Læsetid: 3 min.

Handelskrig truer den globale økonomi i 2010

Trængt op i en krog af den økonomiske krise har verdens lande skruet op for protektionismen. Ny undersøgelse viser, at antallet af protektionistiske tiltag er steget med næsten 20 procent. Forskere frygter, det bliver værre næste år med alvorlige konsekvenser for arbejdsløsheden
5. august 2009

'Nej til protektionisme' har det gentagne gange lydt fra statslederne for verdens rigeste lande.

Alligevel afholder kun få lande sig nu fra at bruge eksportstøtte, skat på udenlandske varer, toldmure, støtte til nationale kriseramte industrier, handelshindringer og andre tiltag fra den protektionistiske palet til at vise handlekraft i den økonomiske krise.

I første halvdel af 2009 er protektionismen på globalt plan steget med 18 procent, viser en ny undersøgelse fra den amerikanske tænketank Brookings Institution. Det får nu flere forskere til at advare om, at den stigende protektionisme kan kamme over og næste år udvikle sig til en regulær verdensomspændende handelskrig med alvorlige konsekvenser for økonomien og den i forvejen stigende arbejdsløshed.

»EU og USA har allerede gennemført flere tiltag, der strider mod deres egne tidligere løfter og de internationale handelspolitiske aftaler. Hvis store økonomier som dem og Kina skruer yderligere op for protektionismen - som meget desværre tyder på - bliver det helt katastrofalt for arbejdsstyrken,« lyder det fra Simon Evenett, der er professor i international økonomi på St. Gallen Universitetet i Schweiz og leder af databasen Global Trade Alert, som overvåger udviklingen i protektionisme.

Skruen uden ende

Når det kommer til protektionisme, er Ukraine den værste synder, men lige efter følger lande som USA, Kina, Indien samt Danmark, der som medlem af EU står bag en ny omfattende eksportstøtte til unionens mælke- og smørproducenter.

Ifølge Verdensbanken skævvrider eksportstøtten markedspriserne og sætter direkte økonomien tilbage i 41 udviklingslande.

På vegne af 23 af udviklingslandene kritiserede Brasilien i maj på et møde i Verdenshandelsorganisationen, WTO, EU for at sætte Doha-runden (løbende forhandlinger om fælles regler for verdenshandlen) over styr med eksportstøtten.

Samtidig gav Brasilien udtryk for, at de som svar kunne blive tvunget til at svare igen ved selv at introducere betydelige handelshindringer, der gør det dyrere for europæiske producenter at afsætte deres varer i landene. Og netop den type reaktion er grunden til, at forskerne nu løfter pegefingeren.

»Protektionisme betaler sig aldrig. For det tiltag, der måske i første omgang gavner et land, bliver altid fulgt op af en reaktion fra de lande, som gevinsten sker på bekostning af. Det er skruen uden ende, og indtil videre har man ikke én eneste gang registreret samlede økonomiske gevinster på det,« siger Simon Evenett.

Færre penge i kassen

Allerede den nuværende situation bekymrer forskerne, men de frygter, at protektionismen tager til næste år, så verdens rigeste lande kommer til at stå over for hinanden i en position, der bedst kan beskrives som en handelskrig.

»I 2010 vil man se en bølge af protektionisme skylle hen over verden,« har Chad Bown, der er professor i økonomi på det amerikanske Brandeis University og ansvarlig for undersøgelsen fra Brookings Institution, sagt til avisen Financial Times.

Bown henviser til, at de rigeste lande i andet kvartal af 2009 indledte 12 procent flere af de såkaldte handelsundersøgelser end på samme tid sidste år - undersøgelser, der fungerer som en form for legitimation i forhold til at iværksætte protektionistiske tiltag. Fra en handelsundersøgelse bliver iværksat, til ny protektionisme ser dagens lys går der, ifølge Chad Bown, typisk 12-14 måneder.

Også efterårets valg i Tyskland samt det amerikanske midtvejsvalg og det britiske parlamentsvalg næste år vil være med til at forstærke tendensen.

»Den stigende arbejdsløshed presser politikerne til protektionisme, for det er nemt at sælge til vælgerne. Det paradoksale er bare, at politikerne på den måde er med til at forstærke arbejdsløsheden, fordi det i sidste giver færre penge i kassen,« pointerer Simon Evenett.

Det er vanskeligt at sætte tal på, hvor stor skade verdensøkonomien vil lide, men Simon Evenett vurderer, at hvis de største lande først bliver protektionistiske på niveau med Ukraine, kan det samlede tab blive langt over 100 milliarder dollar.

Hvis skaderne på økonomien skal blive mindre, kræver det intelligente toppolitikere.

»En organisation som WTO kan ingenting stille op, for den kommer først ind i billedet, når protektionismen er en realitet. Derfor er det op til politikerne at holde hinanden fast på, at det ikke er vejen frem, og tage afstand fra dem, som alligevel fristes af det,« siger Simon Evenett.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørbak

Arh ja hvis der er en ting som konservative og socialister altid kan blive enige om er det at protektionisme ALTID betaler sig, i hvert fald stemmemæssigt.

"Hvis skaderne på økonomien skal blive mindre, kræver det intelligente toppolitikere"
- Held og lykke med det! Det tog vesten 40 år at begrænse protektionisme og på 1 år har en række vestlige politiske ledere med Obama i spidsen bombet os tilbage til 1970erne.

Søren

jan henrik wegener

Ud fra et "rent økonomisk" synspunkt er det måske en entydig tragedie. Men måske vil nogle af jordens ressourcer strække længere, og nogle ødelæggelser blive kraftigt forsinket, eller måske ligefrem ikke blive til noget, hvis der kommer nogle kæppe i de velsmurte hjul! Hvis man så også kunne vælge de bedste grunde til disse kæppe i hjulet vil det da være en fordel!

Niels-Holger Nielsen

Protektionismens omkostninger bliver naturligvis væltet over på almindelige mennesker. Det kunne jo ikke falde verdens herskere ind at lave systemet om.

Med eller uden protektionisme eller ej, den nuværende form for globalisering er en blindgyde, og det kan kun ende galt.

Hvis man lægger 10% told på konkurerende importvarer, så er det protektionisme. Hvis man skærer de indenlandske lønninger med 10%, så er det en konkurrencefordel. Forskellen er ens. Det fører ingen steder hen.