Læsetid: 5 min.

Klimatopmødets beslutningsgrundlag ændres dramatisk

Havet og landjordens evne til at rense atmosfæren for CO2 vil falde, viser ny forskning fra norsk klimacenter. Fra Grønland melder ledende klimaforskere, at issmeltningen overstiger selv pessimisternes værste anelser
Hidtil har den forstærkede issmeltning mest foregået mod syd i Grønland, men processen bevæger sig nu længere og længere mod nord. Den enorme Petermann-gletscher i det nordøstligste Grønland er netop nu tæt på at brække over og kaste en iskolos på fem milliarder ton is og på størrelse med Amager fra sig. Klimaforskere om bord på Greenpeace-fartøjet Arctic Sunrise har fulgt dramaet ved gletscheren, hvor de kilometer lange revner er som floder med smeltevand, sejlbare med kajak, hvis man tør.

Hidtil har den forstærkede issmeltning mest foregået mod syd i Grønland, men processen bevæger sig nu længere og længere mod nord. Den enorme Petermann-gletscher i det nordøstligste Grønland er netop nu tæt på at brække over og kaste en iskolos på fem milliarder ton is og på størrelse med Amager fra sig. Klimaforskere om bord på Greenpeace-fartøjet Arctic Sunrise har fulgt dramaet ved gletscheren, hvor de kilometer lange revner er som floder med smeltevand, sejlbare med kajak, hvis man tør.

Nick Cobbing

26. august 2009

Beslutningsgrundlaget for det globale klimatopmøde i København til december ændrer sig hastigt. Parallelt med ny viden om de accelererede smeltningsprocesser i Grønland og Arktis melder norske klimaeksperter nu om markant ændrede vurderinger af havenes og landjordens evne til at optage CO2 fra atmosfæren.

Den ny indsigt får de norske forskere, der deltager centralt i arbejdet i FN's klimapanel, IPCC, til at appellere til i-landene om at blive helt CO2-neutrale fra 2050.

Det er professorerne Eystein Jansen og Helge Drange fra det norske Bjerknes Center for Climate Research, der via nye avancerede computermodeller når frem til, at verden betydeligt hurtigere end hidtil antaget kan nå 'smertegrænsen' på to graders global opvarmning, hvis ikke udledningerne af CO2 bremses dramatisk.

»Vi er et af de centre i verden, der var i stand til at lave simuleringer med klimamodeller til den seneste IPCC-rapport fra 2007. Nu har vi udviklet den næste generation af modeller, som medtager forhold, der ikke kunne indregnes i den tidligere rapport. Vi kan nu regne på, hvad klimaændringer betyder for naturens evne til at optage CO2 fra atmosfæren,« siger professor Eystein Jansen.

Han fortæller, at ca. 46 pct. af de menneskeskabte CO2-udledninger i dag opsuges af naturen, men den procentdel falder, i takt med at CO2-belastningen af det globale system vokser, viser de nye modeller.

»Vi kan allerede se på målinger, at havenes og landjordens evne til CO2-optagelse synker, og nu fortæller modelberegningerne, at det kan føre til CO2-koncentrationer i atmosfæren, der i år 2100 er ca. 100 ppm (parts per million, CO2-molekyler per mio. luftmolekyler, red.) højere, end de tidligere modelberegninger kom frem til.«

Eksempel: Et modelscenarie, der i 2007-rapporten ville nå frem til en CO2-koncentration ved århundredets slutning på f.eks. 600 ppm, bliver med den ny model til et scenarie med en koncentration på 700 ppm.

»Det betyder altså, at man får en forstærket klimapåvirkning ved en given menneskeskabt CO2-udledning, fordi en mindre del af denne CO2 fjernes fra atmosfæren af havet eller landjorden. For regeringerne, der mødes til klimatopmødet i København til december, indebærer det, at det bliver sværere at holde sig under den tærskelværdi på to graders opvarmning, man opererer med. Sagt på en anden måde: Der skal både hurtigere og større reduktioner i udledningerne til, end hidtil antaget, hvis målsætningen om højst to grader skal sikres,« siger Jansen.

FN's klimapanel bedømte i 2007, at de globale udledninger skal skæres med 50-85 pct. i 2050, hvis der skal være en rimelig chance for ikke at overskride de to grader.

»De ny resultater betyder, at det globale krav nu ligger nærmere de 85 end 50 pct. Og for i-landene betyder det, at de må gøre sig CO2-neutrale omkring 2050. Uden det og en global aftale som ramme for indsatsen bliver det umuligt at overholde to graders målet,« siger Eystein Jansen.

Opskræmte isforskere

Han understreger, at de nye avancerede modeller, der medtager naturens ændrede evne til CO2-optagelse, ikke inddrager et andet kompliceret forhold i klimaforskningen: De komplekse dynamiske processer omkring isen i Arktis. Det er til gengæld temaet for disse dages drøftelser i Nuuk i Grønland, hvor 160 af denne verdens mest fremtrædende polar- og klimaforskere drøfter den hastige afsmeltning af isen i Arktis.

»Budskabet til verdens politikere herfra er meget klart: Der sker mere med isen - både indlandsisen, havisen og de små gletschere - end selv pessimisterne havde forudsagt,« siger professor Dorthe Dahl-Jensen, leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet og internationalt anerkendt for sin iskerneforskning i Grønland.

»Man kan ikke vende det blinde øje til mere. Det er så klart, at der sker meget og mere, end IPCC har forudsagt, og det er vi nødt til at basere vores beslutninger på,« siger iskerneforskeren, der netop er kommet til Nuuk fra sin forskningslejr på indlandsisen.

Dorthe Dahl-Jensen påpeger, at opvarmningen på Grønland allerede i dag er én-to grader - væsentligt mere end gennemsnittet for kloden på 0,6 grader.

»Fordi opvarmningen er så meget kraftigere i Arktis, sker der også så meget,« siger iskerneforskeren.

Hendes kollega, professor Konrad Steffen, University of Colorado, bekræfter:

»Jeg har fløjet op og ned langs den grønlandske kyst i 20 år, og det er tydeligt at se, hvordan gletschernes bevægelse mod havet virkelig accelererer. Processen med tab af is bevæger sig nu nordpå fra det sydlige Grønland og op langs vestkysten,« siger Konrad Steffen, der indtil i forgårs selv var på ekspedition på indlandsisen.

»Nord for Jakobshavn på vestkysten findes en mindre gletscher, som lokalbefolkningen kalder 'den døde gletscher', fordi den ikke bevæger sig, og det er den, vi plejer at bruge, når vi skal ind på indlandsisen. Men inden for de seneste to år har den trukket sig 2,5 kilometer tilbage, og nu er den så fyldt med sprækker og revner, at man end ikke kan lande en helikopter på den. Vi har tusinder af sådanne små gletschere,« fortæller Steffen.

Han mener ikke, det er holdbart at holde sig til to graders global opvarmning som grænse for, hvor meget vi kan tillade os at påvirke atmosfæren med drivhusgasser.

»En global opvarmning på to grader svarer til, at Arktis og Grønland bliver fire, måske fem grader varmere, og det kan blive stærkt ødelæggende i betragtning af den afsmeltning, der sker allerede i dag ved en meget lavere temperaturforøgelse,« siger han.

Stor usikkerhed

Sebastian Mernild, dansk polar- og klimaforsker ved University of Alaska, fortalte i gåsdagens avis om nye modelstudier, der peger på, at 'the tipping point', hvor uafvendelige smelteprocesser tager fart på indlandsisen, kan blive nået kort efter 2040 ved globale temperaturstigninger helt nede omkring én grad i forhold til nu. Både Konrad Steffen og Dorthe Dahl-Jensen betvivler, at det vil ske ved så begrænsede temperaturstigninger.

»For 120.000 år siden i den forrige mellemistid var det fem grader varmere end nu, og der var stadig is tilbage på Grønland. Så jeg mener, der er et stykke vej til the tipping point. Politikerne må bare være opmærksomme på, at der er stor usikkerhed i prognoserne. Resultaterne kan variere med tre-fire grader i de samme simuleringer, fordi det drejer sig om så komplekse dynamikker. Men det er ikke noget argument for at undlade handling. Tværtimod,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kunne allerede i 1972 læse i "Grænser for vækst", og visse af grænserne ville eroderes, når vi overskred dem.
Nu har vi således overskredet grænsen for hvor meget co2 naturen bæredygtigt (uden at evnen herved forrignes) kan optage pr. år, og det har så bevirket grænsen har rykket sig nedad.
Noget tilsvarende kan forventes med andre grænser - og det er rent faktisk også sket med f.eks. grænsen for hvor mange fisk, vi kan fange, uden at nedsætte naturens evne til at levere samme mængde fisk de efterfølgende år.

Jesper Storinggaard

Det er på tide at politikerne indser problemets omfang og kommer i gang med at udarbejde nationale jordkraft-projekter, så vi kan stoppe klimagasserne før dine og mine børn bliver en del af morgendagens klimaflygtninge.

Jordkraft er vitterlig løsningen på klimaproblemet og vil i resten af jordens naturlige levetid, levere rigeligt med strøm, varme og køling til hele verden. At det er også er den billigst lang sigtet løsning, er blot egentligt blot en sidegevinst. Læs mere på http://www.jordkraft.dk

Niels-Holger Nielsen

Jeg havde nogle pointeringer til jsns interview med Sebastian Mwrnild i gårsdagens avis: http://www.information.dk/201299 . Dem kunne jeg næsten have sparet mig. Allerede i dag leverer jsn nemlig det meste af det, som jeg efterlyser. Vi skal være glade for, at jsn skriver i vores avis. Desværre er han suverænt den vigtigste grund til fortsat at abonnere på denne;-(
jsns sans for hvad der er vigtigt her og nu, kunne resten af redaktionerne på avisen lære ikke så lidt af. Læsere, som kun henter deres klimaviden fra Information, er i trygge hænder.

med tak og venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Jesper Storringgaard
Enhver er salig i sin tro, og jeg har allerede tilbagevist dine utrolige overdrivelser op til flere gang, men du fremturer. Har du fx læst denne her:
Drilling Ordeals Said to Delay Geothermal Project fra NYT?

Geotermi er en vigtig ressource sammen med andre former for (mere eller mindre) vedvarende energi, men træerne vokser ikke ind i himlen. Har du fx. for nyligt (siden vi snakkede sidst) hørt om geotermiske kilder på dansk grund, som kan producere elektricitet?

venlig hilsen

For tiden arbejder samtlige verdens ledere for at få væksten igang igen, men det er jo netop vækst, der er problemet.... fordi der er grænser for vækst.

Hvis blot en mikroskopisk del af den globale opvarmning skyldes mennesket, er grænserne overskredet.

Jesper Storinggaard

@Niels-Holger Nielsen
Beklager kære NHN, men du har ikke tilbage vist noget som helst. Du har sagt at det ikke kan lade sig gøre, men det er blot din mening. Overalt er verden er man i gang med at bygge eller udbygge jordkraftanlæg (vi har pt. 2 i DK og et 3. er på vej) og flere og flere får øjene op for jordkraft som den bedste energikilde vi har.

Ang. el fra jordkraft. Uden at bore ret dybt få vi temperaturer over 60C, og 60C er netop nok til at producere el. Det siger sig selv, at jo højere temp er, jo mere energi får vi fra sammen anlæg, men 60C er altså nok til at lave 100% ren/grøn el.

Som forening forslå vi nu en løsning med meget højere temp, blot ved at bore dybere. Vi vil op over 150C, blot vi borer dybt nok. At bore dybt er ikke noget problem, vi borer 8 km ned efter olie i dag.

Så kære Niels-Holger Nielsen, jordkraft findes allerede på dansk jord, og el produktion med jordkraft i DK er heller ikke noget problem. Kun politisk vilje til at gøre noget ved det, er problemet.

Hvis du vil vide mere, så læs de forskellige artiker i vores videnbase: http://www.jordkraft.dk/Videnbase/tabid/125/Default.aspx

Niels-Holger Nielsen

Jesper Storringgaard
Jeg har bladret lidt i jeres vidensbase, og finder fortrinsvis artikler om almindelige klima- og peak-oil-ting. Der er mere end ti sider, og de er ikke sorteret systemstisk, så du ville måske, som fagmand være så elskværdig at pege på de specifikke artikler (gerne med URL), som angår de ting vi diskuterer?

på forhånd tak

Niels-Holger Nielsen

Jesper Storringgaard
At lave el af 60 grader varmt vand er vist en meget kostbar affære? Især når man tænker på, at overudnyttelse af en boring får temperaturen til at falde.

Geothermal energy is derived from the heat within the earth, which can be ‘mined’ by extracting hot water or steam, either to run a turbine for electricity generation or for direct use of the heat itself. Geothermal power can be generated in regions where tectonic plates meet and volcanic and seismic activity are common. Lower temperature geothermal direct heat can be tapped anywhere on earth by digging a few meters down and installing a tube system connected to a heat pump.

Currently, the only places being exploited for geothermal electrical power are where hydrothermal resources exist in the form of hot water or steam reservoirs. In these locations, hot groundwater is pumped to the surface from 2-3 km deep wells and used to drive turbines. Power can also be generated from hot dry rocks by pumping turbine fluid into them through 3 to 10 km deep bore holes. This method, called Enhanced Geothermal System (EGS) generation, is the subject of a great deal of research, but no power has been generated commercially using EGS.

In 2006, world geothermal power capacity was about 10 GW. [44] There is no consensus on potential resource base estimates for power generation. Hydrothermal areas that have both heat and water are rare, so the utility of most geothermal resources depends on whether EGS and other developing technologies will prove to be commercially viable. For example, a 2006 MIT report estimated U.S. hydrothermal resources at 2400 to 9600 EJ, while dry heat geothermal resources were estimated to be as much as 13 million EJ. [45]

Annual growth of geothermal power capacity worldwide has slowed from 9 percent in 1997 to 2.5 percent in 2004. However the use of direct heat using heat pumps or piped hot water has been growing 30 to 40 percent annually, particularly in Europe, Asia and Canada. [46]

Plus: Geothermal power plants produce much lower emissions and use less land area compared to fossil fuel plants. They run constantly, unlike other renewable sources such as wind and solar. Geothermal direct heat is available everywhere, although it becomes less cost-effective in temperate climates. Countries rich in geothermal resources will become less dependent on foreign energy.

Minus: In addition to geography and technology, high capital cost and low fossil fuel costs are major limiting factors for geothermal development. Technological improvements are necessary for the geothermal industry to continue to grow. Water can also be a limiting factor, since both hydrothermal and dry rock systems consume water.

The sustainability of geothermal power generating systems is a cause of concern. Geothermal resources are only renewable if heat removal is balanced by natural replenishment of the heat source. Some geothermal plants have seen declines in temperature, most probably because the plant was oversized for the local heat source.

There is likely to be some air, water, thermal and noise pollution from the building and operation of a geothermal plant, as well as solid waste buildup and the possibility of induced seismic activity nearby it.

EROEI: The net energy for electricity generation from hydrothermal resources has ranged, depending on the researcher, from 2:1 to 13:1. This discrepancy represents both the lack of a unified methodology for EROEI analysis and disagreements about system boundaries, quality-correction, and future expectation. [47]

There are no calculations of EROEI values for geothermal direct use, though for various reasons it is assumed that they are higher than those of hydrothermal resources. As a starting point, it has been calculated that heat pumps move 3 to 5 times the energy in heat that they consume in electricity.

Prospects: The limited hydrothermal resources are unlikely to become a silver bullet solution to meet increasing global energy needs, but could continue to be important regionally. If non-hydrothermal resources were to become economically feasible, much larger, less-depletable geothermal resources would be opened up worldwide, potentially increasing EROEI, geographic relevance, long-term sustainability and production of geothermal power. Geothermal heat pumps already seem to be generating net thermal energy on small scales and are nearly limitless geographically. They are most useful in regions with cold winters and hot summers since they provide both heating and cooling.
http://www.eroni.dk/newsdok.html

Geotermal energi er helt sikkert vigtigt, og du ville tjene sagen bedre ved at undgå dine idelige overdrivelser og påstande om geotermals omnipotens ift. at løse verdens energiproblemer.

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Jesper Storringgaard
Du vil måske være så elskværdig at fortælle mig hvor jeg har sagt noget som dette:
"Beklager kære NHN, men du har ikke tilbage vist noget som helst. Du har sagt at det ikke kan lade sig gøre, men det er blot din mening. "

Niels-Holger Nielsen

Jesper Storringgaard
I Danmark har vi et fungerende kommercielt geotermisk anlæg i Thisted og et forsøgsanlæg på Magretheholm, og man er ved at bygge et i Sønderjylland, som vist også skal være et forsøgsanlæg. Men elektricitet på basis af geotermal findes ikke i danmark og i følge min kilde ikke i hele verden på kommerciel basis. Har du andre oplysninger, så lad os få dem på bordet!

Niels-Holger Nielsen

For nu at vende tilbage til sagen.
Hvorfor er den politiske verden ikke i stand til at reagere adækvat på den viden som stilles til rådighed af den videnskabelige ditto? Er der fx. læsere til stede her, som ikke ville stemme på et parti som fortalte sandheden - og handlede derefter?

Niels-Holger Nielsen

Lars Hansen
Enten er du meget uvidende, eller meget naiv, for at sige det pænt. Christoffer Monckton er for længst stemplet som en komplet uvidenskabelig provokatør. Prøv at søge på ham på Google, så får du syn for sagen. Men det gider du naturligvis ikke, for du er jo selv en stakkels provokatør.

Hahaha..... Ja, spørgsmål må man jo ikke stille. Undskylder dybt, og retter ind til højre. Al Gore er gud.

Hvem har stemplet ham som komplet uvidenskabelig provokatør, egentlig? Wiki preller beklageligvis af, da den sides troværdighed for længst er skudt i sænk.

Niels-Holger Nielsen

Lars Hansen

George Monbiot har gjort det til overmål.

Det er faktisk muligt at være højreorienteret uden at være klimamæssig analfabet. Se bare på vores klimaminister. Og her:

Republikanere for miljøbeskyttelse

Absolutely Amazing Distortions Related to Global Warming

"Do people ridicule the “hack xcientists” who overlook overwhelming evidence so they can chase grant money and other funding from oil and coal companies? Yes, they do! Our nation will never again put up with actors in white coats telling us that smoking is good for our children. Repeating falsehoods over and over again does not make them true. Very few research dollars are being spent on studies to prove the world is flat. To not fund such garbage is not bullying. It is common sense."

Niels Holger,
Faktisk har PG&E et fungerende geotermisk anlæg i området nær The Geysers, det er vel derfor de har valgt at bore der. Jeg besøgte stedet for en snes år siden, og bor iøvrigt stadig ca. 100 km derfra. Jeg har ikke detaljer om operationen, men de kan vel findes. Det er åbenbart et ret gammelt anlæg, som er tilsluttet en naturlig dampkilde, ligesom de gør det på Island. Hvad boringer angår, så synes jeg der er grund til at tro, at temperaturen i boringer kan falde med brug, ligesom en brøndboring kan løbe tør, nogle steder gør den, andre steder gør den ikke, men det er iøvrigt en god ide.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

Hvad er PG&E og The Geysers, og er du sikker på at det er en dampkilde? Er anlægget komercielt?
Ellers er jeg helt med på det du siger.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

Hvad er PG&E og The Geysers, og er du sikker på at det er en dampkilde? Er anlægget komercielt?
Ellers er jeg helt med på det du siger.