Læsetid: 2 min.

Langsom, lugtende og lavet af plastic

Trabanten gasser op til et elektrisk comeback
Trabien her er på vej til at gøre et overraskende comeback. Denne gang skal den dog være både grøn og elektrisk.

Trabien her er på vej til at gøre et overraskende comeback. Denne gang skal den dog være både grøn og elektrisk.

Jenz Wolf

17. august 2009

BERLIN - De udstødningsdunstende biler er stadig skattede symboler på kommunismens ynkelige sammenbrud, og da Berlin-muren faldt, kørte de i tusindvis hostende gennem hullerne i Jerntæppet og ind i det kapitalistiske Vesten. Det tidligere Østtysklands berygtede Trabant var og er stadig en ildelugtende bil med totaktsmotor og er lavet plastic, bomuld og træ. Dens tophastighed er 95 km i timen. I Østtyskland måtte selv mønsterborgere i gennemsnit vente i 12 år på at få en.

»Det var den bil, der gav kommunismen et dårligt omdømme,« sagde kommentatorer, når de skulle vurdere køretøjet, der overalt omtales som Trabien. Den optræder næsten altid på lister over verdens værste biler. Men nu, lige til tiden til 20-års-jubilæet for Murens fald, er Trabien på vej til at gøre et overraskende comeback. Men denne gang skal være den forbilledlige tyske bil til fremtiden - både grøn og elektrisk.

Eltrabanten

En moderniseret protype med elektrisk motor, kaldet Trabant-T, bliver afsløret på den internationale biludstilling i Frankfurt i næste måned. Det privatejede selskab IndyKar har udviklet det nye køretøj og håber at tiltrække investorer, så bilen kan blive masseproduceret.

Der er stadig indregistreret 50.000 af de oprindelige biler i Tyskland, og mange af dem deltager i organiserede 'Trabi-træf'. I Berlin kan turister, som er sultne efter lidt kommunistisk nostalgi, leje dem til en tur rundt i byen. Talsmanden for IndyKar, Jürgen Schnell, insisterer på, at den nye Trabant ikke vil blive en retrobil:

»Den bliver enkel og praktisk og tager udgangspunkt i den oprindelige model. Men den vil være udstyret med den nyeste teknologi og vil være helt elektrisk,«iger Jürgen Schnell.

Den nye Trabi er designet som en bybil med solfangere på taget, som oplader dens batteri. »Den tyske regering siger, at den vil se en million elbiler på vejene inden 2020, og vi ville passe ind i det koncept,« siger Jürgen Schnell. Hans firma fik ideen for to år siden efter at have lagt mærke til, hvor populær Trabanten er som legetøjsbil fra firmaet Herpa, der fremstiller modelbiler.

En meningsmåling viste, at 93 pct. af tyskerne ville have Trabanten tilbage på vejene. Og mange sagde, at de ville købe en ny.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu