Læsetid: 4 min.

Gennembrud eller blot en tur i den nordkoreanske rutsjebane?

Det lykkedes Bill Clinton at få løsladt de to fængselsdømte amerikanske journalister på sin tur til Nordkorea. Eksperter er dog uenige om, hvorvidt det er tale om et reelt gennembrud for forholdet mellem Washington og Kim Jong-ils styre eller blot et nordkoreansk PR-stunt
Den frigivne journalist Laura Ling holdt ved hjemkomsten en bevæget tale flankeret af sin kollega, Euna Lee. I baggrunden tidligere vicepræsident Al Gore, medstifter af de to journalisters arbejdsplads, Current TV. Ifølge Det Hvide Hus var det bl.a. på opfordring fra Gore, at hans tidligere chef - ekspræsident Bill Clinton - tog til Nordkorea. Eksperter vurderer dog, at Obama-administrationen også havde en finger med i spillet, da den 'private' rejse blev arrangeret.  Spørgsmålet er nu, hvad USA på langt sigt har fået ud af Bill Clintons besøg - ud over frigivelsen af de to journalister, altså.

Den frigivne journalist Laura Ling holdt ved hjemkomsten en bevæget tale flankeret af sin kollega, Euna Lee. I baggrunden tidligere vicepræsident Al Gore, medstifter af de to journalisters arbejdsplads, Current TV. Ifølge Det Hvide Hus var det bl.a. på opfordring fra Gore, at hans tidligere chef - ekspræsident Bill Clinton - tog til Nordkorea. Eksperter vurderer dog, at Obama-administrationen også havde en finger med i spillet, da den 'private' rejse blev arrangeret. Spørgsmålet er nu, hvad USA på langt sigt har fået ud af Bill Clintons besøg - ud over frigivelsen af de to journalister, altså.

Mario Anzouni

6. august 2009

BEIJING - Stående i døren til sit jetfly trykkede Bill Clinton hånd med Laura Ling og Euna Lee. De to amerikanske journalister havde ellers kunnet se frem til 12 år i en nordkoreansk fangelejr, men nu bød den tidligere præsident dem om bord på den direkte rute hjem til USA. Kort efter gjorde Clinton honnør til sine nordkoreanske værter, der ivrigt vinkede ham af sted. Det var i går morges enden på hans uannoncerede tur til Pyongyang.

Nordkoreas leder, Kim Jong-il, benådede journalisterne få timer efter, at han havde haft Clinton med til banketmiddag - og efter, at de to havde ladet sig forevige på et fotografi. De sad uden smil med et maleri af et skummende hav i baggrunden.

Det bemærkelsesværdige møde var en succes for både ekspræsidenten og diktatoren. Clinton fik de to journalister løsladt. Kim Jong-il fik et skær af international legitimitet. Det store spørgsmål er nu, om Clintons befrielsesaktion kan bane vejen for gennembrud i forhandlingerne om Nordkoreas omstridte atomprogram og gøre forholdet mellem Washington og Pyongyang mindre anspændt.

»Det skaber håb,« siger professor Paik Hak-soon, en Nordkorea-ekspert fra den sydkoreanske tænketank Sejong Institute. »Besøget er et tegn på præsident Barack Obamas stærke intention om at starte forfra og udskifte konfrontation med dialog og forhandling. Og Nordkoreas lederskab er klar til at samarbejde, fordi det ved, at under den nuværende isolation vil det have meget svært ved at overleve og skabe økonomisk fremgang.«

Aggressivt diplomati

Nordkorea har dog i år opført sig stadig mere aggressivt med sin anden atomprøvesprængning og testaffyringer af adskillige missiler. Det gør professor Andrei Lankov, professor i nordkoreanske studier ved Kookmin Universitet i Seoul, mere tilbøjelig til at se Clinton-besøget som starten på endnu en tur i den nordkoreanske rutsjebane, hvor det i faste intervaller, år ud og år ind, går op og ned fra gennembrud til sammenbrud i forhandlingerne.

»Løsladelsen er et signal til USA om, at Nordkorea er klar til at forhandle. Men Kim Jong-il vil forhandle hver gang, Nordkorea har brug for penge eller olie,« siger Lankov. »De provokerer og skaber en krise, denne gang med både missiler og atomprøvesprængning, og når spændingerne er på sit højeste, og omverdenen frygter det værste, foreslår Nordkorea forhandlinger. Og presser derefter så meget ud af sine forhandlingspartnere som muligt for selv at gå med til at vende tilbage til situationen før krisen. Sådan kører det i ring, uden reelle fremskridt.«

God propaganda

Indtil videre afviser USA, at Bill Clintons tur på nogen måde var officiel. Det Hvide Hus siger, det var en privat mission for at få løsladt journalisterne, der i juni blev dømt for ulovligt at have krydset grænsen mellem Kina og Nordkorea.

»Der er dog ingen tvivl om, at Clinton tog til Pyongyang som præsident Obamas udsending. Ellers ville nordkoreanerne slet ikke have modtaget ham,« siger Paik Hak-soon.

Nordkorea har været opsat på at give besøget en så officiel en aura som muligt.

Det officielle nyhedsbureau skriver, at Clinton og Kim Jong-il havde »oprigtige og uddybende diskussioner« om forholdet mellem USA og Nordkorea.

»Det er utrolig brugbart for det nordkoreanske propagandaapparat,« mener Andrei Lankov. »Regimet legitimerer sig selv over for befolkningen ved at sige, 'vi er et utroligt magtfuldt land, og alle respekterer os'. Og når de kan vise en amerikansk præsident, der kommer til Nordkorea og tigger om journalisternes løsladelse, så forstærkes det budskab. Clintons besøg har styrket Kim Jong-ils position.«

Eksklusive forhandlinger

Nordkorea har for nylig vendt ryggen til de såkaldte sekspartsforhandlinger, som også inkluderer Sydkorea, Kina, Rusland og Japan, der har som mål at få landet til at opgive sine nukleare ambitioner. I stedet satser Pyongyang på bilaterale forhandlinger med USA, hvilket Washington nu i større grad accepterer.

Specielt i Kina, som anser sekspartsforhandlingerne som sit prestigeprojekt, er der voksende fortørnelse over den udvikling:

»Jeg mener, at USA resolut bør afvise bilaterale forhandlinger. De vil ikke blive accepteret af de andre østasiatiske lande,« siger Zhang Liangui fra den centrale partiskole i Kina til Reuters.

Paik Hak-soon mener dog, den sydkoreanske regerings indstilling til Nordkorea kan blive ændret positivt, hvis Obama indleder konstruktive bilaterale forhandlinger med Pyongyang.

»Sydkorea har længe søgt udelukkende at straffe Nordkorea via hårde FN-sanktioner, men Clintons succesfulde tur har allerede fået stemmerne i Seoul, der ønsker forhandling med Pyongyang, til at vokse,« siger han.

Hvis målet med forhandlingerne er at få Nordkorea til at opgive sine atomvåben, så vil de dog uundgåeligt blive en fiasko, finder Andrei Lankov.

»De vil aldrig opgive deres atomvåben, da det er det sidste kort, de har på hånden,« siger han. »Men det er stadig utrolig vigtigt at forhandle med Nordkorea, bl.a. for at få landet til at underlægge sig en ikke-spredningsaftale af masseødelæggelsesvåben og for at undgå sammenstød grundet manglende kommunikation. Og der skal satses på økonomiske og kulturelle udvekslinger - som måske oven i købet i sidste ende kan være med til at underminere Kim Jong-ils styre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Gerstrøm

Vi mangler blot at få at vide, hvad USA har betalt for frigivelsen. Det plejer at være noget for noget i disse relationer. Ofte er det dollars.