Læsetid 5 min.

Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
28. august 2009

Læser De det her på deres laptop? Det er der en god chance for, at De gør. Recessioner har det nemlig med at fremskynde strukturændringer. De får ting, som næsten helt sikkert ville være sket alligevel, til at ske hurtigere. For eksempel er vi, som arbejder i pressen, blevet opmærksomme på, at vi i stigende grad bliver læst online. Det er sådan set fint nok, fordi det som journalister gør det muligt for os at nå et langt større publikum, For avisbranchen er det derimod knap så vidunderligt, da onlinelæsere skaffer langt færre penge i kassen end gammeldags papirlæsere.

Mindre opmærksomhed har der været omkring, hvordan vi selv - som producenter - bruger de nye teknologier.

Skiftet her er ikke slet så dramatisk som det, der finder sted på efterspørgselssiden, men det er temmelig sikkert både mere varigt og mere vigtigt: Over den næste generation vil forandrede arbejdstider komme til at forvandle den måde, vi lever på, radikalt.

Lad mig fremhæve bare tre udviklingstræk: Større bevægelighed mellem forskellige job. Mere deltidsarbejde og selvstændig virksomhed. Vækst i telearbejde.

Bevægeligheden mellem job, i hvert fald i den private sektor, er blevet stedse mere intens. Et berømt præsentationsklip fra Sony på YouTube diskuterer, hvordan verden er under hastig forandring. Blandt klippets mange såre imponerende kendsgerninger bemærkes det, at Indien har flere studerende med absolutte topkarakter end hele det samlede antal af studerende i USA. Det mest overraskende for mig var dog, at i en typisk virksomhed i dag har kun godt halvdelen af medarbejderne været ansat i fem år eller derover.

Pointen er, at virksomhederne er nødsaget til at indrette sig efter en arbejdsstyrke, der er på gennemtræk. De er nødt til at forsøge at producere deres varer eller ydelser med et personale, der bevæger sig ind og ud hele tiden. Dette lader dem tilbage med få hoveder, der kan huske, hvad der gik godt, og hvad der gik skidt, hvilket har vist sig at være et problem i navnlig banksektoren.

Udretter for sig selv

Arbejdsgiverfinansieret pensionsopsparing bliver mindre væsentlig for de fleste ansatte. Karriereudvikling bliver noget, folk udretter for sig sig selv snarere end overlade det til en arbejdsgiver. Og hvad angår firmaloyalitet, kan man bare tænke på følgende mindeværdige - og i dag universelle - replik fra den selvbiografiske roman Liar's Poker af Michael Lewis. Salomons ledende børsvekselerer i London meddeler, at han skifter til konkurrenten Goldman Sachs. Salomons topchefer beder ham om at genoverveje og besinde sig på sin loyalitetsfølelse over for den hæderkronede gamle virksomhed. Hans svar: »Hvis det er loyalitet, I vil have, så ansæt en cockerspaniel.«

Denne trend er kraftigt forstærket af recessionen. Nogle firmaer, og ikke bare de store fremstillingsvirksomheder, afskediger store dele af deres arbejdsstyrke. Selv ikke de førhen så sikre jobs i bank- og advokatbranchen er spor sikre længere. Dette fører os lige over i næste pointe: For selv om jobs bliver langt mindre sikre, bliver de samtidig langt mere fleksible.

Den økonomiske nedgang bevirker nemlig også, at virksomhederne indretter sig mere fleksibelt og tænker sig grundigere om end tidligere. De er nødt til at sænke omkostningerne i takt med den dalende efterspørgsel. Men de er samtidig nødt til at bevare tilstrækkelig kapacitet til at være klar, når efterspørgslen igen melder sig. Det takler de på flere forskellige måder: Nogle går måske på orlov uden løn, mens andre trapper ned til kortere arbejdsuger.

Det tager et stykke tid, før statistikkerne når at indhente disse tendenser, men ledighedstallene er faktisk en del lavere, end man måske skulle forvente i lyset af, hvor alvorlig en afmatning vi er ude i. Det må have noget at gøre med, at flere er overgået til deltidsbeskæftigelse.

Den tendens, jeg finder mest fascinerende af alle, er dog væksten i fjernarbejde. Her har jeg ikke slet kunnet finde nyere statistikker, så jeg må forlade mig fra 2005-tallene fra det britiske Office for National Statistics, suppleret mine egne løse forsøg på en fremskrivning.

Vi er alle telearbejdere

Telearbejde, dvs. arbejde, der foregår fra et hjemmekontor eller fra forskellige andre steder ved hjælp af internettet, omfatter i dag cirka 10 procent af arbejdsstyrken. De fleste af disse mennesker er involveret i en eller anden form for telekommunikation, men den andel, der ikke er, synes at stige. Da tallene sidst blev gjort op, var to tredjedele af telearbejderne selvstændige. Det ville være overraskende, hvis denne andel ikke er steget under recessionen.

Tænk på implikationerne af dette. Vi har en regering, som stadig udformer sin arbejdsmarkedspolitik ud fra den forestilling, at arbejdstagere nu engang arbejder for arbejdsgivere. Men faktisk arbejder flere og flere for sig selv. Vi har alle mulige former for lovgivning om, hvordan arbejdspladsen skal være indrettet, men for stadig flere mennesker er arbejdspladsen blevet synonym med hjemmet, et hotelværelse eller lufthavnens lounge. Vi har direktiver om arbejdstider, men hvor er deres relevans for selvstændige? Vi har private pensionsordninger, der angiveligt tilbydes af arbejdsgiverne, men folk flytter job så hurtigt, at de kun tilbringer kort tid det samme sted, og når de en dag går på pension, vil mange af deres forhenværende arbejdsgivere sandsynligvis slet ikke eksistere længere.

Og så har jeg ikke engang inddraget tendenserne til, at folk dyrker en stadig større del af deres karriere i udlandet, eller at en stadig større del af vor egen arbejdsstyrke kommer fra netop udlandet. Ej heller tendensen til at nogle mennesker bor i ét land og arbejder i et andet. Når blot man har en pc med internetadgang, behøver ingen at vide, hvor man er - så længe man blot besvarer sine e-mail hurtigt. Kan du se pointen? Vi har en række politiske tiltag fra myndighederne - en attitude hos mange os - som hænger fast i en verden, der hastigt er ved at forsvinde. De gamle visheder er væk. Vi kan ikke stole på andre. Vi er nødt til at stole på os selv. Og det skifte, jeg skitserer her, er kun lige begyndt.

Og lige en fodnote: Denne klumme er delvis skrevet fra mit hjemmekontor, delvis i et tog til Skotland. I dag er vi alle telearbejdere.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
  • Studiejobbets goder - og onder

    21. april 2008
    Mangel på arbejdskraft gør de studerende til en vigtig reserve: Derfor ønsker regeringen at hæve fribeløbet, så de studerende kan tjene flere penge ved siden af SU'en. Men det er ikke nødvendigvis en fordel, hverken for de studerende eller for samfundet
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu