Læsetid: 3 min.

Højtuddannede amerikanere må arbejde som tjenere

Stillingerne plejede at hænge på træerne. Nu tvinges kandidater til at flytte hjem til forældrene, tage ufaglærte jobs eller arbejde næsten gratis som praktikanter. Nogle få er uforbederlige optimister - heriblandt Laura Rubinstein
22-årige Laura Rubinstein er optimistisk, selv om jobsituationen for nyudklækkede kandidater langtfra er optimal. Lige nu arbejder den unge amerikaner som 'housesitter' og babysitter.

22-årige Laura Rubinstein er optimistisk, selv om jobsituationen for nyudklækkede kandidater langtfra er optimal. Lige nu arbejder den unge amerikaner som 'housesitter' og babysitter.

Martin Burcharth

26. august 2009

BOSTON - Da Laura Rubinstein, 22, begyndte at læse på Wellesley College nær Boston for fire år siden, drømte hun om et job hos auktionshuset Sotheby's eller i et kunstgalleri i en amerikansk storby, når hun blev færdig med sin bachelor i juni 2009.

Men under den nuværende hårde økonomiske krise hænger stillinger til nyudklækkede kandidater fra amerikanske universiteter ikke længere på træerne. Det plejede at være sådan, at store virksomheder - herunder investeringsbanker fra New York - kom rendende til universiteterne midt på vinteren for at rekruttere ny arbejdskraft.

I 'de gamle dage' - altså før finanskrisen satte ind i efteråret 2008 - kunne nyuddannede fra USA's fineste universiteter uden stort besvær finde velbetalte jobs. De var økonomisk trygge.

Sidste vinter og forår dukkede færre rekrutteringsagenter op. Jobtilbud til unge college-uddannede faldt brat. Resultatet er, at de færreste kandidater fra 2009 har kunnet finde et job til en hæderlig løn denne sommer og efterår.

Foden indenfor

»I min vennekreds på 20 kandidater fra universiteter her i Boston-området har kun to fundet en stilling til en løn, som kan understøtte deres udgifter til bolig, mad, bil og ferie,« fortæller Laura Rubinstein, der tog afgangs- eksamen med speciale i kunsthistorie.

»Resten har måttet bide i det sure æble. Nogle er flyttet hjem til deres forældre. Andre arbejder som tjenere i restauranter eller i praktikantstillinger til en lille eller ingen løn - bare for at få foden inden for døren.«

Nogle af Lauras kammerater er deprimerede over pludselig at være ledige og ikke vide, hvordan de skal klare dagen og vejen.

»Forældrene har posteret store summer penge i at betale for deres uddannelse og har ikke lyst eller mulighed for at støtte dem økonomisk. Jeg har venner, der har mistet mobiltelefonen og skraber bunden for at klare sig,« beretter Laura.

Et mindretal er uforbederlige optimister. En af dem er Laura Rubinstein.

»Jeg havde alligevel planlagt at tage et års pause, inden jeg søger ind på ph.d-studier i kunsthistorie,« siger hun.

Hvad hun ikke havde taget højde for, er knapheden på deltidsstillinger, der skulle have båret hende økonomisk hele vejen frem til næste sommer. Siden hun blev kandidat i juni, har hun været housesitter sammen med en kammerat i en professors bolig i Cambridge. Det klarede lejeudgifterne. I nogle timer hver dag arbejder hun som babysitter for en familie med to børn; i andre timer laver hun research for professoren.

»Men jeg ville ikke kunne klare mig uden hjælp fra mine forældre i Minneapolis.«

Flere af Lauras kammerater må tage til takke med en praktikantplads til en sølle løn og håbe på, at erhvervserfaring vil åbne døre senere. Det kan lægge et uhyrligt pres på unge og håbefulde mennesker.

Et ubetinget JA

»Min gode veninde arbejder som redaktionssekretær på Newshour i Washington (svarer til TV-Avisen, red.). Hun tjener ni dollar i timen (45 kr.). Det kan næppe betale hendes husleje. Men hvad skal hun gøre? Arbejdsgivere udnytter unges arbejdskraft,« mener Laura.

En af de store udfordringer for de nye kandidater er, hvorvidt de skal acceptere så lavtlønnede stillinger og risikere at hænge fast i en lav indkomstgruppe. Ifølge avisen The New York Times vælger nogle at afvise at arbejde næsten gratis. Men de løber til gengæld en risiko for, at bedre betalte stillinger først dukker op om flere år.

»Det bedste råd, jeg kan give jer, er, at sige ja tak til et jobtilbud, uagtet lønnens størrelse,« sagde rektor Michael Hogan til de nyudklækkede kandidater på University of Connecticut.

»Ved at sige ja begynder man på noget. Man vokser. Man får erfaring, og det leder til viden og visdom. En positiv holdning er vejen frem i disse usikre tider.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu