Læsetid: 2 min.

Hash, heroin og kokain er nu lovligt i Mexico

Mexicos regering har omsider gjort det, USA ikke ville tillade i Bush-årene: legaliseret personlig besiddelse af små doser narkotika
Med det formål at frigive ressourcer til kampen mod narkokartellerne, har Mexicos regering besluttet at gøre det lovligt at besidde små mængder narko. Soldaten her fra den mexicanske hær har dog mere end til eget forbrug - de to ton marihuana, han sidder på, blev beslaglagt og destrueret efter en aktion i Michoacan-provinsen.

Med det formål at frigive ressourcer til kampen mod narkokartellerne, har Mexicos regering besluttet at gøre det lovligt at besidde små mængder narko. Soldaten her fra den mexicanske hær har dog mere end til eget forbrug - de to ton marihuana, han sidder på, blev beslaglagt og destrueret efter en aktion i Michoacan-provinsen.

26. august 2009

Et omstridt nyt lovforslag, som afkriminaliserer besiddelse af små mængder af heroin, marihuana, kokain og andre ulovlige stoffer, er i al ubemærkethed blevet ophøjet til gældende lov i Mexico mandag.

Det retslige skridt har stort set ikke affødt protester, hverken i Mexico eller på den anden side af grænsen i USA, som førhen med næb og klør har bekæmpet alt, hvad der kunne opfattes som den mindste eftergivenhed i krigen mod narkotika.

»Dette er ikke legalisering, kun regulering,« >insisterer den mexicanske statsadvokat, Bernardo Espino del Castillo, i et forsøg på at nedtone betydningen af den nye foranstaltning.

Den mexicanske regering var da også meget diskret i sine udmeldinger, da loven blev endeligt vedtaget i slutningen af sidste uge.

Mexico er dybt involveret i en voldsom krig imod narkokarteller og narkosmuglere - en konflikt der har kostet over 11.000 menneskeliv i de seneste to og et halvt år - og er opsat på at forsøge sig med enhver strategi, der kan afhjælpe denne kritiske situation.

Den mexicanske regerings embedsmænd vurderer, at loven vil kunne lette presset på landets overfyldte fængsler og tilføre politiet flere ressourcer, så det i højere grad kan koncentrere sig om at slå til mod forhandlere og smuglere af narkotika.

Adresse til USA

Lovændringen betyder også, at almindelige politifolk nu er fritaget fra at skulle forholde sig til, om de skal anholde og eventuelt retsforfølge stofbrugere - et privilegium, som har tilskyndet til flere tilfælde af hårdhændede kropsvisiteringer og korruption.

Det er imidlertid også med adresse til USA, at loven er blevet underskrevet. I Mexico mener mange, at deres store nabo mod nord ville gøre klogt i at overveje sin egen restriktive forbudspolitik over for brug af narkotika, herunder marihuana. Salget af netop marihuana tegner sig for omkring to tredjedele af kartellernes fortjenester.

Enkelte amerikanske stater har faktisk afkriminaliset besiddelse af små mængder af marihuana, men ikke af nogen andre stoffer. Antallet af anholdelser for besiddelse af marihuana i USA satte dog ny rekord med omkring 800.000 sidste år.

Tilbud om afvænning

Men med Barack Obama har om ikke andet atmosfæren i Det Hvide Hus undergået en forvandling. Tidligere i år erkendte USA for første gang, at landet i nogen grad er medskyldig i Mexicos narkorelaterede problemer, eftersom det er her, langt hovedparten af stofferne forbruges. Endvidere er man i USA særdeles opsat på at se den mexicanske præsident, Felipe Calderón, gøre fremskridt i sin anti-narkotika-kampagne.

Iagttagere har også hæftet sig ved, at Mexicos daværende præsident Vicente Fox i 2006 nægtede at underskrive en lignende lov, som ellers var blevet vedtaget i den mexicanske kongres. Vicente Fox var dengang under massivt pres fra Bush-regeringen i Washington. Felipe Calderón har ikke været underlagt et lignende pres fra USA, som også hidtil har afholdt sig fra officielle kommentarer.

Ifølge de nye regler i Mexico vil der ikke blive rejst sigtelse imod personer, som er besiddelse af op til et halvt gram kokain, 50 milligram heroin eller fem gram marihuana.

Også for andre stoffer, herunder LSD og amfetamin, er der sat grænseværdier. Personer, som er i besiddelse af små mængder stoffer, vil dog blive opfordret til at deltage i et narkoafvænningsprogram.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • leif voetmand
leif voetmand anbefalede denne artikel

Kommentarer

En af denne verdens største svøber er nqrkoforbudet : Kriminalitet i ufatteligt omfang er følgen.

Frigiv AL narko, og lad dem, der ikke kan finde ud af det lide.

Som det er nu lider de alligevel og måske dobbelt, og alle vi andre plages også af alle de der følgevirkninger : Kriminalitet !

Bjørn Herring

Hallejula.

Hvorfor i helvede skal politiet efterforske menneskers selvdestruktivitet istedet for forbrydelser?

Legaliser, normaliser og reguler alt. Det er den eneste løsning hvis man vil undgå at den organiserede kriminalitet skal overtage større og større dele af samfundslivet.

Dette forstod de gamle grækere, men ikke vores nyreligiøse politikere.

Vorherrebevares.

Idag er der stemmer i at forbyde hvad de andre måtte finde på. Dette er i sidste instans selvdestruktivt fra en samfundsmæssigt synspunkt.

Gud ved hvornår danske politikere vågner op til den erkendelse - det vilde jo tage luften ud af bandekrigen med det samme.

Alexander Carolinus

Jeg er helt uenig. En legalisering vil formentlig betyde, at flere unge vil prøve det "bare for sjov". Kokain og især heroin er efter sigende ekstremt afhængighedsdannende og ødelæggende for krop og sjæl, og det kan ende med at en hel generation af sindsforvirrede narkovrag.
Men måske er det netop det, der er hensigten...

Birger Nielsen

Det er mig bekendt de færreste som sniffer gas, så mon ikke vi kan forvente at lige så mange vil være opmærksomme på nogle af rusmidlernes konsekvenser.

De som alligevel vil forsøge sig ud over kanten med de nu forbudte stoffer, vil sikkert gøre det alligevel, bare med andre midler.

Jeg har tiltro til at de unge i vidt omfang kan tænke og tage ansvar for sig selv, fulgt op af sober information om stoffernes skadesvirkninger.

Tabere vil der altid være, kokain, heroin mv eller ej.

Paul Peter Porges

En komplet legalisering af stoffer er uhensigtsmæssig, idet man derved blå-stempler narkotika som værende en del af "normalsamfundet". De fleste unge mennesker begrænser sig i forhold til hvad der er normalt og hvad der betragtes som afvigende. En afkriminalisering vil derved betyde at unge ikke længere frygter udstødelse fra "normalsamfundet".

Den interessante diskussion er imidlertid: Hvor går grænsen? Skal man fængsle narkomanerne for besiddelse, når de i forvejen bare forsøger at komme igennem deres forhutlede tilværelse - Nej, de har brug for hjælp.

Jeg tror det er en naiv og farlig tanke at afkriminalisere nuværende områder, bare med henvisning til at det er folks eget lig/valg. Her tænker jeg på love som sikkerhedssele, hjelme, narkotika, doping, tatovering af visse kropsdele, osv. alt sammen kriminelle handlinger som ikke går ud over andre. Men hvad ville det betyde for samfundet at fjerne påbudet om sikkerhedssele? Hvem ville det gå ud over? Nogle gange er man nødt til at beskytte mennesker mod sig selv.

Slutteligt er jeg enig i at det er et problem at kriminaliseringen er med til at opbygge kriminelle imperier, men der skal andre midler til - men hvilke?

Alkohol, tobak og usund mad er med i normalsamfundet : Nogle mennesker "kan finde ud af det" og andre kan ikke.

Jeg kan iøvrigt ikke se, at der er noget galt i at bruge narkotika - og doping for den sags skyld. Det er igen et spørgsmål om at "kunne finde ud af det".

Vi betaler for de mange, der æder, drikker og ryger sig fordærvede, og jeg vil som også gerne betale for behandling af de, der narko'er sig fordærvede, men jeg synes ikke, at vi skal finde os i følgekriminaliteten, som vi jo ved, ikke kan bekæmpes ...

Argentina har osse legaliseret hash, så sent som i går faktisk: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/08/25/211254.htm ,begrundelsen er at den enkeltes krop er ukrænkelig.
@Paul Peter Porges
Narkotika/rusmidler er da allerede en del af normalsamfundet, kaffe, the, panodiler, alkohol, sukker, engergidrikke mm.
Det største problem med de eksisterende forbud, er vel at det kanaliserer milliarder af kroner uden om skattesystemet. Hvis du ikke har sikkerhedssele på, så flyver du måske ud af forruden og rammer en eller anden, det er vel forskellen.

Michael Skaarup

Et stort tillyke til den Mexicanske regering og befolkning. De har taget et lille men vigtigt skridt væk fra fordommens tunge åg, og anskuet problemstillingen omkring forbrug af rusmidler i den korrrekte sammanhæng, og dermed afskildt forbrugere og misbrugere fra kriminelle pushere.

Når Jeg læser Alexander C. kommentar, anser jeg det mexicanske træk, som værende det korrekte. Den fordom Alexander C. lufter bunder i et totalt vanvittigt perspektiv, og en meget lille refleksion over påstanden.

- Uden at starte en længere diskussion, vil jeg påpege, at der siden 1998 er brugt flere penge på "lovlig" samfundsnarko til verdens unge, forældre, børn og pensionister end der bliver brugt på ulovlig narko i sammen målgrupper. Dvs. at mængden af antidepressiver, ADHD-medicin, benzodiazepiner, anti-psykotisk, anti-bipolar medicin og anden optur og nedtur medicin.

Så alexander din frygt er virkelighed allerede i, blot det er "gode" samfundstoffer som medicinalindusitrien selv godkender, tester, og anbefaler, som bærer skylden.

" Det største problem med de eksisterende forbud, er vel at det kanaliserer milliarder af kroner uden om skattesystemet. ", skriver Frej Bendtsen.

Også det ja, men det drejer sig jo også om, at kriminalitet bliver bragt ind i din hverdag. Brugere tvinges ud i kriminalitet for at kunne skrabe penge sammen til indkøb, bandekrige om markeder, regulære krige i f.eks. Mexiko, osv, osv du møder den på gaden, hjemme hos dig selv, osv.

Naturligvis har folk, måske især unge da brug for vejledning, undervisning, støtte osv, men et lovforbud ... vi VED jo oven i købet, at det IKKE virker.

Der er jo iøvrigt nok langt flere følgeskader - på enkeltpersoner, af alkohol-, tobak- og madmisbrug end af narkomisbrug, så al vores bekymrede omsorg for de enkelte, der ville fordærve sig med umådeholdent brug af (fri) narko, er efter min mening hykleri og aldeles ude af proportion med virkeligheden nede på jorden. Der hvor folk med ganske almindelige lange ben sætter fødderne :-)

PS: Jeg indrømmer, at jeg ikke kan fremvise statistikker to påvisning af rigtigheden af min påstand om følgevirkninger af "misbrug", men jeg tror, at den vist oplagt er god nok.

Bandekkrig- og narkoproblemer kan løses med tre ord: "Legaliser og beskat".
Men helst i EU-regi, så vi slipper for smugleri og grænsehandel.

Michael Skaarup

Per Vadmand "Bandekkrig- og narkoproblemer kan løses med tre ord: “Legaliser og beskat”.
Men helst i EU-regi, så vi slipper for smugleri og grænsehandel"

- Det er måske at forherlige resultatet af en afkriminalisering i ekstrem grad. Jeg er enig med at ovennævnte tiltag, vil begrænse omfanget af bandekrige, men narkoproblemer (dvs. problemer ift. narkotika) vil forsat eksistere...

Bjørn Herring

Hvis man skulle forbyde afhængighedsskabende stoffer burde man forbyde nikoton. Dvs. tobak i alle afskygninger.

Nikotin er langt mere afhængighedskabende end alle andre stoffer hvis man anskuer problemet ud fra en rent fysiologisk synsvinkel.

Heroin, alkohol og kokain kommer meget længere ned på listen.

Men de mest afhængighedsskabende stoffer kommer fra medicinalindustrien såsom benzodiazepiner og metadon. Men ingen kunne drømme om at anklage disse industrier for udnyttelse af mennesker.

At der så findes en psykisk afhængighed af andre stoffer er jo et andet problem, men måske ikke noget der skal lovgives imod.

Personligt bruger jeg ikke nu stoffer ud over de legale, men jeg ville ikke have undværet både hasj, pot, LSD og andre eksotiske stoffer.

De har beriget mit liv på mange planer, og jeg kan kun anbefale at man forsøger forskellige stoffer uden at miste sig selv og sin sjæl.

Jeg tror ikke på at hvis man har en personlig integritet kan blive offer for hverken det ene eller det andet, og hvis man mangler dette er lovgivning iøvrigt spild af energi.

Nis Jørgensen

Bjørn: Jeg har læst mig til, at Nikotin og heroin (=alle opiumsprodukter?) ligger side om side øverst på listen. Jeg har kun erfaring med førstnævnte.

Bjørn Herring

Jeg så engang en liste over de addiktive egenskaber på Stanton Peeles hjemmeside. Ifølge denne var nikotin det mest afhængighedsskabende.

Alligevel holder tusinder op med at ryge uden hjælp.

Alkohol, som mange anser som meget afhængighedsskabende, er ikke synderligt addiktivt.

Det man skal holde øje med er hvor hurtigt stoffet forlader organismen.

Jo hurtigere, jo mindre afhængighed.

Alkohol og kokain er hurtige stoffer, mens benzodiazepiner tager meget længere tid. Endvidere er metadon langsomt og heroin relativt hurtigt.

Hvilket altså vil sige, hvad jeg tidligere har nævnt, at de stoffer leveret af de legale producenter af stoffer er langt mere afhængighedsskabende end de illegale.

Noget at tænke over.

Bjørn Herring

OK. Jeg prøver igen.

Den psykiske afhængighed er muligvis den største når det gælder stoffer, hvilket betyder at stofferne ofte er forbundet med livsomstendigheder. Hvis disse ændrer sig kan afhængigheden så at sige forsvinde men faren er selvsagt at de selvsamme stoffer kan fastholde personen i de omstendigheder der gør stofferne attraktive. En slags dobbelt binding, så at sige.

For ca. 25 år siden prøvede jeg at sprøjte hvid heroin fordi jeg blot ville prøve, men jeg lod det være med den ene gang fordi det simpelthen var FOR godt.

Efter en kort lyksalig rus gik jeg i byen og spillede billard.
Mit synsfelt blev udvidet og jeg kunne registrere alt hvad der foregik i lokalet samtidigt med at jeg var kold som en brøndgravers røv.

Jeg vandt og vandt, hvilket selvsagt var fint, men jeg kunne høre sirenerne synge, og valgte som Odusseus at kæmpe imod.

Men, og det er et men. Idag anvender man metadon, som nazisterne opfandt i mangel af opium, til at afvænne narkomaner.

Metadon er langt vanskeligere at kvittte, det afkalker knoglene og skader de indre organer.
Men medicinalindustrien tjener på det og holder de narkomane i en livslang afhængighed.

Er det her et helt andet problem eller er det knyttet til narkomisbrug?

Alene i Latinamerika regner man med, at 40
millioner børn er henvist til et liv på gaden. Gadebørnene kan kendes på deres limglas eller limpose, som de gemmer under T-shirten, så de kan sniffe lim ved at stikke næsen ned i halsudskæringen. Så godt som alle gadebørn er afhængige af opløsningsmidler, som de dagen igennem sniffer uden pause.

Kilde:
Udenrigsministeriet
Danida

Michael Skaarup

Bill Atkins

Jeg kan ikke give dig, et 100% svar på dit spørgsmål.
Min erfaring med gadebørn og brug af lim, er

1. det er det billigste stof.
2.. skæv af lim, forsvinder sulten, sorgen, o.a. psyko-sociale smerter midlertidig.

dvs. at limsnifning blandt gadebørn er den bliligste flugt fra virkelighedens grim fjæs, uanset hvilket kontekst.

Min vinkel på problemet er, at "fri narko" vender den tunge ende nedad og således er "fri narko" ikke den simsalabim-løsning som flere giver udtryk for -med mindre man altså har sit på det tørre...

Michael Skaarup

Bill Atkins

Der umiddelbart flere positive elementer ved en afkriminalisering, end der postive elementer ved at forsætte kriminaliseringen af forbrugere.

centralstimulerende stoffer, vil altid være sammenhængene ved misbrugsproblematikker. Omfanget af misbrugsproblematikken afgøres af hvike følge-straffe, som er sanktioneret i det konkrete samfund. f.eks fængsel, socialeksklusion, socialmarginalisering, bødestraf, eksklusion fra arbejdsmarkedet jf,. en plettet straffeattest, osv.

De klare fordele ved en afkriminalisering, er f.eks. at forbrugeren ikke behøver at have sociale relationer, med kriminelle personer. Da forbrugerne ville kunne købe deres stimulans i en legal forretning, eller selv står for produktionen. Såfremt man anvender en "hollandsk model"

Ved at afkriminalisering hårdere stoffer, og evt. tillyder narkomaner (heroin, benzodiazepiner og kokain), at de kan få deres stof, enten gratis eller til nær produktionspris, vil betyde en kraftig reduktion af villaindbrud, og færre voldsomme rockerinspireret dummebøder.

Og det vil som Per Vadmand, skriver begrænse bandekrige, da markedet vil blive taget helt fra dem.

Så mit hovedargument må være for en afkriminalisering kun, kan gøre forholdene bedre for forbrugere, misbruger og ift. forebyggelse og behandling, and det nuværende virkelighedsfjerne politik og lovgivning rummer

Uanset hvor mange stoffer der måtte flyde i gadebilledet, er det næppe sandsynligt at mere end 10-12% af en given befolkningsgruppe vil være i fare for at blive afhængige. Og langt færre vil blive det reelt. Af den simple årsag at langt langt de fleste ikke bryder sig om at være afhængige, eller overhovdet har lyst/behov for at ændre sin sindstilstand.

Man kan så også tænkte lidt over at forbudne oprindeligt ikke har en døjt med at skulle beskytte befolkning imod eventuelle sundheds risici.
Som altid har der været "økonomiske" interesser i at udelukke noget og skabe monopol på det "fri marked" (Det er som regel nemmere at sælge sit lort hvis man kan udmanøvrere eventuelle konkurrenter. Lovgning er oplagt et effektiv middel, hvis lobby arbejdet lykkedes, så hvorfor ikke) - Hamp er et udemærket eksempel på dette. Man kan jo prøve at læse lidt i historien om fiber krigen fra slutningen af d.19 århundred.
Propagandaen har været massiv op igennem det meste af det d.20. århundrede og sidder stadig dybt forankret i automatpiloten hos de fleste.

Juhuuu! Jeg tror da vist lige jeg skal tage flyveren til Méjico og nyde mig en bette pind. Skål... eh, jeg mener... 'sug' for det! \~^o^~/

Bjørn Herring

Propagandaen imod stoffer er delvist funderet i den puritansk kristne forestilling om at stoffer vender dig væk fra Gud, hvorfor det er forkasteligt.

Derfor er mange behandlingsprogrammer såsom AA kvasireligiøse foreninger der bygger på omvendelse og omformning af ens liv.

Problemet er blot rent samfundsmæssigt at forbuddet giver kriminelle organisationer magt til at korrumpere politik, politi og samtidig udbrede organiseret kriminalitet.

Man bør give alle stoffer fri kombineret med en uhildet oplysning om gevinster og farer.

De der går på røven bør have en rationel hjælp, og ikke som idag en blanding af offersentimalitet og foragt.