Nu toner de tyske socialdemokrater rent flag. Den trængte kanslerkandidat Frank Walter Steinmeier (SPD) har netop lanceret sin Tysklands-plan, der skal bekæmpe den tyske arbejdsløshed. Og ambitionsniveauet er skyhøjt. Inden 2020 skal Tyskland i fuld beskæftigelse. Fire millioner nye arbejdspladser skal skabes. Det er første gang i længere tid, at det tyske socialdemokrati kan mistænkes for at foretage sig noget strategisk, og Steinmeiers plan er det sidste håb om en vej ud af mørket for SPD, der næsten dagligt konfronteres med historisk elendige meningsmålinger.
Knap var planen gennemlæst, før både eksperter og politiske modstandere gav sig i kast med at affeje planens tal og visioner som henkogt socialdemokratisk valgflæsk. Til Bild am Sonntag udtalte FDP's generalsekretær Dirk Niebel: »Løftet om fire millioner nye arbejdspladser er en akt af fortvivlelse, der med en useriøs gave forsøger at genrejse et SPD, der ligger ned.« Den konservative økonomiminister Karl-Theodor zu Guttenberg (CSU), en af Tysklands pt. mest populære politikere, lod på vælgernes vegne forstå, at »folk er lede og kede af evig og altid at blive overdænget med valgløfter«.
Tysk Silicon Valley
Steinmeier står imidlertid fast på, at satsningen kan lade sig gøre. Af de fire millioner nye job skal en million skabes ved at udbygge sundhedssektoren, primært syge- og ældreplejen. Dernæst skal der skabes en halv million nye jobs i den kreative sektor (IT og kommunikation), mens yderligere en halv million arbejdspladser skal opstå ved at udbygge offentlige tjenesteydelser og i handel. Endelig skal en omlægning af industriproduktionen med henblik på større miljøvenlighed bane vejen for to millioner nye job. Et af de mere interessante aspekter ved Tysklands-planen er nemlig den løfterige erklæring om, at Tyskland med Steinmeier som kansler skal stræbe efter at blive et 'Silicon Valley' for miljøvenlig industriproduktion. Det er planen at supplere og udbygge traditionel tysk sværindustri i form af bilfabrikker og stålvalseværker med miljøvenlige driftsteknologier, samt vind- og solenergi. Også her vil SPD via en markant statslig investering i udvikling af miljøvenlige teknikker til eksempelvis CO2-lagring øge tysk konkurrenceevne og dermed skabe nye arbejdspladser.
Ved at satse på forskning og etablering af nye virksomheder søger SPD at samtidig at styrke den tyske eksport, som har været aftagende på grund af et omskifteligt og nervøst globalt marked. Tyskland har allerede 1.4 millioner mennesker parkeret i jobordninger, som planmæssigt skal omlægges til fuldtidsstillinger, når eksporten atter begynder at stige. Det er imidlertid mere end tvivlsomt, at det vil ske inden for den nærmeste fremtid.
Samtidig har tyske forbrugere, der generelt er mere sparsomme end eksempelvis amerikanske forbrugere, været tilbageholdende med at købe tyske produkter og har dermed ikke kunnet kompensere for den vigende eksport. Alt i alt har det betydet stigende arbejdsløshed for især kvinder og ældre tyskere. Investeringerne i miljøproduktion skal ifølge planen medvirke til at nedbringe arbejdsløsheden.
Piratkopieret politik
I avisen Rheinische Post forholder økonomen Rudolf Hickel, Universitet i Bremen sig skeptisk til Steinmeiers ambitioner : »Løftet om fire millioner job er useriøst. Men målsætningerne og behovsanalysen og den grønne omlægning af økonomien, som Steinmeier kræver, er rigtig og på tide«. Den opfattelse deles tilsyneladende af SPDs konkurrenter, der også vil have del i det grønne image.
Til Hamburger Handelsblatt gjorde CDU-generalsekretær Ronald Pofalla krav på at være den egentlige ophavsmand til Steinmeiers innovative profil. »Det er os, der har copyright på fremtidsteknologier«, lød det fra generalsekretæren. Og fra De Grønnes spidskandidat Jürgen Trittin lød der også anklager om plagieret politik: »Når nu Frank-Walter Steinmeier dårligt kan indrømme, at De Grønne er det eneste svaret på krisen, begynder han i stedet at byde over ved at piratkopiere vores ideer«.
Mens ledende CDU-politikere, hvis valgprogram primært er bygget op omkring løfter om skattelettelser, gerne tager æren for visionen om en miljøvenlig industri, er de mindre positive over for den stærke statslige kontrol med økonomien i Steinmeiers Tysklandsplan. Tysklandsplanens stærke afhængighed af offentlige investeringer har udløst konservative beskyldninger om planøkonomiske tendenser. I Rheinische Post har finansminister Peer Steinbrück (SPD) forsvaret en aktiv statslig kontrol med økonomien: »Man må ikke overlade økonomien til sig selv. Staten kan sætte rammer og give vigtige impulser. Det gælder om at have så meget marked som muligt og så meget stat som nødvendigt.«
Med sin Tysklands-plan har SPD og ikke mindst Steinmeier fået meldt klart ud i valgkampen. Men samtidig har partiet blottet en flanke for kritik og lagt en alvorlig hindring i vejen for en fortsættelse af den store koalition med regeringspartnerne i CDU/CSU. Om satsningen giver afkast ser imidlertid tvivlsomt ud. Et stigende antal vælgere vender ryggen til SPD, der for alvor er begyndt at frygte for sin status som folkeparti. Ifølge en meningsmåling foretaget af tv-stationen ZDF ønsker kun hver fjerde tysker at se Frank-Walter Steinmeier som kansler. Derimod er konkurrenten Angela Merkel (CDU) favorit hos 62 pct. af vælgerne. Samtidig har CDUs foretrukne koalitionspartner i FDP oplevet øget tilslutning til partiets liberale politik.
