Læsetid: 4 min.

Irak siger et og gør noget andet

Irak vil ikke modtage tvangshjemsendte flygtninge. Sådan lød meldingen fra Nuri al-Maliki. Alligevel har Danmark efterfølgende tvangshjemsendt syv irakere. Malikis udmelding handler om indenrigspolitiske forhold, siger eksperter
»Nuri al-Maliki vil selvfølgelig ikke fremstå som en, der tvinger irakerne til hverken det ene eller det andet - og slet ikke som en, der danser efter det internationale samfunds pibe. Han vil jo gerne ses som en stolt irakisk nationalist,« siger Irak-ekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier Søren Schmidt om Iraks premierministers udmelding om, at de irakiske myndigheder ikke modtager flygtninge, der tvangshjemsendes.

»Nuri al-Maliki vil selvfølgelig ikke fremstå som en, der tvinger irakerne til hverken det ene eller det andet - og slet ikke som en, der danser efter det internationale samfunds pibe. Han vil jo gerne ses som en stolt irakisk nationalist,« siger Irak-ekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier Søren Schmidt om Iraks premierministers udmelding om, at de irakiske myndigheder ikke modtager flygtninge, der tvangshjemsendes.

Andreas Hagemann Bro

15. august 2009

Selvom Iraks regeringsleder ,Nuri al-Maliki, på regeringens officielle hjemmeside har offentliggjort en meddelelse, hvor han slår fast, at de irakiske myndigheder ikke vil modtage flygtninge, der bliver tvangshjemsendt fra Danmark, lykkedes det i torsdag Rigspolitiet at sende syv irakere - fem mænd og to kvinder - hjem med tvang.

»Vi tog af sted tidligt i går morges og var fremme i Bagdad om eftermiddagen. De blev modtaget af de irakiske myndigheder, og der var ingen problemer med udsendelsen,« siger vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, som understreger, at Rigspolitiet løbende har haft et samarbejde med de irakiske myndigheder, siden tilbagetagelsesaftalen kom i stand i maj.

»Vi har ikke haft nogen som helst problemer med de irakiske myndigheder, hverken før eller nu,« slår han fast.

Genvalg

Men hvorfor siger den irakiske regeringsleder et og gør noget andet? Ifølge Irak-ekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier Søren Schmidt handler det formodentlig om irakisk indenrigspolitik.

»Når han melder sådan ud på sin hjemmeside, så er det jo fordi, der skal være valg til januar, og Nuri al-Maliki vil selvfølgelig ikke fremstå som en, der tvinger irakerne til hverken det ene eller det andet - og slet ikke som en, der danser efter det internationale samfunds pibe. Han vil jo gerne ses som en stolt irakisk nationalist,« siger Søren Schmidt.

»Men der er også en dagligdag, hvor han har et samarbejde med Danmark, som giver dem hjælp på forskellig vis, og det er jo i den sammenhæng, at hjemsendelsesaftalen er blevet indgået, for han vil jo gerne bevare et godt forhold til Danmark og blive ved med at modtage støtte herfra,« fortsætter Søren Schmidt.

Ifølge ham er det da heller ikke usædvanligt, at politikerne siger et, og at staten så de facto gør noget andet i et land som Irak.

»Man skal lige tænke på, hvad det er for en stat, der er i Irak. Det er jo en helt ny forfatning og et helt nyt system, og det er altså et tredjeverdensland, som har gennemlevet en krig. Det betyder, at der er meget af sådan noget miskmask, hvor den ene siger det ene, og den anden siger noget andet. Der er uenighed og tvivl om, hvem der egentligt må beslutte hvad, og det hele er lidt rodet,« siger Søren Schmidt.

Uklar ordlyd

Helle Lykke Nielsen, som er lektor i Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener på samme måde, at forklaringen på Malikis udmelding med stor sandsynlighed er indenrigspolitisk.

»En sag, hvor Irak skal modtage nogle irakere, der ikke selv ønsker at tage hjem, er jo ikke nogen vindersag. Det er en tabersag, for så vil den irakiske befolkning sige: Hvorfor skal vi rette os efter, at Danmark vil af med de her mennesker? Danmark har da penge nok til at beholde dem, så hvorfor skal de tvinges tilbage hertil, og hvorfor går vores politikere ind og hjælper med at tvinge dem tilbage?,« siger hun.

Ifølge Helle Lykke Nielsen kan der dog også være en anden årsag til, at Maliki sagde ,som han gjorde. Han kan nemlig også med god grund have tolket aftalen anderledes, end den danske regering gør det.

»Når Nuri al-Maliki reagerer, som han gør, så kan det jo også være, fordi der i aftalen hele tiden bliver snakket om, at det hele skal foregå frivilligt.«

Den eneste passage i aftalen, hvor der nævnes noget om dem, der ikke rejser frivilligt, lyder sådan her:

»Irakere, der ikke har noget humanitært beskyttelsesbehov, som retfærdiggør forlængelsen af deres ophold i Danmark, men som på trods heraf fortsætter med at nægte at rejse frivilligt tilbage, kan som en sidste udvej beordres til at forlade Danmark. Returneringen af disse personer vil foregå i god orden og på en human måde.«

»Men der står ikke noget om, hvor de her personer skal sendes hen, der står bare, at de skal forlade Danmark,« siger Helle Lykke Nielsen.

»At der så i den efterfølgende artikel står, at Irak skal modtage alle hjemvendte irakere, kan han lade være med at kæde sammen med det,« siger hun.

Kikki Rodriguez Norman, som er talsmand for UNHCR, hæfter sig desuden ved ordlyden.

»Det understreges, at hjemsendelsen skal foregå i god orden og på en human måde. Spørgsmålet er jo, hvordan irakerne tolker begreberne i »god orden« og »humant«, for med sådan en aftale er der jo altid plads til at fortolke betydningerne forskelligt, og at Maliki gik ud og sagde, som han gjorde, tyder jo på, at danskerne og irakerne har tolket det forskelligt,« siger hun.

Kun papir

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, som er ekspert i international asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan de irakiske myndigheder i fremtiden godt i praksis nægte at tage imod de tvangshjemsendte irakere, og så bliver danskerne nødt til at forholde sig til det. »Ligegyldigt om man har en aftale, så kan man ikke sende en person tilbage, hvis de pågældende myndigheder ikke vil modtage dem. Selvom man har en aftale på skrift, så er det sådan, at hvis de irakiske myndigheder er bekymrede for at modtage de her personer, så kan man ikke sende dem tilbage,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Han mener, at de irakiske myndigheder godt kan have grund til at være bekymrede over aftalen.

»Hvis Danmark sender folk tilbage, som fortsat har et beskyttelsesbehov, så bryder vi med de internationale konventioner, og der vil derudover falde et ansvar tilbage på de irakiske myndigheder, som står med den meget svære opgave at sikre de her personers sikkerhed,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Aftale eller ej, så kan hverken Danmark eller Irak løbe fra deres internationale forpligtelser, slår Thomas Gammeltoft-Hansen fast. Mens talskvinden for UNHCR Kikki Rodriguez Norman endnu engang understreger:

»UNHCR mener ikke, at Danmark burde have indgået den her aftale.«

Om det også vil lykkes regeringen at få tvangshjemsendt de 19 irakere fra Brorsons Kirke, afhænger af vurderingen fra den irakiske delegation, som kommer til Danmark i næste uge. De skal fastslå hver enkelts identitet og nationalitet, inden en tvangshjemsendelse kan finde sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Dreyer

Irak siger et og gør noget andet.

så dan var overskriften.

Men så lad dog Danmark gøre det modsatte.
Vi siger et og gør det så.

Intet land kan være medlem af FN og så nægte at modtage egne statsborgere.

Så vi skal bare oplyse Irak om at de afviste asylansøgere nu kommer retur.

Vælger Irak at takke nej ligger sagen lige til højrebenet.
Al hjælp til Irak stoppes omgående og pengene bruges til danske huller i budgetterne - bl.a. hospitaler og trafik.
Samt betaling for tålt ophold til de afviste.

Hvor svært kan det være ?

Lennart Kampmann

Debatten er også forankret i hvordan vi forstår det at være borger i et land og have et tilhørsforhold til det.

De danskere der var flygtet under 2. verdenskrig, havde en trang til at komme hjem og genskabe landet, da krigen sluttede. Den holdning formoder jeg er udbredt hos os som nation at man skal "hjem" og genopbygge.

Derfor er det også lidt underligt at se at irakere ikke vil hjem og genopbygge.

Men naturligvis er verden blevet mere global - juraen er endnu ikke med dem, der ikke vil hjem og genopbygge noget, der ikke er på niveau med deres opholdssted.

Med venlig hilsen
Lennart