Nyhed
Læsetid: 4 min.

Grønland truer med at forlade dansk delegation inden klimaforhandlingerne

Hvis ikke den danske regering vil repræsentere grønlandske interesser ved klimatopmødet, så må Grønland finde andre lande at alliere sig med i forhandlingerne, siger landsstyreformand Kuupik Kleist
Udland
25. august 2009
Hvis ikke den danske regering vil repræsentere grønlandske interesser ved klimatopmødet, så må Grønland finde andre lande at alliere sig med i forhandlingerne, siger landsstyreformand Kuupik Kleist

Klimadebatten spidser til mellem Grønland og Danmark. Grønlands nye selvstyre ønsker en højere CO2-kvote, der vil tillade udviklingen af industrivirksomhed i Grønland. På trods af et længere forhandlingsforløb har Danmark og Grønland ikke kunnet nå til enighed før det store klimatopmøde i december.

Grønland kan formelt ikke selv deltage ved klimakonvetionens forhandlingsbord, da landet ikke er en selvstændig stat, men deltager i den danske forhandlingsdelegation.

Nu overvejer Grønland at forlade den danske delegation under klimatopmødet for i stedet at forhandle sammen med G77, der er en sammenslutning af fattige lande.

»Vores ambition er at nå til forståelse med Danmark før december om at tilgodese vores ønsker. Men hvis vi kan se, at vi ikke når en aftale internt mellem Danmark og Grønland, så må vi gøre noget andet. Det har vi også meddelt den danske regering,« siger Kuupik Kleist, formand for Naalakkasuisut, som Grønlands Landsstyre hedder i dag.

Han oplyser, at Grønland har en åben invitation fra G77-landene om at træde ind i deres gruppe.

»Det er jo åbenlyst, at G77 kan se en fordel i at have en allieret som Grønland i det her spil, og vi har et behov for at få luft for vores bekymringer om den fremtidige udvikling af den grønlandske økonomi,« siger Kleist.

Stor symbolsk betydning

Grønland har haft en central placering i klimaminister Connie Hedegaards (K) forsøg på at sikre en international klimaaftale.

Under den såkaldte Grønlandsdialog, har klimaministeren i løbet af de sidste år inviteret en række internationale toppolitikere op til isfjorden ved Ilulissat for at se klimaproblemerne med egne øjne. I juni i år samlede Connie Hedegaard verdens miljøministre til et møde i Ilulissat.

Landet har derfor en stor symbolsk betydning, og flere iagttagere mener, at det vil være problematisk for Connie Hedegaard som vært for klimaforhandlingerne, hvis Grønland meldte sig ud af den danske delegation.

»Der er ingen tvivl om, at det kan have en forstyrrende effekt på klimaforhandlingerne, hvis Grønland melder sig ud af den danske forhandlingsdelegation. Forhandlingerne er i forvejen meget skrøbelige lige nu,« siger Tove Maria Ryding, klimamedarbejder i Greenpeace.

Grønlands økonomi

Grønlands nuværende CO2-målsætning er fastsat i en aftale mellem Grønland og Danmark i 2001. I den forpligter Grønland sig på at reducere sit udslip af CO2 med otte procent i forhold til 1990-niveauet, hvor Grønland stort set ingen industri havde. Inden for det sidste år er der imidlertid kommet gang i planerne om at udvikle Grønlands industri.

Grønlands selvstyre forhandler i øjeblikket med den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa om at anlægge en større aluminiumssmelter i Grønland. Internationale mine- og gasselskaber udforsker Grønlands undergrund og havområder, og det anses for sandsynligt, at flere miner vil åbne i de kommende år.

Den nye industrivirksomhed er forudset i selvstyreaftalen og skal bidrage til at gøre Grønland mere økonomisk selvbårent og på sigt uafhængigt af det danske bloktilskud. Men industrien vil også bidrage til en væsentlig forhøjelse af Grønlands CO2-udslip. Alene den foreslåede aluminiumssmelter vil næsten fordoble Grønlands CO2-udslip.

Da CO2-aftalen med Danmark blev indgået, tog man forbehold for en situation hvor 'etablering af væsentlig emissionsbidragende virksomhed', gjorde det vanskeligt for Grønland at leve op til sin reduktionsforpligtelse.

I så fald skulle Danmark og Grønland forhandle aftalen på ny.

For nylig offentliggjorde det grønlandske selvstyre et notat, hvor man påpeger, at Grønland vil få meget svært ved at leve op til CO2-målet med den nuværende industrielle udvikling.

Her påpeger man også, at Danmark aldrig har kommunikeret Grønlands forbehold vedrørende CO2-målet videre til FN.

Selvbestemmelse

Og spørgsmålet om Grønlands deltagelse i klimaforhandlingerne handler også om indfødte folks rettigheder, påpeger Victoria Tauli-Corpuz, forkvinde for FN's Permanente Forum for Indfødte Folk i New York.

Hun mener, at flere lande vil se på, hvordan Danmark inddrager Grønlands nye selvstyre i en så væsentlig international aftale.

»Danmark er forpligtet til at garantere Grønlands aktive deltagelse i forhandlingerne. Det er ikke nok at lave en aftale og så diktere indholdet til Grønlands regering efterfølgende. Det er et spørgsmål om retten til selvbestemmelse. Indfødte folk har ret til at bestemme deres egen udvikling, og de har ret til at deltage i relevante diskussioner, der kan få indflydelse på deres udvikling. Det er et rettighedsspørgsmål,« siger Victoria Tauli-Corpuz, der påpeger, at FN's Deklaration om Indfødte Folks Rettigheder forpligter Danmark til at forhandle med Grønland om væsentlige spørgsmål, der vedrører Grønlands udvikling.

I det her tilfælde vil det betyde at nå frem til en model, der kan adressere behovet for udvikling i Grønland.

»Den forhandling kan ikke vente. Hvis klimatopmødet i København når frem til en ny aftale om CO2-kvoter, så er det jo nødvendigt, at Grønlands synspunkter er inkluderet,« siger hun.

Kuupik Kleist tilføjer, at Grønland stadig er interesseret i at nå frem til en aftale med Danmark.

»Vi giver det en chance, og det synes jeg også, det fortjener. Jeg er interesseret i at opretholde en god tone og et godt klima mellem den grønlandske og den danske regering, også på det her spørgsmål. Men der er nogle interesser, vi ikke kan komme udenom. Med selvstyret og de nye økonomiske relationer mellem vores to lande, så er Grønland forpligtet til og tvunget ud i en økonomisk udvikling som også indebærer en forøget udledning af CO2,« fastslår Kuupik Kleist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her