Læsetid: 3 min.

Lockerbie-bombemand får lov at dø i Libyen

Den dømte for Storbritanniens værste terrorangreb i Lockerbie blev i går løsladt i 'nationens interesse', hævder iagttagere. Det drejer sig om at få del i Libyens olierigdomme
Abdel Basset al-Megrahi i går, hvor han var på vej ud til et fly i Glasgows lufthavn. Han var lige blevet løsladt efter at have siddet i fængsel i otte år. Han har fremskreden kræft og skønnes at ville dø inden for tre måneder.

Abdel Basset al-Megrahi i går, hvor han var på vej ud til et fly i Glasgows lufthavn. Han var lige blevet løsladt efter at have siddet i fængsel i otte år. Han har fremskreden kræft og skønnes at ville dø inden for tre måneder.

Danny Lawson

21. august 2009

LONDON - Det er ikke barmhjertighed, men derimod ren og skær business, der i går fik den skotske justitsminister til at løslade den terrordømte Abdel Basset al-Megrahi og sende ham retur til Tripoli, Libyens hovedstad.

Det er vurderingen blandt britiske medier og iagttagere, der har fulgt Lockerbie- sagen fra den dag i december 1988, da Pan Am Fly Flight 103 eksploderede i luften over den lille skotske by Lockerbie, hvorved 270 mennesker blev dræbt.

»Når Megrahi går fri, er det et klassisk eksempel på, at vores interesser kolliderer med vores værdier - og at vores nationale interesser vinder,« skriver journalisten David Blair i en kommentar i avisen The Telegraph.

Både Blair og andre kommentatorer peger på en række områder, hvor Storbritanniens bilaterale forhold til Libyen kolliderer med nationens grundlæggende værdier.

»Libyen, under en nylig pragmatisk oberst Muammar Gaddafi, er blevet en vigtig allieret; ideelt placeret til at kunne hjælpe os med at bekæmpe terrorisme og spredning af atomvåben - de to største farer for den britiske nations sikkerhed. Så at gøre Libyen glad betyder en hel del; især fordi landet også ligger inde med 42 mia. tønder olie og en lignende mængde naturgas, skriver David Blair og fortsætter:

»Takket være vores nye venskab med Libyen, er British Petroleums største globale olieudvindingsprojekt inden for oberst Gaddafis domæne.«

Olie for Megrahi

Netop olien er ifølge de fleste kritikere årsagen til, at britiske ministrer i årevis har arbejdet hen imod denne dag.

Allerede kort efter, at Megrahi i 2001 blev kendt skyldig i at plante Lockerbie-bomben og idømt minimum 27 års fængsel, påbegyndtes diplomatiske forhandlinger mellem Libyen, Storbritannien og USA.

I 2004 blev Libyen accepteret tilbage på den internationale scene, efter at have lovet at stoppe udviklingen af masseødelæggelsesvåben. Samtidig underskrev BP en oliekontrakt på 450 mio. pund (fire mia. kr.).

Året efter, i 2005, påbegyndtes forhandlingerne om en aftale om fangeudlevering fra Storbritannien til Libyen. Aftalen blev hastebehandlet i det britiske parlament sidste november og trådte formelt i kraft i april i år. Justitsminister Jack Straw opfordrede dengang til at lyngodkende loven af hensyn til »vores bredere bilaterale relationer med Libyen«.

Christine Grahame, et medlem af det skotske parlament, som tror på Megrahis uskyld, kræver nu en undersøgelse. Ikke mindst af det politiske aspekt i forløbet.

»Den libyske regering udbetalte 803 mio. pund (over syv mia. kr.) i kompensation til de amerikanske pårørende,« siger hun til The Daily Mail.

»Hvad skete der bagefter? De amerikanske og britiske regeringer betaler næsten præcis det samme beløb for at få lov til at udforske oliekilderne i Libyen. Der er beskidte aftaler her.«

Skotsk barmhjertighed

Den skotske justitsminister, Kenny MacAskill, sagde i går, at han havde afvist at udlevere Megrahi til Libyen i henhold til den indgåede fangeudleveringsaftale mellem de to lande. Til gengæld valgte han at bruge en bestemmelse i skotsk lovgivning og løslade den kræftsyge Megrahi med henvisning til, at han har mindre end tre måneder tilbage at leve i.

»Megrahi viste ikke sine ofre trøst og barmhjertighed. Men det alene er ikke en grund til, at vi skal nægte at vise ham og hans familie barmhjertighed i hans sidste dage,« sagde den skotske justitsminister

»Hr. Megrahi står nu over for en dom, der er afgivet af en langt højere dommer. Den er uigenkaldelig og kan ikke omstødes. Han vil dø.«

Mens flere britiske efterladte udtrykte tilfredshed over løsladelsen, var de amerikanske pårørende oprørte over nyheden.

»Beslutningen giver mig kvalme. MacAskill talte om en højere retfærdighed. Det her er ikke retfærdigt. Det her handler om olie og om politik,« sagde Stephanie, der mistede sin søn i katastrofen, til BBC Radio 4.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu