Læsetid: 7 min.

Der er sol nok til alle

Da familiefirmaet Arizona Wind and Sun begyndte at installere solceller i starten af 80'erne, var det oftest på taget af indianer-hytter langt fra elmaster. I dag skifter stadig flere amerikanere til solenergi - ikke mindst på grund af de mange stimulus-penge, som bliver investeret i håbet om en ny grøn økonomi
USA's præsident Barack Obama har med sin 'stimulus-pakke' givet et rygstød til forskningen i alternativ energi, især solenergi. Her inspicerer Obama og senator Harry Reid (t.h.) solceller på Nellis Air Force Base i Las Vegas.

USA's præsident Barack Obama har med sin 'stimulus-pakke' givet et rygstød til forskningen i alternativ energi, især solenergi. Her inspicerer Obama og senator Harry Reid (t.h.) solceller på Nellis Air Force Base i Las Vegas.

Jason Reed

4. august 2009

ARIZONA - Formiddags- telefonerne kimer hos det lille firma i udkanten af Flagstaff, og David Lauzon farer et par gange ud og ind af døren, før han får tid til at fortælle om, hvordan det er at være solcelleinstallatør midt i den værste økonomiske krise siden 1930'erne.

»Jeg har lige ansat en sælger i sidste måned,« siger den unge chef.

Dermed er der 10 ansatte hos Northern Arizona Wind and Sun, og det betyder, at David Lauzon har skabt ét af de grønne jobs, som præsident Obama vil trække USA ud af krisen med.

Det er selvfølgelig kun en dråbe i det hav af amerikanere, som har mistet deres arbejde siden december sidste år - 7,2 millioner for at være helt præcis. Men det er stadig et grønt job. Og der kan meget vel komme flere:

»Jeg håber på at fordoble omsætningen på to år - og hvis det sker, får vi også brug for en helt ny bygning og endnu flere ansatte,« siger David Lauzon.

Lige nu går det bedre end nogensinde for forretningen, og David Lauzon er faktisk holdt helt op med at reklamere - kunderne kommer af sig selv.

Med støtte fra både centralregeringen - i form af skatterabatter - og fra staten Arizona er almindelige husejere i området nemlig begyndt at få øjnene op for, at det kan betale sig at sætte solceller på taget.

Navajo-strøm

Men det har ikke altid været let at skabe grønne jobs ved at sælge solceller, fortæller David Lauzons far, Pat Lauzon, som først sidste år overlod den daglige drift af familiefirmaet til sønnen. Da han begyndte i 1979, var det op ad bakke.

»Folk troede ikke, at de virkede,« siger han. Men som ung iværksætter fandt Pat Lauzon alligevel en niche: I de kæmpemæssige, øde og solbeskinnede hopi- og navajo-indianerreservater i det nordlige Arizonas ørken var der dengang uhyre langt mellem både elmaster og stikkontakter. Så her kørte Pat Lauzon rundt »gennem kviksand og flodsenge« og satte solceller på tagene af indianernes små traditionelle hytter, hogans - delvis betalt af reservatets selvstyreregering. Tit var det hos gamle indianske ægtepar, som var vant til at leve helt traditionelt og uden moderne hjælpemidler.

»Når vi havde installeret et system hos dem og så tændte lyset, blev de helt overvældede,« siger Pat Lauzon.

»Det er meget høflige mennesker, og de inviterede os typisk på frokost som tak. Men vi kunne let sætte 10 systemer op om dagen, og man kan altså kun spise frokost et vist antal gange,« fortsætter han - og fortæller, at nogle af de første systemer stadig virker i dag.

Langsomt begyndte andre end indianerne dog også at få øjnene op for, at solcellerne rent faktisk virkede, fortæller Pat Lauzon. Det første store skift skete i forbindelse med år 2000-panikken, hvor Pat Lauzon fik mange henvendelser fra folk, som »troede, at verden ville gå under« og derfor ville have en sikker strømkilde.

I dag sætter Northern Arizona Wind and Sun omkring 10 nye, store systemer op om måneden - cirka halvdelen af den avancerede slags, som lader en husejer sælge strøm tilbage til elselskabet på dage, hvor solcellerne producerer mere strøm, end der er brug for til huset.

National satsning

Som nation har USA endnu langt igen, før solenergi for alvor batter i det nationale energiregnskab, hvor det dækker under én procent af forbruget. Men måske er der ved at ske noget, og dét ikke bare hos familiefirmaet i Flagstaff. I Arizona har man for tre år siden vedtaget, at 15 procent af al statens energi skal komme fra vedvarende kilder i 2025, og et af statens energiselskaber er derfor ved at bygge verdens to største solkraftværker i ørkenen uden for Phoenix.

Desuden skal 30 procent af den vedvarende energi i Arizona i fremtiden komme fra »fordelte kilder«, såsom solceller på private hustage. En husejer kan derfor typisk få to-tre dollar i støtte pr. watt solceller, der sættes op på taget (hvilket som oftest ender med at dække lidt under halvdelen af totalprisen).

Oven i det har husejere over hele USA siden 2005 kunnet trække 30 procent af værdien af et nyt solcelle- system fra i skat, og som en del af præsident Obamas stimulus-pakke blev låget på 2.000 dollar taget af dén ordning fra og med 2009. Det svarer reelt til en femdobling af støtten, når et typisk system måske koster i omegnen af 35.000 dollar. Virksomheder kan med stimulus-pakken til hjælp ligeledes få 30 procent skatterabat på solceller fra centralregeringen.

Den største hurdle for solkraftens chance for et endeligt gennembrud i USA såvel som i resten af verden er dog stadig, at rygraden i moderne solteknologi, nemlig selve solcellerne, ikke har ændret sig ret meget, siden Pat Lauzon begyndte at skrue dem op på navajoernes hogans i 80'erne.

Men det håber den amerikanske regering også på at være med til at ændre: Med stimulus-pakken blev der ikke kun penge til at renovere USA's slidte infrastruktur, men også til forskning i alternativ energi. Det gælder ikke mindst solenergi - og nogle af de penge er såmænd også landet i Arizona, nærmere bestemt på Arizona State University i Phoenix, et par timers kørsel syd for Arizona Wind and Suns butik i Flagstaff.

Plantetricks

Her skal professor Devens Gust lede ét af 46 nye nationale forskningscentre i alternativ energi. Også han kan altså skabe grønne jobs, omend i første omgang kun laboratioriejobs. Men hans plan er at skabe grundlag for en revolution af solcelleteknologien ved at aflure planternes metode til at lave solskin om til energi - nemlig fotosyntesen.

Professoren tager imod i den bagende sol på campus-parkeringspladsen. Han peger begejstret på to små skyer langt ude i horisonten med en bemærkning om, at der er dejligt køligt for en sommerdag i Phoenix og fører os så op til sit airconditionerede kontor.

»Der er kun én energikilde, som kan dække menneskehedens energibehov i fremtiden - og det er fusionsenergi,« siger han.

»På Jorden er det ikke praktisk muligt at bruge fusion til at lave energi - men processen finder sted på solen, hvor den skaber solenergi. Derfor er solenergi den eneste energikilde, som har kapaciteten til at dække vi menneskers behov. Og hvis man ser på, hvor meget sol- energi der lander på Jorden hver dag, er det langt, langt mere, end vi mennesker nogensinde får brug for.«

Selv med dagens teknologi vil man kunne dække USA's energibehov ved at tapetsere et areal svarende til halvdelen af landbrugsstaten Kansas med solceller, forklarer Devens Gust.

Men det ville koste et bål af penge, og energien skal også kunne både lagres og transporteres for at kunne konkurrere med fossile brændstoffer, der jo f.eks. i form af benzin på få minutter kan proppes i tanken på en bil og let transporteres hundredvis af kilometer.

»Den lagring kan kun ske på to måder, nemlig i form af batterier eller brændstoffer. Og batterierne ser ikke ud til at kunne klare opgaven, så vi har besluttet at se os om efter et brændstof,« siger Devens Gust.

Konkret håber han at aflure, hvordan planter laver brændstoffer (såsom sukker). Hans fokus er på én bestemt proces, som kun foregår i nogle planter: Omdannelse af vand til brint via sol- energi, med ilt som det eneste biprodukt. Brinten kan nemlig brændes af igen i brændselsceller uden at bidrage til den globale opvarmning, da biproduktet i en brændselscelle er ganske almindeligt vand.

Dog har hele projektet meget lange udsigter, understreger Devens Gust. De fem års forskning, han har fået finansieret, vil i bedste fald munde ud i et simpelt aggregat til fremstilling af brint, som kun fungerer i laboratoriet.

Attitudeskift

Men når Devens Gust trods de lange udsigter har fået penge til sin grundforskning fra det amerikanske energiministerium, er det udtryk for en ændret opfattelse af USA's energiproblemer og indstillingen til global opvarmning, mener han:

»Skiftet nu er, at folk helt generelt endelig har indset, at dette er et stort problem, som kun vil blive værre,« siger han.

Derfor er det ifølge Devens Gust heller ikke urealistisk at skabe en stor, grøn økonomi i USA ved hjælp af teknologier som den, han håber på at udvikle.

»Det er ikke bare realistisk, det er nødvendigt. Jeg mener ikke, at vi som mennesker har noget valg. Vi bliver nødt til på en eller anden måde at finde ud af, hvordan man gør det her, for vi kan ikke leve af olie og kul for altid.«

Får Devens Gust eller andre forskere et gennembrud, som gør fremtidens solteknologi billig nok til at kunne konkurrere med olie og kul også uden statsstøtte, kan det betyde begyndelsen til enden på forretningsmodellen hos familien Lauzon og Nor- thern Arizona Wind and Sun i Flagstaff. Men David Lauzon håber alligevel på en revolution inden for solteknologien:

»Hvis det hele bliver rigtig billigt, kan profitmargenerne i det lange løb blive for små til, at vi overhovedet vil kunne tjene penge på solceller. Men selv hvis det sker, vil det være ok med mig,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

JHH og TH

Efter en noget sløj start på jeres USA-odysse begynder der at tegne sig mere lovende takter. Hvad kan det ikke blive til hvis tendensen fortsætter!

Venlig hilsen