Læsetid: 4 min.

Irans reformister har tabt, men magtkampen fortsætter

Præsident Mahmoud Ahmedinejad presses af det konservative præsteskab, der frygter for en militarisering af regimet
Fredagsbøn i Teheran i går, som den ultrakonservative ayatollah og formand for Vogternes Råd, Ahmed Jannati, benyttede til at kræve 'lederne af valgoptøjerne' fængslet.

Fredagsbøn i Teheran i går, som den ultrakonservative ayatollah og formand for Vogternes Råd, Ahmed Jannati, benyttede til at kræve 'lederne af valgoptøjerne' fængslet.

ATTA KENARE

22. august 2009

I denne uge stod demonstranter fortsat vagt ved USAs ambassade i København med deres plakatparoler for aktiv amerikansk støtte til Irans reformtilhængere. Men selv om det aldrig kan kaldes spild af tid at tilkendegive sin mening, kan det med føje konstateres, at reformisternes løb er kørt for denne gang. Færdslen i Teheran er tilbage i det vante dieselstinkende kaos uforstyrret af protesterende aktivister, og Majlis'en, det iranske parlament, belaver sig nu på at stemme om den ministerliste på 21 navne, som den 'genvalgte' præsident Mahmoud Ahmedinejad fremlagde onsdag og torsdag.

Interessant ministerliste

Den er interessant af mindst tre grunde: Udnævnelsen af absolut loyale og i flere tilfælde uerfarne politikere til vigtige ministerposter illustrerer, at Ahmedinejad er trængt og i stigende grad isoleres i den konservative blok, hvor han har sit politiske udgangspunkt.

Udnævnelsen af forsvarsminister Mostafa Mohammad Najjar til ny indenrigsminister med ansvar for den indre sikkerhed tyder på, at præsidenten forsøger at sikre sig mod politiske bagholdsangreb. Najjar har tætte bånd til Revolutionsgarden, der efter det manipulerede valg den 12. juni garanterede regimets overlevelse, da protester mod den åbenlyse valgsvindel rystede Teheran og andre større byer.

Udnævnelsen af tre kvinder til ministerposter - for første gang siden revolutionen i 1979 - og den respekterede og moderate Ali Akbar Salehi som vicepræsident og chef for Irans atomagentur, ses som en imødekommelse af den internationale kritik.

I samme manøvre har Ahmedinejad åbnet et hidtil lukket atomanlæg for inspektion af IAEA, FN's atomagentur. Formålet kan være at sikre Iran mod nye sanktioner, når de fem permanente sikkerhedsråds-medlemmer samt Tyskland mødes den 2. september for at finde en fælles holdning overfor Irans atomambitioner. På forhånd har den franske regering tilkendegivet, at iranerne enten åbner for fuld international kontrol med atomanlæggene eller imødeser nye sanktioner.

Brug for resultater

I den aktuelle situation, hvor Ahmedinejad synes at være i unåde hos den åndelige leder og de facto diktator, Ali Khamenei, og parlaments-formanden, den ligeledes konservative Ali Larijani, har præsidenten hårdt brug for synlige resultater på den internationale scene, hvilket også kan forklare, at den kompetente udenrigsminister, Manouchehr Mottaki, er genganger på ministerlisten. For selvom præsidenten og hans allierede i Revolutionsgarden har vundet magtkampen mod reformisterne, bl.a. med 'tilståelser' af reformledere fra andet geled der har været i sikkerhedstjenestens 'vridemaskine' forud for de tv-transmitterede skueprocesser, betyder det ikke, at det løbende opgør om magten er afsluttet.

Blandt de primære reformledere er Mir-Hossein Moussavi og Mahdi Karoubbi, begge kandidater ved præsidentvalget, begge fremdeles synlige - sidst med en anklage mod sikkerhedstjenesterne for voldtægt af anholdte reformtilhængere, hvoraf et par hundrede fortsat tilbageholdes. De tidligere præsidenter, Mohammad Khatami og Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, der støttede reformprocessen, har derimod trukket sig fra den offentlige debat, muligvis under indtryk af det stigende pres på Moussavi og Karroubi. Således brugte den ultrakonservative ayatollah og formand for Vogternes Råd, Ahmed Jannati, gårsdagens fredagsbøn til at kræve 'lederne af valgoptøjerne' fængslet. Han satte ikke navne på, men adressen var tydelig: Nogle blev anholdt og andre blev ikke.

Hvorfor blev lederne af optøjerne ikke anholdt? Deres arrestation burde være det første, retsvæsenet foretog sig.' At det ikke er sket for længst kan skyldes regimets vurdering af, at frihedsberøvelse af de mest fremtrædende oppositionspolitikere kun vil øge deres popularitet, men nok snarere en kalkule gående ud på, at de to tabere allerede er elimineret ved dekret fra den åndelige leder, Ali Khamenei, da han i den første fredagsbøn efter 12. juni sanktionerede valghandlingen som 'en guddommelig hændelse'.

Kritik af ministerliste

En mere reel politisk trussel mod Ahmedinejad og hans proselytter kommer fra den magtfulde formand for parlamentet, Ali Larijani, der synes at være den, der for tiden står den åndelige leder nærmest. Således har Ali Khamenei udnævnt Larijanis bror, Sadeq Larijani, til ny chef for retsvæsenet, og de to brødre har i samklang erklæret sig villige til at efterforske anklagerne om tortur og voldtægt mod de tibageholdte reformtilhængere.

Ali Larijani var også hurtigt ude med skarp kritik af præsidentens ministerliste, hvor af kun seks navne er gengangere fra den tidligere regering. «Ministerposter kræver erfaring, ministerier er ikke steder, hvor man ansætter praktikanter«, sagde han til den statslige radio. Parlamentets næstformand, Mohammad-Reza Bahonar, har spået at fire eller fem nye navne ikke vil blive godkendt, når parlamentet stemmer om ministerlisten den 30. august.

Ifølge flere analytikere har Ahmedinejad i sin løbende konflikt med mere traditionelle konservative pådraget sig den åndelige leders mishag ved at vælge en vicepræsident, Esfandiar Mashai, som de konservative ikke kunne acceptere. Manden trak sig fra posten og sin plads i parlamentet, men blev straks efter ansat som stabschef for Ahmedinejad. Affæren illustrerer en konflikt mellem den populistiske præsident og det konservative præsteskab, som grundlæggende handler om en frygt for, at Ahmedinejad og hans allierede i revolutionsgarden er ved at omdanne det iranske regime fra at være et præstestyre til at blive et militærstyre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Fredagsbøn i Teheran i går, som den ultrakonservative ayatollah og formand for Vogternes Råd, Ahmed Jannati, benyttede til at kræve 'lederne af valgoptøjerne' fængslet."

Hvornår begynder magthaverne mon at fatte, at sociale optøjer som oftest opstår spontant og styres autonomt? Er de virkelig så forblændede af deres autoritetssystemer, at de ikke er i stand til at forestille sig det modsatte fungere i praksis?

De kan lige så godt skyde en hvid pind efter at få retsforfulgt eller endsige dømt nogle af de oprigtigt skyldige. De eventuelle ofre der end måtte komme, vil kun tjene som en slags jesufigurer for det aristokratiske styre for at stille deres blodtørst og tilfredshed mæt - og for befolkningen vil de omvendt blot fremstå som martyrer og sande kæmpere for den demokratiske revolution, Iran i så høj grad har brug for.

Historien viser os (bl.a. fra Italien - og Chile, såfremt man medregner CIA som en 'national' aktør), at såfremt aristokratiet eller borgerskabets magt er truet i en sådan grad, at det kan føre til staten eller den fungerende regerings sammenbrud, ofte vælger at alliere sig med fascisterne i kampen for det reaktionære styres opretholdelse, så Lasse Ellegaards konklusion på artiklen kan meget vel og uhyggeligt nok risikere at blive virkelighed.