Mobil-selskaber blæser på etikken

Den Anden Congolesiske Krig der begyndte omkring 1998, omtales af og til som 'den afrikanske verdenskrig', fordi den på et tidspunkt involverede syv udenlandske hære. Krigen har til dato kostet mellem tre og 5,4 millioner mennesker livet og har tvunget millioner på flugt. Det gør Den Anden Congolesiske Krig til den mest blodige konflikt siden Anden Verdenskrig.

Som navnet på krigen antyder, går de voldelige konflikter i det østlige DR Congo dog endnu længere tilbage i tiden, og de fleste eksperter er enige om, at de store mineralforekomster i området er en af de væsentligste kilder til den historiske uro.

Et af de eftertragtede mineraler, der findes i store mængder, hedder cassiterit og anvendes i produktionen af tin. Tin anvendes i stor stil af elektronikbranchen som loddetin. Elektronikindustrien hævder, at overblikket over deres supply chain - herunder af tin og andre mineraler - ophører hos mellemhandlere rundt omkring.

Linket mellem mineral- forekomsterne i DR Congo og vestlige markeder er ellers ganske veldokumenteret. For eksempel beskriver den danske organisation DanWatch, der holder øje med virksomheders opførsel, i deres rapport Bad Connections - How your mobile phone is linked to abuse, fraud and unfair mining practices in DR Congo fra sidste år, hvordan mineraler udvundet i regionen ender i blandt andet vestlige forbrugeres mobiltelefoner.

En af rapportens nøglekonklusioner lyder:

»Indtil for nylig har mobiltelefonselskaberne hævdet, at de ikke kendte oprindelsen af kobolt og andre metaller i deres telefoner. Ikke desto mindre beviser denne undersøgelse, at det er muligt at identificere supply chain-forbindelserne fra mobiltelefonselskaberne til kobolt-udvinding i DR Congo.

Danwatchs finske søsterorganisation Finwatch har i en rapport fra december 2007 dokumenteret cassiterittens omtrentlige rejse fra minerne i bl.a. det østlige DR Congo, hvor den udvindes i store nødtørftigt anlagte miner især i Kivu-provinserne og herefter smugles ud af landet - bl.a. gennem nabolandet Rwanda - for at ende i Asien. Finwatch skriver:

»Baseret på den modtagne information konkluderer Finwatch, at størstedelen af cassiteritten fra Nordkivu ender i Asien hos de store udsmeltere i Thailand (Thaisarco), Malaysia (MSC), Kina (Yunnan Tin og andre) og Indonesien, der alle forsyner elektronikindustrien.«

Herefter sælges det færdige produkt videre til elektronikindustrien, der er den suverænt største aftager af loddetin. Sluttelig ender tinnen måske i din og min laptop, telefon osv.; al den dagligdags elektronik, som vi i Vesten omgiver os med, rummer med stor sikkerhed metaller, der stammer fra miner i bl.a. det østlige DR Congo.

Rapporten fra DanWatch konkluderer ikke desto mindre:

»Mobiltelefonselskaberne har alle forpligtet sig til corporate social responsibility (CSR), og de har alle codes of conduct for leverandører. På trods af opmærksomheden på risici i mineindustrien har ingen af mobilselskaberne implementeret og fremlagt en systematisk politik angående brugen af metaller.«

Minen i Bisie

Den enorme globale efterspørgsel på bl.a. cassiterit kunne for så vidt være en lykkelig omstændighed for de godt 66 mio. indbyggere i DR Congo og ikke mindst de ca. 10 mio. congolesere, der ifølge det britiske udenrigsministerium er afhængige af minedriften i landet. Men det er den ikke.

Cassiterit-udvindingen foregår som nævnt i et stærkt uroplaget område, og på trods af tilstedeværelsen af verdens største FN-styrke foregår den i vidt omfang på illegal basis og er omdrejningspunkt for løbende sammenstød mellem de omkring seks væbnede grupper, der opererer i området.

De obskure omstændigheder omkring minedriften betyder også, at mineraludvindingen sker ved hjælp af børnearbejde, at arbejdstagerbeskyttelse og -rettigheder er ikke-eksisterende, og at der er omfattende prostitution blandt mindreårige piger i de afsondrede minebyer.

På bjerget i Bisie i Nord- kivu ligger en af de største og mest berygtede illegale miner i regionen. Minen anslås at stå for ca. halvdelen af den samlede cassiterit-produktion i DR Congo, og er et dystert billede på den kaotiske virkelighed, der råder.

Indtil det tidlige forår i år var minen i Bisie kontrolleret af oberst Samy Matumo. Han var tidligere Mai Mai- oprørsleder, men havde fået kommandoen over den congolesiske hærs 85. brigade som et led i fredsprocessen i regionen. Han valgte dog at gå solo med sin brigade og tage kontrollen over den illegale mine i Bisie.

Nu er det atter styrker fra den regulære hær, der kontrollerer minen, men den illegale minedrift og den sorte økonomi fortsætter, og så sendt som i forrige uge gennemførte ukendte gerningsmænd en massakre i minen, der kostede mindst 18 mennesker livet.

Ngo'er i aktion

Problemstillingen har allerede vakt opmærksomhed blandt en række ngo'er. Den britiske ngo Global Witness valgte tidligere i sommer, som refereret af BBC, at rette en hård kritik mod mineral-grossisterne for ikke at tjekke, hvor mineralerne kommer fra, og opfordrede den britiske regering til via FN at arbejde for sanktioner såsom indefrysning af konti.

Andre som f.eks. den hollandsk-baserede ngo Make It Fair har valgt at holde fokus på elektronikproducenternes ansvar for at have styr på deres supply chain. Organisationen laver derfor løbende kampagner for, at producenter - bl.a. mobiltelefonproducenterne - tager ansvar.

Den finske afdeling af Make IT Fair har således gang i en underskriftindsamling rettet til Nokia, hvori den finske mobiltelefon-gigant opfordres til at udnytte sin størrelse i markedet til at gå forrest. Nokia er ikke blandt de virksomheder, som er blevet udnævnt til frontløber på området af Make It Fair.

Netop Nokia har ellers en lidt pudsig historisk tilknytning til DR Congo, da Nokia i sin tid startede som bl.a. gummistøvle-fabrikant. Og det var netop bl.a. rågummi som værdifuld ressource, der gjorde DR Congo til en af Afrikas ombejlede skattekister.