Læsetid: 4 min.

Obama-regeringen ser med 'håbefulde' øjne på København

Energiminister Steven Chu mener, at en lovskitse vedtaget i Repræsentanternes Hus har omblandet kortene på den internationale scene og øger chancen for et succesrigt resultat på FN's klimatopmøde om fire måneder
Nobelprismodtager og energiminister Steven Chu er håbefuld forud for klimatopmødet i København i december. 'Jeg tror, at vi får en traktat på plads. Det skyldes ikke mindst, at USA er godt på vej til at vedtage sin første klimalov,' siger ministeren.

Nobelprismodtager og energiminister Steven Chu er håbefuld forud for klimatopmødet i København i december. 'Jeg tror, at vi får en traktat på plads. Det skyldes ikke mindst, at USA er godt på vej til at vedtage sin første klimalov,' siger ministeren.

Nicholas Kamm

11. august 2009

CAMBRIDGE, Massachusetts - Nobelprismodtager og energiminister Steven Chu anerkender, at de internationale forhandlingsspil op til klimatopmødet i København er 'komplekst'. Ikke desto mindre forbliver præsident Barack Obamas toprådgiver i energipolitik optimist.

»Jeg er håbefuld. Jeg tror, at vi får en traktat på plads. Det skyldes ikke mindst, at USA er godt på vej til at vedtage sin første klimalov,« sagde Chu til en forsamling akademikere og journalister på et lukket møde på Harvard-universitets Kennedy School of Government i sidste uge.

Chu fortalte om det positive indtryk, klimaloven, Waxman-Markey Bill, vedtaget i Repræsentanternes Hus i foråret, har gjort på den kinesiske regering.

»Jeg er lige vendt tilbage fra Kina og kan rapportere, at kinesernes klimapolitik og bevidsthed om klimaændringer er som dag og nat i forhold til for fem år siden. De forstår, at konsekvenserne af en global opvarmning af planeten ville være ødelæggende for Kina. Alle ledere, jeg mødte i Beijing sagde, at Kinas nuværende niveau for udledning af drivhusgasser er uholdbart.«

Energiminister Chu er født af kinesiske indvandrerforældre i USA og taler mandarin.

Indien vil handle

En af de to forfattere til klimaloven i Repræsentanternes Hus, Edward Markey fra Massachusetts, fortalte på Harvard-konferencen om den positive modtagelse, han og en delegation anført af Kongressens forkvinde Nancy Pelosi havde fået under et nyligt besøg i Indien.

»Premierminister Manmohan Singh ville udelukkende tale om Waxman-Markey-loven,« sagde det Demokratiske kongresmedlem Markey. »Det var åbenlyst for os, at klimaloven har omblandet kortene grundigt på den internationale scene. Inderne forstår, at det nu er op til dem at vedtage lovgivning, som begrænser udslippet af CO2.« Officielt er Waxman-Markey-loven blevet kritiseret af Kina og Indien for at sætte for lave reduktionsmål for USA's udledning af drivhusgasser i 2020, nemlig kun 17 pct. i forhold til niveauet i 2005. FN's klimapanel har i sin seneste rapport konkluderet, at kun en reduktion på 40 pct. i forhold til niveauet i 1990 vil kunne holde den globale temperaturstigning under to grader Celcius fra midten af 1800-tallet frem til 2020. Denne åbenlyse diskrepans blev stærkt kritiseret i spørgsmål fra salen på Harvard. Energiministeren og kongresmedlemmet anerkendte begge, at et reduktionsmål på 17 pct. er for lavt.

'Politisk realisme'

»Men vi bliver nødt til at være politisk realistiske. Hvis tilhængere af en strengere klimalov optræder for kompromisløst, risikerer vi at tabe det hele på gulvet og stå uden en klimalov i København. Hvis I spørger mig, hvad jeg helst vil have: En uperfekt lov i år eller ingen lov indtil Obamas anden embedsperiode, så vælger jeg det første,« forklarede energiminister Chu.

Edward Markey: »Jeg be-tvivler ikke videnskaben. Men man må ikke undervurdere den modstand, vort klimalovforslag udløste i Kongressen. Modstanden fra mange virksomheder var betydelig. Desuden har vi netop overstået en periode med George W. Bush som præsident, hvor vi i Repræsentanternes Hus aldrig formåede at indkalde chefen for miljøagenturet til at en høring. I otte år! Vi fik ikke gennemført forbedring af bilers benzinøkonomi i hele den periode.«

»Lige siden præsident Obama blev sværget ind, har vi arbejdet uophørligt med at få en klimalov på plads.«

Både Chu og Markey peger på, at handel med CO2-kvoter indeholdt i en klimalov vil opmuntre udledere til at investere flere midler i renere teknologi, energibevaring og udvikling af alternative energikilder i et omfang hidtil uset.

Teknologisk kvantespring

»Vi forudsiger, at der vil ske et teknologisk kvantespring inden for kort tid. Pludselig vil alle genierne her på Harvard og Massachusetts Institute for Technology kunne få deres idéer virkeliggjort og markedsført,« anførte kongresmedlem Markey.

Det bedste eksempel til illustration af kvotehandelens mulighed for at avle ny teknologi og reducere forurening er Clean Air-loven fra 1990, der blev vedtaget for at nedbringe industriens udledning af svovldioxid i atmosfæren. I 1970'erne og 1980'erne led især det nordøstlige USA af afskovning og forstyrrelse af økobalancen i søer som resultat af syreregn bevirket af et for højt et koncentrat af svovldioxid i atmosfæren.

Kun nogle få år efter lovens begrænsning af svovldioxid-udslippet og indførelse af kvotehandel begyndte udledningen at falde drastisk. Kvoteprisen pr. ton kuldioxid var i 2000 fem gange lavere end forudset af økonomer og industrien omkostninger mellem 1990 og 2000 var en tiendedel af det forudset beløb på 10 mia. dollar.

»Vi er overbevist om, at det samme vil ske mellem klimalovens vedtagelse i Senatet og 2020,« sagde Markey.

Ti senatorer siger nej

Men udsigten til at Waxman-Markey-loven overlever granskning og debat i Senatet, er ikke rosenrød. Senatorerne er lige nu langt mere optaget af at diskutere en ny kontroversiel sundhedsreform end klima. Når de starter debatten om en klima- og energilov i september, vil det hurtigt blive klart, at 10 ud af 60 senatorer ikke agter at stemme for en lov, som vil bringe kulminer og tung industri i deres delstater i Syden og Midtvesten i en ufordelagtig situation i forhold til konkurrenter i udlandet.

I sidste uge sendte disse ti senatorer - hvoraf flere er kendt som progressive Demokrater og tilhængere af en streng klimapolitik - et brev til præsident Obama, hvori de forlangte beskyttelse af industrien i deres hjemstater. De forlanger en overgangsordning med støtte til energiudgifter, flere statspenge til ren teknologi og told på import af kul, stål og andet metal produceret af lande, der ikke har vedtaget en klimalov.

Vedtagelse af en klimalov i Senatet kræver støtte fra 60 ud af 100 senatorer for at undgå et republikansk mindretals parlamentariske obstruktion. Risikoen for en udvanding af skitsen, fremlagt af Waxman og Markey, er derfor høj. Hvis alt går vel i Senatet, skal de to lovgivende kamre forhandle sig frem til en hybrid, der herefter vil blive underskrevet af præsidenten - helst inden Københavnermødet primo december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu