Der er umiddelbart langt fra Wall Street i New York til San Martín Jilotepeque i Guatemalas højland. På den støvede markedsplads foran kirken annoncerer busbilletsælgerne højlydt destinationen for næste afgang, mens en kvaksalver ihærdigt forsøger at overbevise en lille skare tilhørere om, at netop hendes medicin kan kurere alverdens dårligdomme.
Men også her har den verdensomspændende økonomiske nedtur sat sit præg på bybilledet. Således er der i dag ingen kø af cowboyhatklædte indianske bønder foran banken G&T Continentals lokale filial på hjørnet af pladsen. Og inde bag døren af skudsikkert glas, som låses op af en uniformeret, pistolbevæbnet vagt, er der heller ikke megen aktivitet.
»Der er sket et voldsomt fald i udbetalingerne,« konstaterer bankdirektør Flor Martinez med henvisning til, at remitterne – de penge, guatemalanske migrantarbejdere i USA sender hjem til deres familiemedlemmer i bjergene omkring San Martín Jilotepeque – er faldet drastisk i både antal og størrelse siden sidste efterår.
»Om søndagen, når det er markedsdag, plejede vi at foretage omkring 170 udbetalinger. Nu når vi sjældent op på 120,« eksemplificerer hun og tilføjer, at mens de månedlige overførsler for at år siden typisk var på 4-500 dollar, så lyder de i dag ofte kun på 1-200 dollar.
Guatemala er, ligesom en lang række udviklingslande verden over, dybt afhængig af pengeoverførsler fra migrantarbejderne i verdens rige lande. Men siden den økonomiske krise satte ind sidste efterår, er pengestrømmen begyndt at tørre ud. Ifølge opgørelser fra Guatemalas Nationalbank har migrantarbejderne i første halvår af 2009 kun sendt godt 1,94 mia. dollar hjem til deres familiemedlemmer, mod 2,14 mia. dollar i første halvår af 2008 – et fald på knap 10 procent.
Samme tendens gør sig gældende på verdensplan. Ifølge en ny rapport fra Verdensbanken baseret på udviklingen i første halvår af 2009 ventes pengeoverførslerne fra migrantarbejdere i verdens rige lande til deres familier i udviklingslandene at falde med 7-10 procent. Dermed har den globale økonomiske krise sat en stopper for flere års markant vækst i pengeoverførslerne fra migranter i verdens rige lande til udviklingslandene. For Guatemala, Mexico og en række andre latinamerikanske lande er det især stilstanden i den amerikanske byggesektor, der har ramt migranternes indtjening, vurderer Verdensbanken.
Fire sønner i USA
En af dem, der ofte tager turen ind til San Martín Jilotepeque for at hæve penge fra familiemedlemmer i USA, er bonden Saturnino Martín Huz. Han bor i landsbyen Pacoj, tre kvarters buskørsel af regntidsvåde bjergveje fra San Martín Jilotepeque. Hans fire sønner bor og arbejder i New Jersey, USA. Kun den yngste har fået opholdstilladelse, mens de tre ældste er rejst ind i USA som mojados – ’våde’. En betegnelse for illegale indvandrere i USA med latinamerikansk baggrund, som kommer af, at indvandrerne tidligere ofte vadede gennem Rio Grande for at komme over grænsen.
Sønnerne har foreløbig undgået at blive ramt af den voksende arbejdsløshed i USA, men også de beretter om sværere tider i de jævnlige telefonsamtaler med deres far.
»Tidligere tjente de mellem 100 og 120 dollar på en dags arbejde, men nu får de typisk kun mellem 60 og 80 dollar,« fortæller Saturnino Martín Huz.
Mens skyerne trækker sammen, og dagens regnskyl begynder at tromme på bliktaget, serverer Saturnino Martín Huz’ 21-årige datter, Telma Martín, hønsekødssuppe med friske majskolber, huisquil (en græskarlignende frugt) og tortillas. Telma Martíns datter, Kimberley, fylder fire år i dag. Saturnino Martín Huz er den eneste mand til fødselsdagsselskabet, for Kimberleys far er ligesom sine fire onkler rejst til USA for at arbejde.
Landsbyen er et sindbillede på den masseudvandring, der har fundet sted fra Guatemala til USA de seneste årtier. Af Pacojs 400 indbyggere er omkring hver tiende rejst til USA – langt de fleste illegalt. Og det er især byens unge mænd mellem 16 og 30 år, der tager ud på den kostbare og farefulde færd til USA i håbet om en bedre fremtid. Den Internationale Organisation for Migration (IOM) anslår, at omkring 1,3 mio. guatemalanere er udvandret – hvilket svarer til hver tiende af landets indbyggere.
Saturnino Martín Huz’ fire sønner har opholdt sig i USA i henholdsvis 10, 5, 3 og halvandet år, og han har ikke set dem i den tid, der er gået.
»Jeg synes da, det er trist, at de rejser så langt væk,« siger han, »men man vænner sig til det. Her tjener man dårligt, der er ikke meget arbejde at få, og den jord, vi har, strækker ikke til os alle. I USA er mulighederne bedre,« konstaterer han.
Hver tredje rammes
I takt med, at flere og flere guatemalanere har draget den samme konklusion – IOM anslår at op mod 150.000 guatemalanere årligt udvandrer – har remitterne fået større og større betydning for guatemalaneres privatøkonomi. IOM vurderer, at hver tredje guatemalaner modtager penge fra slægtninge i udlandet, så når pengestrømmen pludselig tørrer ud, kan det straks mærkes.
»Vi kan se, at levestandarden falder. Folk har simpelthen færre penge,« fortæller bankdirektør Flor Martinez.
I landsbyerne omkring San Martín Jilotepeque er størrelsen på de huse, de hjemvendte migrantarbejdere bygger for deres opsparing, et parameter for, hvor længe de har opholdt sig i USA og hvor stor succes, de har haft. Jo flere år i USA, desto større huse.
»Nu bygger folk mindre huse i stedet for store, og de investerer hellere deres penge i jord, end de beholder dem i banken,« fortæller Flor Martinez. Han forklarer, at flere bankkrak i Guatemala har svækket tilliden til bankerne.
Bankdirektøren har også bemærket, at flere og flere migranter vender hjem til Guatemala. Ikke fordi de bliver smidt ud af USA, men ganske enkelt fordi der ikke længere er brug for deres arbejdskraft i USA.
»Når der ikke er arbejde at få, så er det billigere at leve i Guatemala end i USA, og så vender folk hjem« siger Flor Martinez.
Skønt der endnu ikke kan konstateres en større exodus af migrantarbejdere på vej fra USA til Mexico og resten af Mellemamerika, melder den guatemalanske ambassade i Washington, USA, om et voksende antal henvendelser fra migranter, der ønsker at få rejsedokumenter, så de kan vende hjem til Guatemala.
Udsigten til at finde arbejde i Guatemala er dog ikke meget bedre. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderer finansanalytikere, at Guatemala er på vej ind i en recession for første gang i 20 år, og at den udvikling netop beror på faldet i pengeoverførsler fra udlandet, samt på dalende eksport. Samtidig vurderer Verdensbanken, at der først i 2010 eller 2011 er udsigt til, at migrantarbejderne i USA begynder at sende flere penge hjem til deres slægtninge.
Hørte I det DF? Krisen er altså ikke bare god for de langtidsarbejdsløse etniske danskere, som ikke kunne finde arbejde selv under opsvinget og blev stigmatiseret som dovne nasserøve, idet det altid, under en krise, bliver mere socialt acceptabelt at være ledig (så er selv chefen jo truet). Krisen viser sig nu også at være en barriere mod yderligere migration og hvis det går med vore indvandrere, som trenden er i USA, ender det måske med at vi alligevel får Danmark tilbage! Men det kræver selvfølgelig at vi ikke skruer op for forbruget og kickstarter et nyt opsving.