Læsetid: 5 min.

'En skræmt befolkning er nemmere at overbevise'

Den ellers så skræmmende svineinfluenza ikke er så farlig endda. Men hvorfor har panikken så grebet om sig? Den amerikanske professor Barry Glassner mener, svaret er, at der er både penge og stemmer at hente hos en angst befolkning
Indere ved et tempel i Delhi beskytter sig mod influenza-A-smitte, efter at Indien har indledt en stor oplysningskampagne for at dmme op for smittespredningen. 20 indere er bekræftet døde af virussen.

Indere ved et tempel i Delhi beskytter sig mod influenza-A-smitte, efter at Indien har indledt en stor oplysningskampagne for at dmme op for smittespredningen. 20 indere er bekræftet døde af virussen.

19. august 2009

»Hele menneskeheden er i fare.«

Sådan faldt ordene, da Margaret Chan, direktør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hævede trusselsniveauet fra fire til fem for, at svineinfluenzaen ville udvikle sig til en pandemi.

Tidligere dækkede begebet 'pandemi' over en ny virus, der spredte sig hurtigt, som der ikke fandtes immunitet mod og som resulterede i høj sygelighed og høj dødelighed.

Nu har WHO fjernet de to sidste og ret væsentlige betingelser, og det er grunden til, at vi i dag kan kategorisere svineinfluenzaen som en pandemi. Den er nemlig ikke videre farlig; faktisk er det en mild form for influenza, og risikoen for, at man for alvor bukker under for den er tilsyneladende ikke større end for alle andre influenzatyper. '

Alligevel breder panikken sig, og verdens regeringer kæmper for at vise, at de er i stand til at beskytte deres borgere bedre end nogen andre, mens raske mennesker vasker hænder med neurotisk hyppighed.

Ifølge Barry Glassner, der er professor i sociologi ved University of Southern California og forfatter til bogen The Culture of Fear, er det udtryk for en tendens, der har været undervejs i mange år, og som nu er resulteret i en kultur, hvor angsten for usandsynlige ulykker fylder bevidstheden hos almindelige mennesker.

»Jeg tror primært, det skyldes de organisationer og individer, der får noget ud af at skabe angst hos befolkningen. Det er mest politiske grupper og politikere, der vinder støtte ved at skabe frygt. Frygt er meget effektivt til at opnå opbakning i befolkningen. Udover politikere er det organisationer, der lever af støtte fra regeringer og fonde. Organisationer, der skal bekæmpe truslen fra epidemier bliver kun finansieret, hvis dem, der skal støtte, ser epidemier som en reel trussel, « siger Barry Glassner.

- Men hvad får politikere ud af at skræmme deres vælgerbefolkning?

»En skræmt befolkning er nemmere at overbevise om, at de skal støtte den politik, som den enkelte politiker går ind for. Det er en udvikling, der har taget fart siden 70'erne, og det har meget at gøre med helt specifikke ændringer i den måde, medierne arbejder på. Medierne blev mere konkurrerende og politiske kampagner blev reduceret til soundbites, det vil sige, at politikere får meget lidt tid til at skabe opmærksomhed om deres sag. I den situation er det at skabe frygt en utrolig effektiv strategi, hvis man vil have opmærksomhed og blive husket for det, man har sagt,« fastslår Barry Glassner.

Sygdom sælger

Men det er ikke kun politikerne, der kan lukrere på sygdomsangsten. Historier i medierne om sygdom og død sælger bedre og fylder mere end nogensinde før.

Ifølge fagbladet Journalisten bar den forsidehistorie, der solgte allerflest BT-aviser i år overskriften 'Dine negle afslører din sygdom - se om du er i farezonen'. Siden er BT fulgt op med den ene sygdomsforside efter den anden og markedsfører sig som Danmarks sundhedsavis på trods af, at historierne handler om sygdom og ikke sundhed.

Barry Glassner betegner medierne som angstindustriens >'tredje 'ben'.

»Frygthistorier som f.eks., at svineinfluenzaen breder sig og er ude af kontrol, er en meget simpel historie, men den er meget effektfuld og virker godt rent journalistisk, fordi den kan fortælles meget enkelt.«

Pandemi-industrien

En anden skeptiker er Tom Jefferson, der er epidemiolog og influenzaekspert og arbejder for den private organisation Cochrane Collaboration. Han har i et interview i det tyske magasin Der Spiegel fremført en skarp kritik af den rolle, WHO spiller, når de advarer om faren for en pandemi. Ifølge Jefferson er der nemlig hundredvis af vira, der er potentielt dødelige og som skaber de samme symptomer som influenza. Det gælder f.eks. rhinovira og RSV, som offentligheden intet kender til, fordi de ikke har den store interesse fra de store organisationer som f.eks. WHO.

»Nogle gange har man på fornemmelsen, at der er en hel industri, der bare >venter på, at der skal komme en pandemi. WHO og repræsentanter fra det offentlige > sundhedssystem, virologerne og medicinalindustrien. De har bygget en maskine > rundt om den truende pandemi. Og der er mange penge involveret og indflydelse og >karrierer og hele institutioner. Det krævede bare, at én af disse influenza-vira > muterede, så kørte hele maskineriet,« siger Jefferson til Der Spiegel. >

- Men hvorfor er der ikke nogen, der interesserer sig for de andre vira?

Ifølge Jefferson er det enkle svar, at der ikke er nogen forretning eller karriere i at arbejde med dem. Mod svineinfluenza og andre influenzatyper derimod er der vacciner og medicin, man kan sælge - som nu f.eks. Tamiflu, der allerede er solgt i millionvis og atter millionvis.

Alene Danmark har købt over en million doser. Det er det schweiziske firma Roche Holding AG, der producerer midlet, som er det eneste, der har vist sig at have nogen effekt ikke bare mod svineinfluenza, men også mod tidligere epidemier som fugleinfluenza.

I 2005 solgte virksomheden for mere end en milliard euro Tamiflu-doser mod fugleinfluenzaen - en sygdom, der ifølge Jefferson primært var et problem for de fugle, der blev slagtet i millionvis verden over.

Selvforstærkende

Tamiflu kan dog kun lagres i en periode på maksimalt fem år, så de lagre, der blev opbygget på det tidspunkt, er nu ved at være forældede og må genopbygges.

Investeringsbanken JPMorgan har ifølge Financial Times estimeret, at regeringer fra hele verden indtil videre har bestilt tæt på 600 millioner doser Tamiflu til en værdi af tre milliarder euro. Banken vurderede desuden, at der stadig var et uudnyttet potentiale på 372 millioner doser.

Begejstringen for at opbygge lagre af Tamiflu skal ses i forhold til, at den ikke får influenzaen til at forsvinde, men udelukkende reducerer sygdomsperioden med et par dage. Mere end halvdelen af de børn, der har taget Tamiflu har desuden fået bivirkninger som kvalme, søvnløshed, koncentrationsbesvær og mareridt.

- Epidemiologen Tom Jefferson har anklaget WHO for at være en del af et maskineri, der bare venter på, at der skal opstå en epidemi af den simple grund, at deres midler og en masse karrierer afhænger af, at der rent faktisk sker noget. Er du enig?

»Ja, i høj grad,« kommer det prompte fra Glassner.

»Problemet er, at når der først er kommet gang i historien, er den svær at stoppe, fordi det er godt salgsmateriale for både politikere, institutioner og medierne,« siger Barry Glassner, der ser en selvforstærkende effekt.

»Er man regeringsleder, er man under et meget stort pres for at beskytte sin befolkning mod det her. Hvis man svarer på denne frygt ved at forsøge at nedtone den og få folk til at slappe af, blotter man sig selv for hårde angreb for ikke at leve op til det ansvar. Mange politikere tør derfor ikke andet end at spille med og deltage i panikken.«

Se også billedserien Frygten for H1N1 breder sig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer