkt symbolske tilnærmelser - har været Beijings tilladelse til at låne kunstværker fra kejsertiden til et museum i Taipei, samt Kinas foræring af to pandaer til Taipei Zoo.

Samtidig blev den første direkte flyrute mellem Taiwan og fastlandskina indviet i år, og Taiwan tillader stadig flere kinesere at besøge øen. Samtidig diskuteres et politisamarbejde.

Men de absolut mest bemærkelsesværdige gennembrud har været på den økonomiske front. Tidligere i år annoncerede Taipei, at det for første gang i 60 år ville blive tilladt Kina at investere på Taiwan. Det havde hidtil været blokeret af frygt for, at kinesiske investeringer ville resultere i, at øen ville blive økonomisk afhængig af fastlandet.

Og i slutningen af sidste måned kom det frem, at de to lande er tæt på at indgå en frihandelsaftale. Den 26. juli sagde Ma Ying-jeou, at aftalen skal underskrives så hurtigt som muligt.

Politiske konsekvenser

På Taiwan diskuteres nu de politiske konsekvenser af den proces.

Liang Chi-yuan, en økonom fra Taipeis prestigefyldte Academia Sinica, har reageret på udviklingen med følgende udsagn:

»Taiwans risikofaktor som krudttønde er mindsket betydeligt med det forbedrede forhold med fastlandskineserne, som nu vil tøve med at angribe i takt med at deres investeringer her øges.«

Det er den optimistiske udlægning. I den anden ende af spektret understreger specielt den taiwanske politiske opposition de politiske risici ved, at den selvstyrende ø økonomisk binder sig tæt til den gigantiske autoritære nabo. De frygter, at Ma Ying-jeou, med sine tilnærmelser til Kina, er med til at muliggøre en kinesisk overtagelse af Taiwans økonomi og give Beijing mulighed for at øve indflydelse på taiwansk politik. For i deres øjne er Beijings mål ikke samarbejde mellem ligestillede partnere, men genforening gennem handel.

»På overfladen går det jo fantastisk. Og i bund og grund er forhandlinger og dialog jo godt. Men under overfladen er der spændinger, da Kina grundlæggende ikke har ændret holdning. Kina ønsker stadig Taiwan ind under sin suverænitet i en eller anden form,« siger Michael Danielsen, en dansk Taiwan-kender, der har været med til at oprette Taiwan Corner, en forening, der har et erklæret mål om at udbrede et nuanceret kendskab til Taiwans kultur, historie og nutid.

»Kina er jo stadig en militær trussel mod Taiwan. Kina opstiller stadig missiler mod Taiwan. Og de har ikke ændret anti-løsrivelsesloven fra 2005, som siger, at hvis Taiwan ikke på et eller andet tidspunkt bliver en del af Kina, så har de ret til angribe. Så det er en helt uligevægtig forhandlingssituation, da Taiwan forhandler med et land, som samtidig også truer det militært,« siger Michael Danielsen.

»Herudover bliver den økonomiske aftale brugt som magtmiddel, da der ikke er garanti for, at Kina ikke vil blokere for frihandelsaftaler mellem Taiwan og andre lande, som de gør i dag. Dermed styrkes Taiwans internationale marginalisering, og Kinas indflydelse over Taiwan stiger.«

Beijing har længe erklæret, at Taiwan er en løssluppen kinesisk provins, som om nødvendigt skal tilbage-erobres med magt. Og for tiden har Kina omkring 1.000 missiler, der peger mod øen.

Ude i kulden

Men på den anden side har Taiwan brug for frihandelsaftalen med Kina. For mens resten af verden bindes tættere sammen af et væld af frihandelsaftaler, holdes Taiwan ude i kulden, og det skader øens eksportafhængige økonomi.

Taiwan har sin egen demokratisk valgte regering, men den har kun diplomatiske relationer med 23 lande - de fleste af dem mindre nationer i Latinamerika og Afrika. Kina nægter diplomatiske forbindelser til nationer, der anerkender Taiwan. Derfor frygter andre lande også at skrive under på frihandelsaftaler med Taiwan for at undgå repressalier fra Kinas side. Senest blev Singapore presset af Kina til at afbryde forhandlingerne med Taiwan om en sådan aftale.

Næste år vil en omfattende frihandelsaftale mellem Kina og de sydøstasiatiske lande i organisationen Asean træde i kraft. Og det forventes, at Japan og Sydkorea senere vil blive knyttet til den aftale. Regeringen på Taiwan frygter, at det vil komme til at betyde, at Taiwans eksport til Sydøstasien og Kina, som dér pålægges en tarif på mellem fem og 15 procent, vil blive mindre konkurrencedygtig. Medmindre Taiwan også indgår en frihandelsaftale med Kina.

Men det vil gøre Taiwan endnu mere afhængig af Kina. 40 procent af Taiwans eksport går allerede til Kina, og med en ny aftale vil det tal uvægerligt stige. Da Taiwan holdes ude af andre frihandelsaftaler, tvinges de taiwanske virksomheder til at investere endnu mere i Kina eller andre asiatiske lande for at drage fordel af deres indbyrdes aftaler. Og dermed presses stadig større dele af Taiwans industri til at flytte væk fra øen.

»Det er en selvmordspolitik, der fastlåser Taiwan med Kina,« siger Huang Kun-huei, formanden for den selvstændighedssøgende Taiwan Solidarity Union, om den kommende frihandelsaftale med Kina, ifølge det engelske blad The Economist.

Ny retorik

Mens det økonomiske samarbejde udvikler sig, har Beijing fortsat ikke vist vilje til at gå på kompromis om øens politiske status.

Retorikken i Beijing har dog ændret sig i år.

I marts fremlagde Kinas premierminister, Wen Jiabao, en mildere tone i sin årlige tale til Den Nationale Folkekongres. Han udelod de ellers årligt tilbagevendende trusler om militært angreb. I stedet sagde han, at Beijing er »klar til at skabe de rette forhold for at afslutte fjendtligheder og indgå en fredsaftale mellem de to sider af Taiwan-strædet.«

Kina har tidligere afholdt storstilede militærøvelser i Taiwan-strædet for at skræmme øens vælgere til at vælge den præsidentkandidat, der er mere venligtsindet over for Beijing. Men det har været en taktik, som har givet bagslag og har fået vælgerne til at samle sig omkring modkandidaten.

Nu forsøger Beijing at påvirke Taiwan og den taiwanske meningsdannelse gennem andre virkemidler, såsom økonomisk indflydelse. Kina har eksempelvis tidligere lokket taiwanske firmaer, der har etableret sig i Kina, med økonomiske incitamenter, hvis de åbent erklærede sig mod taiwansk selvstændighed.

Det er den taktik, oppositionen på Taiwan nu frygter kan blive brugt overfor hele landet med den forestående frihandelsaftale.

»Kina er blevet smartere. De har tidligere haft denne pisk og gulerodsstrategi, som jo har vist sig ikke virkede men derimod samlede taiwanerne,« siger Michael Danielsen.

»Nu forsøger de at lave en økonomisk aftale i stedet. Og med den større økonomiske indflydelse kan Kina også få større politisk indflydelse i Taiwan og kan komme ind og stille og roligt påvirke.«

Det virker uundgåeligt, at de to sider økonomisk kommer tættere på hinanden. Men på trods af at forholdet er blevet bedre inden for det sidste år, er det trods alt ikke bedre, end at Taiwans forsvarsministerium kort efter den nu historiske svømmetur meddelte, at de midlertidigt fjernede militære forsvarsbarrierer omkring øen Quemoy kort efter igen ville være på plads.

Der er dog allerede planlagt en ny svømmetur til næste år. Til den tid fra Taiwan til Kina.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu