Millioner af dollar skal bremse USA's klimalov

Hvis nogen tror, at klodens fremtid afgøres via kloge beslutningstageres sandhedssøgende studier af tykke rapporter fra FN's klimapanel, så er det på høje tid at vågne op.

Kampen om klimaet er en benhård strid om både penge og ideologi. Med beskidte kneb, brutale armlægninger, personlige tilsvininger og noget, der til forveksling ligner bestikkelse. I hvert fald hvis man kigger på USA, hvor udfaldet af Kongressens klimaforhandlinger i disse måneder bliver afgørende for, hvilken klimakurs verden kan sætte på topmødet i København til december.

Tag f.eks. den seneste episode omkring demokraten Tom Perriellos stemme- afgivning i Repræsentanternes Hus. Perriello, 34-årig advokat, valgt i Charlottesville, Virginia, var en af de demokrater, der var på vippen forud for afstemningen om den såkaldte Waxman-Markey-lov, der sætter mål for de amerikanske CO2-udledninger. Loven blev vedtaget med snævert flertal den 26. juni, og Kongressens andet kammer, Senatet, er nu i gang med sin egen forhandling om en klima- og energilov.

I Virginia har den økonomiske krise skabt den højeste arbejdsløshed i 25 år. Mange har frygtet, at en lov med forhøjede energipriser og restriktioner på erhvervslivet ville koste endnu flere arbejdspladser, og derfor vaklede en politiker som Tom Perriello i juni mellem et ja eller et nej til lovforslaget fra de demokratiske partifæller Henry Waxman og Ed Markey.

Falske breve

Indtryk gjorde f.eks. de breve, Perriello modtog fra bekymrede borgergrupper som Creciendo Juntos (CJ), de spansktalende indbyggeres netværk i Charlottesville. CJ skrev, at de var »bekymrede for vore elregninger, da mange af vore medlemmer lever på et stramt budget«. Fem andre breve med samme budskab modtog Perriello fra den sorte borgerretsorganisation NAACP.

Se brevene her (2mb pdf)

Da det kom til stykket, modstod den demokratiske politiker imidlertid presset og stemte for Waxman-Markey-loven. Og det var nok meget godt, for efterfølgende har lokalavisen Daily Progress afsløret, at de to organisationer aldrig har skrevet til Perriello. Endskønt på CJ's og NAACP's brevpapir og med personlige underskrifter var brevene falsknerier. Det er også kommet frem, at to andre demokratiske politikere på vippen - Kathy Dahlkemper og Chris Carney fra Pennsylvania - har modtaget tilsvarende falske appeller fra egne vælgergrupper. I modsætning til Perriello endte de to med at stemme imod loven.

De forfalskede breve er nu sporet tilbage til et stort lobbyfirma i Washington, Bonner & Associates, specialiseret i at fremme klienters interesser ved at rekruttere græsrødder som budbringere. Denne gang er man dog gået for vidt, og Bonner har efter afsløringen meddelt, at det hele er »en fejltagelse«, og at man har fyret den ansvarlige medarbejder.

Samtidig er det imidlertid kommet frem, at Bonner var hyret af pr-selskabet Hawthorn Group - der udfører strategisk kommunikation »med alle tilgængelige overtalelsesmidler« - som igen var hyret af lobbyorganisationen ACCCE, American Coalition for Clean Coal Electricity, til at gennemføre »en begrænset kampagne« mod Waxman-Markey-loven.

ACCCE, der har amerikanske kul- og elselskaber som medlemmer og p.t. kører en 45 mio. dollar mediekampagne for 'rene kul', er angiveligt »oprørt« over svindelen udført af Bonner & Associates, men må nu finde sig i en kongres-undersøgelse af hele sagen.

»Big Oil, Big Coal og andre særinteresser har allerede brugt over 100 mio. dollar i bestræbelsen på at myrde en sammenhængende plan for klima og grønne job. Ved at forfalske disse breve har Bonner og særinteresserne, de repræsenterer, erkendt, at end ikke en hær af lobbyister og hundreder millioner dollar kan overvinde reel græsrodskraft,« siger Carl Pope, direktør for miljøorganisationen Sierra Club.

'Et svindelnummer'

Men hvor ACCCE og dets pr-agenter kommer til kort, tager andre over og forsøger at hindre, at Senatet nu vedtager en parallel lov. Til skræk og advarsel for tvivlrådige demokratiske senatorer har det republikanske partis kampagne-organ, National Republican Congressional Committee (NRCC), gennemført en smædekampagne på tv mod Tom Perriello og andre, der støttede Waxman-Markey. Seerne får at vide, at loven koster job og penge, »hver eneste gang I trykker på kontakten.« 1.870 dollar pr. familie pr. år hævder NRCC og placerer ansvaret hos politikere som Perriello.

»Ring til Perriello og fortæl ham, at han begik en fejl,« hedder det i tv-reklamen, der slutter med politikerens telefonnummer.

Den type indslag koster penge. Andre får man gratis. F.eks. når den kendte tv-vejrmand John Coleman indkaldes af Fox News eller af CNN som »en af de bedste eksperter« - Coleman er journalist-uddannet - for at forklare amerikanerne, at »den globale opvarmning er et svindelnummer. Det er dårlig videnskab. Det er det største bedrag i historien«.

John Coleman - der vil have Al Gore sagsøgt for at lyve for amerikanerne - blev også i dette forår indkaldt af republikanerne til at afgive vidnesbyrd for et af kongres- udvalgene. Og anbefalingen til politikerne var enkel:

»Gør intet for at afværge den menneskeskabte globale opvarmning eller klimaforandring, for der er ingen. Afvis ekstremisternes dagsorden.«

Der er andre som Coleman. Tidligere i år var det atomfysikeren William Happer, der i Senatets miljøkomité forklarede, at scenarierne fra FN's klimapanel om konsekvenserne af stigende CO2-udledninger »er vildt overdrevne«.

»Jeg mener, at CO2-stigningen ikke giver nogen grund til bekymring, og at den vil være til gavn for menneskeheden,« sagde Happer, præsenteret som professor ved Princeton University, men samtidig bestyrelsesformand for det ultrakonservative Marshall Institute, sponseret af bl.a. olieselskabet Exxon med hundred- tusinder af dollar.

Hvor de klimakritiske 'eksperter' stopper, fortsætter republikanerne selv. Som James Inhofe, indflydelsesrig senator fra Oklahoma, der under høringerne i juli fastholdt, at den menneskeskabte klimaforandring er en myte.

Jeg »tror ikke på, at menneskeskabte gas-udledninger forårsager global opvarmning (...) Den videnskab, som man antog var der, eksisterer i virkeligheden ikke«, sagde Inhofe.

Eller partifællen Paul Broun, valgt i Georgia, der i juni meddelte, at »videnskabsmænd overalt i verden siger, at ideen om menneskeskabt global klimaforandring er et af de største svindelnumre, der er udgået fra det videnskabelige samfund«.

Eller Dick Armey, republikaner fra Texas, der forklarer, at »vi har en slags øko-evangelisk hysteri i gang, der får mig til at spekulere på, om vi er ved at blive en nation af miljø-hypokondere, villige til at lade staten gennemtvinge enorme restriktioner på menneskers rettigheder, velbefindende og indkomst« i form af en klimalovgivning.

Lobbyisterne

Den politiske indsats for at forhindre eller udvande klimalovgivningen understøttes af en hær af lobbyister i Kongressen. Ifølge Center for Public Integrity er der nu 770 klima-lobbyister på Capitol Hill, næsten en fordobling i forhold til sidste år.

»Forskellen mellem sidste år og i år er, at ingen regnede med, at en lov kunne gå igennem med George Bush i Det Hvide Hus,« siger Deborah Sliz, selv lobbyist fra firmaet Morgan Meguire.

Ifølge analysevirksomheden New Energy Finance brugte olie- og gasselskaberne i første halvår af 2009 82,2 mio. dollar på lobbyisme i Washington. 250.000 dollar gik direkte til republikanernes pr-organ NRCC, andre beløb er givet som kampagnestøtte til enkeltpolitikere. Alene Exxon Mobil brugte 14,9 mio. dollar - mere end de 12,1 mio., som samtlige selskaber i den grønne energi-industri satsede.

Verdens største kulproducent, Peabody Energy, og USA's næststørste elselskab, American Electric Power, er eksempler på andre energivirksomheder, der i foråret gav henholdsvis 250.000 og 100.000 dollar til American Solutions, den aggressive kampagneorganisation mod klimalovgivningen, som ledes af det tidligere republikanske kongresmedlem Newt Gingrich. American Solutions hævder bl.a., at klimaloven vil koste en mio. amerikanere jobbet.

»Vi må opretholde presset - ring til din senator,« hedder det for tiden på organisationens hjemmeside.

Parallelt med denne kampagne har olieselskabernes lobbygruppe, American Petroleum Institute (API), sendt instrukser til sine medlemsvirksomheder om, hvordan der i disse uger skal arrangeres 'borgermøder' i 20 afgørende stater. Med penge fra API og hjælp fra 'meget erfarne eventmager-selskaber' skal der laves lokale møder, hvor medlemsvirksomhederne sikrer stort fremmøde af, hvad der skal fremstå som almindelige borgere, vrede over klimalovens kosenvenser for deres elregning, benzinpris og job.

»Vi har brug for to arrangementer fra hver medlemsvirksomhed,« skriver API, der beder sine medlemmer om at holde planerne tæt til kroppen.

»Vi ønsker ikke, at vore kritikere får kendskab til vores spilleplan,« hedder det i instruksen, som ikke desto mindre via Greenpeace nu er lækket.

Når Senatet i næste måned intensiverer sine forhandlinger, sker det således i et betændt klima præget af massivt pres i mange former for at forhindre eller udvande lovgivningen. Under behandlingen af Waxman-Markey-forslaget i Repræsentanternes Hus opnåede bl.a. kulindustrien at få eksisterende kulkraftværker stort set friholdt for CO2-krav de næste 15 år, og nu vil man gerne nå et stykke videre. Via reklamer og villige tv-stationer og fra Senatets talerstol skal amerikanerne have at vide, at klimatruslen er et falsum, og at klimaloven vil undergrave deres privatøkonomi. Samtidig skal tvivlrådige demokrater trues på deres genvalgs- chancer og stilles støtte i udsigt, hvis de stemmer rigtigt, dvs. imod.

Lykkes kampagnen, vil præsident Obamas folk ikke kunne have en klar amerikansk position med til København i december, og så får verden ikke nogen ambitiøs klima-aftale i denne omgang.