Nye afsløringer om CIA gør ikke livet lettere for Obama

WASHINGTON DC - George Bushs antiterrorpolitik og de forhørsmetoder, han tillod CIA at bruge, bliver ved at dukke op på Barack Obamas politiske dagsorden, selvom den nuværende præsident hellere end gerne vil have lukket den sensitive diskussion om fortidens synder og i stedet fokusere på egne politiske prioriteringer - især den blokerede sundhedsreform. Men med en nyfrigivet, foruroligende rapport om CIA's arbejde, der i detaljer beretter om forhør, der bevægede sig på den forkerte side af grænsen til de i forvejen hårde metoder, er balancegangen yderst besværlig for den ferierende præsident, der søndag drog mod Martha's Vineyard for at »bade, se sin familie og købe is,« som en talsmand sagde søndag. Men han får næppe megen fred til at spise is. CIA-rapporten blev allerede lækket til pressen i sidste uge, og ugemagasinet Newsweek berettede om dele af den sent fredag på sin hjemmeside. Herefter fulgte New York Times og Washington Post samt resten af den amerikanske og internationale presse. Alle fokuserede på de mest spektakulære dele af mishandlingen af Abd al-Rahim al-Nashiri (al-Qaedas tidligere leder i den persiske Golf og den formodede hovedmand bag selvmordsangrebet på den amerikanske destroyer USS Cole i 2000). Ud over den kendte, og dengang lovlige anvendelse af simuleret drukning - waterboarding, der i dag er forbudt som tortur - inkluderede forhørsteknikkerne en simuleret henrettelse af en nabofange og trusler med et elektrisk bor og et håndvåben.

Var hellere fri

Rapporten, som blev frigivet af justitsministeriet, blev ikke offentliggjort med Obama-regeringens gode vilje, men som et resultat af juridisk pres i en verserende retssag anlagt af den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU (American Civil Liberties Union).

Og offentliggørelsen kommer på et skidt tidspunkt for Obama, der i forvejen afventer justitsminister Eric Holders afgørelse om, hvorvidt der skal nedsættes en særlig anklager og en kommission, der skal undersøge Bush-regeringens håndtering af antiterrorpolitikken og særligt af de anvendte forhørsmetoder.

Præsidenten gav i januar udtryk for, at han personligt foretrak at »se fremad«, men senere justerede han kursen i respekt for den deling af magten, som er foreskrevet i forfatningen, og som han netop selv havde kritiseret sin forgænger for ikke at følge. Beslutningen tages med andre ord alene af Holder - hvilket ifølge kilder i Obamas regering, som Information har talt med, dog ikke betyder, at Det Hvide Hus sidder på hænderne. Den endelige afgørelse vil falde inden for næste måned.

Obamas nye initiativer

Imens gør præsidenten hvad han kan for at være proaktiv. Ud over den gamle beslutning om at lukke Guantánamo og indføre nye regler for afhøringer, der blev annonceret ved hans indsættelse, bebudede Det Hvide Hus i går en ny reform, når det gælder håndteringen af terrormistænkte. Der skal etableres et nyt forhørsledelses- team af agenter og politifolk under FBI - forbundspolitiet - som Det Hvide Hus, i praksis det nationale sikkerhedsråd, egenhændigt skal føre tilsyn med. Dermed tager præsidenten selv kontrollen over en kernepolitik, som tidligere har ligget hos CIA. Beslutningen er blot en del af en mere omfattende reform af antiterrorpolitikken. Samtidig med dette nye setup anbefaler det amerikanske justitsministerium også, at 10-12 sager om decideret mishandling af terrormistænkte genåbnes. Det kan i yderste konsekvens føre til retssager mod blandt andet de CIA-agenter, som stod for afhøringerne. Den beslutning repræsenterer en kovending for Obama, som tidligere indirekte har ladet forstå, at han var tilfreds med de interne procedurer for behandling af ulovligheder, som findes i agenturet.

Den just afgåede chef for CIA, Michael V. Hayden, var ikke tilfreds mandag. Han sagde til bl.a. CNN, at det pres, der nu hviler på efterretningstjenesten vil føre til, at »de mennesker, der i deres arbejde for at tjene dette land har brug for at være modige og risikovillige, i stedet vil blive nervøse og tilbageholdende.«

Hævn?

Hans udtalelser afspejler en udbredt irritation og skuffelse i Langley, CIA's hovedkvarter, hvor ingen ønsker sig »en situation, hvor enhver agent bliver nødt til at have en jurist med sig, hvis det handler om antiterrorpolitikken«, som en medarbejder i agenturet udtrykte det over for Information for nylig.

Men med de nye skridt håber Obama at undgå den egentlige særanklager og en mulig efterfølgende retssag, der kan blive svær at styre politisk.

»Når først juristerne kommer til, får sagerne sin egen logik. Det kan ikke indhegnes politisk, og ingen kan forudsige, hvor højt op i systemet en helt uafhængig undersøger kan blive tvunget til at gå. Det vil være uretfærdigt, og det vil smage af politisk hævn,« siger en tidligere højtstående tilknyttet George Bushs nationale sikkerhedsråd til Information på betingelse af anonymitet.

I Det Demokratiske Parti deler et flertal præsidentens ønske om ikke at få blokeret de aktuelle politiske bestræbelser på at bibeholde et momentum i indenrigspolitikken, især når det gælder den forkætrede sundhedsreform. Der er en udbredt angst over, at medierne og republikanerne tilsammen vil skabe så meget rav om den nationale sikkerhedspolitiske dagsorden, at alt andet politik vil gå i stå. Dertil kommer, at der stort set intet folkeligt pres er i sagen, sandsynligvis grundet kombinationen af amerikansk patriotisme og en solidt forankret afsky over de gerninger, som terrormistænkte er anklaget for.

Et spørgsmål om moral

Men der er også dele af administrationen, som ønsker sig en 'renselsesproces' og at få fastlagt et ansvar: »Det er ikke et spørgsmål om et politisk motiveret hævntogt. Det er meget mere grundlæggende og hævet over dagsaktuel politik. Det handler om at definere, hvad denne nation er bygget på. At vi respekterer individets grundlæggende rettigheder. At vi overholder de konventioner, vi har skrevet under på, og at vi kan se verden i øjnene og fortsat fungere som et moralsk og politisk foregangsland,« siger en juridisk medarbejder i Obama-regeringen til Information. Kilden har selv haft adgang til hele den ucensurerede rapport og siger, at han »ikke er autoriseret« til at udtale sig til pressen og slet ikke til at »fortælle om indholdet, men der er ting i den fulde rapport, som ingen kan forsvare, og som er komplet uacceptable«.

Den kommende måned vil vise om Obama ved at omrokere kontrolmekanismerne i antiterrorpolitikken har gjort tilstrækkeligt for at tilfredsstille justitsminister Holder.