Løgnehistorier truer Obamas sundhedsreform

BOSTON - De mest højrøstede modstandere af præsident Barack Obamas og demokratiske lovgiveres plan om at reformere USA's skrantende private sygesikringssystem sparer ikke på krudtet i disse varme augustdage.

På debatmøder rundt omkring i USA med kongresmedlemmer og senatorer har spørgere i den rene alvor sammenlignet Obama med Adolf Hitler, hvis nazistiske regime skal have anset invalide borgere og syge ældre mennesker for uværdige til at leve.

»Hitler kom af med uønskede borgere ved at sende dem til gasovnene. Obama vil skaffe sig af med folk, som jeg, ved at sende os til ældrehjem ... Når folk er nået en vis alder, vil døden i skikkelse af statslige rådgivere ankomme og give os ældre ordre til at tage en pille og dø,« siger en ældre dame i en video på YouTube taget uden for det demokratiske kongresmedlem Brad Millers kontor i Raleigh, North Carolina.

Hvordan kan en ældre amerikaner komme til en så irrationel slutning?

Det er ikke så svært at forstå. Hun har lyttet til højreorienterede talkradio-værter som Rush Limbaugh og ledere i det Republikanske Parti, og snakker dem blot efter munden.

Her er, hvad talkradios funklende konservative stjerne fortalte sine gennemsnitligt 20-30 mio. daglige lyttere forleden:

»Nazisterne støttede abort og dødshjælp for mennesker uvædige til at leve, og som vi alle ved, var de også tilhængere af et nationalt sundhedssystem fra vugge til grav,« kundgjorde Limbaugh.

Palins 'dødsdomstole'

Limbaugh drager ikke konklusionen. Det overlader han til lytterne, som næppe kan skoses for at tænke, at der ikke er nogen forskel mellem Obama-demokraternes og nazisternes sundhedspolitik.

Det republikanske partis store politiske håb, Sarah Palin, gik næsten lige så vidt i et indlæg på Facebook den 7. august:

»Det Amerika, jeg kender og elsker, må ikke være et land, hvor mine forældre og mit barn med Down-syndrom skal stilles for Obamas 'dødsdomstole', således at hans bureaukrater kan afgøre, hvorvidt de fortjener at blive behandlet af sundhedsforsorgen på grundlag af et subjektivt skøn om deres 'produktionsnytte i samfundet'. Et sådant system ville i bund og grund være ondt,« skrev den tidligere Alaska-guvernør.

I teksten sætter Palin to formuleringer i gåseøjne - 'dødsdomstole' og 'produktionsnytte i samfundet'. Begge er klare retoriske referencer til nazismen. På amerikansk kaldes koncentrationslejre også death camps, hvilket er ubehageligt tæt på Palins death panels.

Den republikanske leder i Kongressen, John Boehner, beskylder også Obama for at ville indføre tvungen dødshjælp. Det samme gør hans forgænger Newt Gingrich.

Selv den ellers så moderate republikanske senator Charles Grassley fra Iowa sagde forleden på et debatmøde: »Vi bør ikke have en statslig ordning, som trækker stikket ud for bedstemor.«

Kennedy hænges ud

Selvsamme senator Grassley har endda brugt sin syge kollega Edward Kennedy i sit propagandafremstød mod Obamas og Demokraternes sundhedslovgivning.

»Kennedys hjernesvulst ville ikke være blevet behandlet i andre lande, f.eks. Storbritannien, for der foretrækker de at bruge penge på mere produktive mennesker,« sagde han.

Den britiske regering har protesteret (se nedenstående artikel).

Senator Kennedy blev ramt af en hjernesvulst sidste sommer og er efter alt at dømme nær ved at tabe sin kamp mod kræft. Grassleys følelseskolde anvendelse af sin kollega som et afskrækningseksempel på statslig sygehjælp virker ekstra fornærmende, fordi Kennedy gennem sin lange politiske karriere har gjort almen sygesikring til sin kæphest og håber at leve langt nok til at se sin drøm gå i opfyldelse.

Måske det virkeligt paradoksale ved kampagnen mod en sygesikringsreform er, at en konservativ republikansk senator fra Georgia oprindeligt foreslog at indbefatte i reformlovgivningen en frivillig og gratis service til ældre, ifølge hvilken de kan rådføre sig med en læge om, hvordan de vil leve deres sidste dage.

Lignende forslag er tidligere blevet støttet af politikere som Gingrich og Palin. Ifølge det foreliggende forslag ville amerikanere over 65 få betalt for ydelsen gennem den statslige sygesikring for pensionister, Medicare.

Men som sagt: I den aktuelle politiske situation har de republikanske ledere set en opportun lejlighed til at bruge deres aflagte ide til at slå Obama og Demokraterne oveni hovedet med.

En modig republikaner

Den republikanske forslagsstiller Johnny Isakson synes dog ikke at frygte sine partiledere. I Washington Post kritiserede han i sidste uge Palins beskrivelse af lægekonsultation om beslutninger om folks sidste levedage som 'dødsdomstole' for at være »skingrende vanvittig«.

»Vi har aldrig foreslået at give en statslig myndighed autoritet til at tage disse beslutninger. Det er individet, der skal træffe afgørelsen efter at have rådført sig med sin læge,« sagde senator Isakson.

Ikke desto mindre droppede demokratiske medlemmer af Senatets finansudvalg forslaget i sidste uge. Det var blevet en for varm kartoffel, der kan lægge hindringer i vejen for gennemførelsen af vigtigere elementer i sygesikringsreformen.

Det drejer sig f.eks. om en offentlig ordning til dækning af 47 mio. amerikanere uden privat sygesikring, en effektivisering af sundhedsvæsenet med henblik på at nedbringe det høje omkostningsniveau samt at pålægge forsikringsselskaber accept af ansøgere med før-eksisterende sygdomme og et forbud mod at skrotte forsikringer, når folk først bliver syge.

Trods det synes chancen for at gennemføre en meningsfuld reform at glide længere ud i horisonten for hver dag der går uden søsætningen af en slagkraftig og virkningsfuld modkampagne fra tilhængernes side. Meningsmålinger viste i sidste uge, at støtten til det foreliggende lovforslag er smuldret og at et flertal af amerikanere nu er utilfredse med præsident Obamas håndtering af emnet.

Den voksende skepsis er med andre ord ikke begrænset til yderligtgående grupper som Americans for Prosperity samt republikanske ledere og højreorienterede meningsmagere. Langt de fleste amerikanere - 65 pct. af befolkningen - er faktisk tilfredse med deres private sygesikring, som i ni ud af 10 tilfælde finansieres af deres arbejdsgiver. Selv skal de kun betale en relativ lav månedlig forsikringspræmie, og mange føler sig rimeligt godt dækket ind. Denne store andel af befolkningen frygter, at de høje offentlige udgifter forbundet med oprettelsen af en offentlig sygesikring til de 47 mio. (kønsmæssigt 80-90. mia. dollar om året) i sidste instans vil blive lagt over på dem i form af højere skatter eller et lavere serviceniveau i sundhedssektoren.

Blandt ældre amerikanere er modstanden større end i andre aldersgrupper. Det skyldes, at Obama og Demokraterne har bebudet, at en del af finansieringen til reformen vil komme fra besparelser på pensionisternes Medicare-program - en af de mest populære offentlige bistandsordninger i USA.

Eksperter siger, at der kan spares op til 500 mia. dollar (2.500 mia. kr.) ved at skære spild, ødsel og overpriser væk, hvilket ifølge Obama ikke vil påvirke den service, pensionister har i dag.

Et overvældende flertal af pensionister nægter imidlertid at tro på præsidentens løfte.

Obamas og Demokraternes opgave kompliceres yderligere af, at kun 15 mio. amerikanere selv må gå ud og finde sygesikring til ublu præmier.

Når man lægger disse 15 mio. borgere til de 47 mio. uden sygesikring, får man et relativt lille mindretal af befolkningen, som har en direkte økonomisk interesse i en almen dækning.

Lægers ublu gebyrer

Andre befolkningsgrupper støtter dog reformbestræbelserne. Nogle er f.eks. utilfredse med den store magt, som forsikringsselskaberne har tiltaget sig på bekostning af den enkelte læges dømmekraft. Andre har personligt oplevet, at læger og hospitaler - som de måtte opsøge uden for deres gratis netværk - tager helt ublu priser. Der findes hårrejsende eksempler på ekstra gebyr på 6.000 dollar (33.000 kr.) for en kirurgs sammensyning af et snit i munden på et barn.

Generelt skyldes den voksende skepsis i befolkningen en udbredt mistro over for alt, hvad der lugter af statslig indblanding i den private sektor.

Offentlige myndigheder i USA har ikke ligefrem ry for at yde en god service. Eksempler på spild og korruption er legio - især i storbyer, der styres af såkaldte et-partimaskiner.

Konservative amerikanere er endvidere af den faste overbevisning, at det må være borgernes eget ansvar - og ingen andres - at sørge for sundhedspleje og dækning.

De vilde rygter sat i omløb om aktiv dødshjælp til uproduktive ældre amerikanere afspejler derimod et paranoid træk i den amerikanske folkekarakter, der først blev fremhævet af historikeren Richard Hofstadter i hans klassiske værk, The Paranoid Style in American Politics.

Græsrødder svigter

På mange måder minder forsøget på at drage paralleller mellem Obama og Hitler - der ifølge The New York Times blev startet af det konservative dagblad The Washington Times sidste vinter - om de ondsindede rygter, som svirrede i luften om Obamas nationale herkomst og karakter under sidste års valgkamp.

Hvor Obama-kampagnen dengang var ferm til at imødegå disse rygter lige på og hårdt, har reaktionen fra præsidentens og Det Hvide Hus' side på denne sommers rygtedannelser derimod været vag og ufokuseret.

Måske mest uheldssvanger for reformens fremtid er et rystende uprofessionelt fremstød på græsrodsplan, hvor Obamas politiske organisation Organizing America ikke har formået at tænde op under de millioner af aktivister, der var med til at sende ham til Det Hvide Hus.

»Uden en folkelig bevægelse bag et så ambitiøst og kontroversielt projekt som sundhedsreform med klart satte mål og strategi, bliver det vanskeligt at vinde det slag,«forudsagde den politiske aktivist på Harvard Universitetet Marshall Ganz til Washington Post i juli.