Læsetid: 4 min.

Mobil-selskaber blæser på etikken

En stor del af verdens tin kommer fra illegale miner i det krigshærgede østlige Congo og er bl.a. udvundet af børn. Tinnen ender i vores alle sammens mobiltelefoner
16-årige Chance (i midten) har arbejdet i minen i Bisie, siden har var 13 år gammel.

16-årige Chance (i midten) har arbejdet i minen i Bisie, siden har var 13 år gammel.

Frank Piasecki Poulsen

31. august 2009

Den Anden Congolesiske Krig der begyndte omkring 1998, omtales af og til som 'den afrikanske verdenskrig', fordi den på et tidspunkt involverede syv udenlandske hære. Krigen har til dato kostet mellem tre og 5,4 millioner mennesker livet og har tvunget millioner på flugt. Det gør Den Anden Congolesiske Krig til den mest blodige konflikt siden Anden Verdenskrig.

Som navnet på krigen antyder, går de voldelige konflikter i det østlige DR Congo dog endnu længere tilbage i tiden, og de fleste eksperter er enige om, at de store mineralforekomster i området er en af de væsentligste kilder til den historiske uro.

Et af de eftertragtede mineraler, der findes i store mængder, hedder cassiterit og anvendes i produktionen af tin. Tin anvendes i stor stil af elektronikbranchen som loddetin. Elektronikindustrien hævder, at overblikket over deres supply chain - herunder af tin og andre mineraler - ophører hos mellemhandlere rundt omkring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Hvor nederen det end må være. Så er vi i Danmark, mere interesseret i, hvorvidt det er sandt, alle muslimerne i dk, er her for at lave lort i systemet, eller for at leve frit. Eller om politiet var i blød, eller hård hat, da smed irakerne på porten, og før de tæskede løs civil og civil betjente. Eller hvorvidt diverse guder findes, eller ej.

Det er skam, Især når det drejer sig om noget så "jordnært" som alm. udnyttelse af fattigdom til fordel for et konstant behov for forbrug blandt. befolkningerne, i verdens veludviklet lande, stater og byer.

Michael Skaarup

Hvor nederen det end må være. Så er vi i Danmark, mere interesseret i, hvorvidt det er sandt, alle muslimerne i dk, er her for at lave lort i systemet, eller for at leve frit. Eller om politiet var i blød, eller hård hat, da smed irakerne på porten, og før de tæskede løs civil og civil betjente. Eller hvorvidt diverse guder findes, eller ej.

Det er skam, Især når det drejer sig om noget så "jordnært" som alm. udnyttelse af fattigdom til fordel for et konstant behov for forbrug blandt. befolkningerne, i verdens veludviklet lande, stater og byer.

Lars R. Hansen

Så du mener vi i Danmark bør boykotte Thailand, Malaysia, Kina og Indonesien m.fl. - så længe de indkøber råstoffer fra konfliktområder?

Samt at de fattige minearbejdere i Congo ville være bedre stillet, om Thailand, Malaysia, Kina og Indonesien m.fl. stoppede med at købe deres vare?

Eller var dit udsagn blot den sædvanlige rygmarvsreaktion?

Michael Skaarup

Lars Hansen

Jeg går ud fra at din kommentar er til mig,hvrfor jeg tillader mig at svare på din rygmarvsreaktion.

Jeg kan ikke se fra min kommentar, at nogle af de ting du efterfølgende skriver, skulle kunne uddrages fra min kommentar. Dvs. dine tåbelige sanktionsforslag må være for egen regning.

Jeg vil forslå at der skabes en bevidsthed og diskussion om, hvilke betingelse der skal være opfyldt, før verdenssamfundet kan sige at man handler som man taler.- Hvorfor etikken bag børnearbejdere og slaver, enten skal accepteres som uundgåelig bivirkning samarbjdet imellem multinationale selskaber, og kleptokratier, eller skal der stilles krav til råvare og færdigvarer til de europæiske,opfyldes div. krav, før de kan sælges på EU-markederne. f.eks - som man gør ved ægte tæpper, tekstiler og færdigvarer der produceres i fjernøsten og sælges på de danske/tyske markedere.

Med forbehold for min ringe indsigt i det Sorte Afrikas forhold - vil jeg mene, at en af forudsætningerne for en positiv udvikling i Congo, er, at Congo opløses i mindst 4 forholdsvis homogene nationalstater - eller i det mindste omdannes til en løs federation.

Der er ingen national identitet eller 'sammenhængskraft' i Congo. Landet hænger ikke sammen, hverken kulturelt eller logistisk. Staten har simpelthen ingen legitimitet eller duelighed - især ikke i de østlige provinser.

Man kunne så også overveje om man bør fortsætte budgetstøtten til de nabolande som aktivt deltager i konflikten og røver landets naturressourcer.

Så nej - jeg har ingen realistiske forslag til konfliktløsning i regionen.

Hvad mere generelt angår økonomisk aktivitet, og her især international handel, og konflikter - så mener jeg økonomisk udvikling, herunder international handel, ofte vil være et vigtigt middel for skabelsen af fred, derfor bør man være forsigtig med sanktioner, boykots o.l., da sådanne ofte kun vil skabe yderligere fattigdom og elendighed.

I de få tilfælde konflikterne overvejende drives af kamp om ressourcer kan sanktioner og boykots dog være et anvendeligt middel - oftes vil noget sådan dog ikke kunne indføres eller håndhæves meningsfyldt.

En mærkeordning på elektronik - hvor der udmærket kan være hundredvis af underleverandører spredt i adskillige lande, hver med et utal af mellemled - vil være en uoverkommelig øvelse og givet blive et ofre for svindel.

En sådan mærkeordnings eneste reelle effekt vil være at give selvgode vesterlændinge en bedre mavefornemmelse, hvilket - efter nærmere overvejelser - jo også kan være et prisværdigt projekt. Så lad os da bare få en EU-mærkeordning på elektronik.

Michael Skaarup

Tak for dit svar, Lars.

Jeg er stort set enig i alle din punkter, og uenigheden er ikke værd at diskutere.

Opdelingen af Congo i mindre stater, lyder fornuft, og er helt i samme tråd, som jeg anskuer vores forfejlet og naive engagement i Afghanistan. Altså del Afghanistan op efter stammer og klaner. det vil skabe en større samhørighed, eller sammenhængskraft (<- efterlyst i Dk).

Mærkeordning er en mulighed, men producentspecifikke krav, vil gøre producenterne avsarlige i de lande hvor de operere.

Jamen tak i lige måde, Michael

Og det er jo altid glædeligt, når lidt meningsudveksling kan skabe større enighed og forståelse omkring hverandres stillingtagen.