Læsetid: 5 min.

Sverige har fået deres egen mini-'Muhammedkrise'

Israelske politikere kræver, at den svenske regering fordømmer en avisartikel, som de kalder antisemitisk. Sveriges statsminister taler om ytringsfrihed og afviser at blande sig i mediernes redigering. I Israel har man imidlertid god grund til at være vred, mener ekspert
Israelske politikere kræver, at den svenske regering fordømmer en avisartikel, som de kalder antisemitisk. Sveriges statsminister taler om ytringsfrihed og afviser at blande sig i mediernes redigering. I Israel har man imidlertid god grund til at være vred, mener ekspert
25. august 2009

Den israelske regering raser, efter det svenske Aftonbladet har publiceret en artikel, hvor det israelske militær anklages for at have skudt palæstinensere, sprættet dem op og solgt deres organer videre. Den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har kaldt artiklen for ikke blot usand, men racistisk og antisemitisk, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har krævet en formel fordømmelse fra den svenske regering. Sådan en fordømmelse har den svenske statsminister imidlertid gjort det klart, at han kommer til at skyde en hvid pind efter.

»Ingen kan kræve af os, at vi skal bryde Sveriges forfatning. Ytringsfriheden er uerstattelig,« siger den svenske statsminister til den svenske tv-station SVT.

»Vi gennemgår og vurderer ikke, hvad der bliver offentliggjort. Regeringen bestemmer ikke, hvad der publiceres,« siger Fredrik Reinfeldt, og han understreger samtidig over for tv-stationen, at hans holdning var den samme i 2006, da danske medier offentliggjorde Muhammed-tegningerne.

Cecilie Felicia Stokholm Banke fra Dansk Institut for Internationale Studier forsker i Israel og antisemitisme. Hun mener, at den her sag minder om »en omvendt tegningesag«.

»Det er samme type spørgsmål omkring, hvad man kan tillade sig at ytre, der er på spil,« siger hun, men understreger samtidig, at den diplomatiske krise mellem Sverige og Israel næppe får samme omfang, som Muhammedkrisen.

Ifølge Jakob Feldt, ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, handler uoverensstemmelserne om en forskellig tradition for, hvordan politikere agerer i Israel og Sverige.

»I Israel er der ytringsfrihed på samme måde som i Danmark og Sverige, og det benytter folk sig lystigt af, men politikere siger også, hvad de mener om alt muligt, så hvis nogen havde skrevet det her i Israel, havde Benjamin Netanyahu sagt, at de var nogle idioter, og det kan han ikke forstå, hvorfor de ikke gør i Sverige,« siger han.

»Israelerne siger jo ikke, at svenskerne skal forbyde pressefrihed. De siger bare, at de svenske politikere skal fordømme artiklen,« siger Jakob Feldt.

Ingen undskyldning

Kontroversen mellem Sverige og Israel har været omtalt i aviser verden over, og selvom svenskerne ikke vil undskylde, er de klar over dens potentielle skadevirkninger, ikke mindst set i lyset af, at Sverige har overtaget EU-formandskabet.

Både den svenske statsminister og den svenske udenrigsminister har derfor gjort, hvad de kunne for at mane beskyldningerne om antisemitisme til jorden. På sin blog skriver den svenske undenrigsminister, Carl Bildt, således:

»Jeg føler også personligt en stærk vrede, når jeg konfronteres med den slags i debatten. Men den svenske regering har lige så lidt ret som enhver anden regering til at tale imod redaktionelle beslutninger - hvad end jeg selv måtte mene om det, der er blevet publiceret.«

Carl Bildt slår desuden fast, at det ikke er en sag for politikerne, men for domstolene at afgøre, om der er tale om antisemitisme.

En tynd kop te

Ifølge Jakob Feldt kan den israelske regering til tider være lige lovligt hurtige til at råbe antisemitisme, men når det gælder artiklen i Aftonbladet, kan han godt forstå vreden.

»Ud fra en nøgtern betragtning er det en ret ekstrem anklage, at israelske soldater stjæler organer fra palæstinensiske ofre, og hele bevismaterialet bag den her artikel er jo meget tyndt,« siger Jakob Feldt, som mener, at redaktøren burde have vejet artiklen og fundet den for let.

Som dokumentation bag påstandene i artiklen i Aftonbladet henviser journalist Donald Broström til en igangværende sag i USA, hvor en mand ved navn Levy Ishak Rosenbaum har indrømmet, at han har handlet illegalt med organer fra Israel, som han har købt for 10.000 dollar og videresolgt i USA for 160.000 dollar. Det er imidlertid stadig uklart, hvordan Levy Rosenbaum fik fat på organerne, og der er ingen beviser for, at det israelske militær har været involveret. Desuden beskriver Broström, hvordan han tilbage i 1992 - altså for 17 år siden - var vidne til, at en ung palæstinenser blev skudt. Da liget efterfølgende blev leveret tilbage af det israelske militær, var det sprættet op, og det samme var efter sigende sket med mange andre unge palæstinensiske mænd. Hvilket fik forældrene til at konkludere, at det israelske militær stjal deres organer.

I en leder i Aftonbladet har chefredaktør Jan Helin da også måttet indrømme, at beviserne for, at det israelske militær er involveret i organtyveri, mangler. »Ingen af disse ubestridelige faktaoplysninger beviser organtyveri,« skriver han i lederen, hvor han undskylder sig med, at det var vigtigt for ham at publicere en kulturartikel, som rejste en række spørgsmål omkring emnet.

»Jeg er ikke nazist. Jeg er ikke antisemit. Jeg er en ansvarlig udgiver, som har tilladt publiceringen af en kulturartikel, som stiller en række relevante spørgsmål«, skriver han i lederen.

Ifølge Jakob Feldt ligger artiklens indhold imidlertid op ad en klassisk antisemitisk myte, som stammer helt tilbage fra middelalderen om, at jøder slår folk ihjel for at bruge deres blod og indvolde i hemmelige ritualer.

»Det er en moderne omskrivning af blodanklagen mod jøderne, som har ført til pogromer helt op i det 20. århundrede, og det er en forestilling, som stadig er vidt udbredt i den arabiske verden og Østeuropa,« siger Jakob Feldt, og tilføjer:

»Lige så troværdigt eller utroværdigt det er, at det israelske militær skulle have stjålet organerne, lige så troværdigt eller utroværdigt er det, at palæstinenserne kunne finde på det som propaganda.«

Aftonbladet har krævet en undersøgelse af, hvorvidt organtyveriet finder sted, hvilket har fået Israels ambassadør i Stockholm, Benny Dagan, op af stolen.

»Hvorfor undersøger vi ikke, om jøderne står bag angrebene mod World Trade Center? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøderne spreder aids i den arabiske verden? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøder slår kristne børn ihjel for at få deres blod og organer? Det ville blive rigtigt gode artikler,« siger han med henvisning til nogle af de klassiske antisemitiske myter, som er udbredt i den arabiske verden.

Den israelske regerings pressekontor har meddelt, at Aftonbladets korrespondenter i Israel ikke bliver akkrediteret lige foreløbig. Ifølge nyhedsbureaet AFP sagde direktøren for den israelske regerings presseafdeling, Daniel Seaman:

»Det kommer til at tage tid. Vi skal have verificeret dem. Måske skal vi undersøge deres blodtype for at finde ud af, om de kan blive organdonorer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er udtryk for en utrolig overfladisk tilgang til kendsgerningerne at sammenligne den danske karikaturkrise, med det der sker i Sverige i øjeblikket. Det som at sammenligne æbler og pærer.

Karikaturkrisen var kulminationen på mange års mobning og forhånelse af indvandrerne i Danmark, især muslimerne. Det der sker i Sverige i øjeblikket, omhandler derimod en enkeltstående episode, hvor en avis har skrevet en meget kontroversiel artikel.

Svenskerne har ikke i årevis haft en ”udlændingedebat” og svenskerne har ikke snavsede fingre sådan som de danske politikere og journalister.

Det er fuldstændigt urimeligt, når Julie Hjerl Hansen i denne sammenhæng forsøger at misbruge affæren i Sverige til at forsøge at relativere og dermed rense de danske medier for den skyld de har pådraget sig ved mange års journalistisk hetzkampagne rettet mod indvandrerne i Danmark.

Alfred Andersen

""Ytringsfriheden er uerstattelig" siger den svenske statsminister til den svensk tv-station SVT"

Ikke desto mindre fik den svenske udenrigsminister Laila Freivalds i februar 2006 lukket en svensk hjemmeside som offentliggjorde JP`s muhammedtegninger. Udenom det svenske retssystem vel at mærke.

Niels Christensen

Overskriften er jo noget misvisende, der bliver formodentlig ikke brændt en ambassade af eller slået et par hundrede jøder ihjel på grund af den.
Men jeg kan da godt forstå at israelerne er sure. Artiklen er som der står i artiklen løgnagtig, og kan kun blive trykt, hvis man har en hensigt med det.
Ingen redaktør kan være blind for de associationer det giver til blodsugende jøder, som jo er en del af en traditionel antisemitisme.
Men israelerne er heller ikke blinde for at Aftonbladet er socialdemokratisk husorgan, og det er vel problemet.
Det er ikke første gang Aftonbladet er stærkt kritisk overfor Israel.Ligesom israelerne vel godt kan huske til tilskuerløse afvikling af Davis Cup matchen i vinters.
De er selvfølgelig dybt bekymret over at Sverige, der opfattes som en traditionel støtte ser ud til at være på vej væk.
Det er imidlertid en kendt sag at israelerne i en periode i 80'erne og 90'erne 'opererede' på det sorte marked for specielt nyrer i Tyrkiet, men her har den arabiske verden ikke noget at komme efter. Formodentlig den største marked for organer (nyrer) findes i den arabiske verden. Mange af de arabiske lande er på vej ind i en diabetes epidemi.
Sjovt nok så har Iran løst det som det blev omtalt i Peter Singers artikel i weekend Information.

”Hvis man tolererer tilløb til antisemitisme i det offentlige rum, giver man antisemitterne frit slag der, hvor de uhindret kan komme til, f.eks. på nettet. Og vi ved, at antisemitisme altid begynder med ord." Journalist Samuel Rachlin (13. februar 2005).

At være i opposition til Israel samt mediernes vilje til at give liv til løgne og genoplive løgnagtige myter er desværre det, der er blevet drivkraft i mediernes dækning af Israel, denne ensidige hetz er på det nærmeste blevet en kunstart for mange aviser samt meningsdannere, herunder humanitære organisationer, politiske partier, og personer der kalder sig ægte venner af Israel men….

Fælles for disse er at de er enige om at vedholde deres ensidige kritik af Israel, men i forhold til andre konflikter f.eks. Darfur, Afrika osv. er disse kun enkelt sager der har en begrænset interesse, men når Israel er på dagsorden er ordene og handlingerne vedholdende og stærke.

Generelt indleder disse mennesker og organisationer med at erklære sig som venner af Israel men ender ud med at rette en ensidig kritik, der i sidste ende har behov for at blive pakket ind i kommentaren, ”jeg er ikke antisemit” – grunden til at der er et behov fra disse personer/organisationer for at fremhæve at de ikke er antisemitter skyldes at deres budskab i bund og grund er anti israelsk og på mange områder overskrider grænsen mellem Israel kritisk og antisemitisk

At jeg skriver dette bygger på den propaganda og hadefulde hetz der rettes mod Israel og måden og indholdet i denne evige nedgørende af Israel og dets befolkning.

Her spiller medierne og deres voldsomme negative dækning ind, igen en dækning der ikke forholder sig til det menneske syn som de Arabiske lande, hamas. hizzbolha har i forhold til jøder og deres syn på staten Israel, samt deres grundlæggende syn på staten Israels udslettelse.

Her kan tilføjes at de fleste af de 22 arabiske lande ikke længere har noget jødiske samfund og her kan Yemen nævnes som eksempel – den sidste håndfuld Jøder er snart blevet fordrevet. Og underligt nok selv uden jøder trives antisemitismen for fuld blus i den Arabiske verden, hvor ”Mein Kamph” stadig er stor sælgende og hadet mod jøder legaliseres via citater fra koranen.

At den svenske journalist Donald Boström i avisen Aftonbladet har valgt at skrive en artikel der bygger på formodninger og ikke er behæftet med faktuelle oplysninger om nøjagtig det artiklen har til formå (min holdning : at skabe løgnagtige myter og holde liv i antisemitismen) ved at påstå at den Israelske hær bevist dræber palæstinensere for at bruge deres organer, kan jeg konstatere er led i en tradition der gennem jødernes fordrivelse og forfølgelse og historie gang på gang været brugt som undskyldning for drab, massakre, pogromer og forfølgelse. Hvis Donald Boström virkelig ville til bunds i denne løgn og myte havde han formentligt forholdt sig til om, det er rent praktisk var/er muligt at bruge organer til transplantation fra terrorister der er skudt i Gazas gader, ramt i mave og den deraf følgende skade af indre organer (kan disse skadelige organer bruges? ) kan man forstille sig Israelske soldater rende rundt i Gaza med M -16 og køle taske for at kunne bevare mulige organer???? De fleste af de Israelske soldater som kæmpede i Gaza er 18 – 19 årige som lige har afsluttet gymnasium har de fået ekstra ordineret ”læge ” ”kirurg” uddannelse om hvordan man opererer organer ud – uden at skade disse organer for at kunne bruge dem igen?- næppe!

Donald Boström formålet med artiklen er at plante en hentydning, det at mistænkeliggøre er ene og alene formålet med denne ondskabsfulde artikel.

At hans redaktør så efter følgende skriver "I'm not a Nazi," Aftonbladet editor Jan Helin wrote. "I'm not anti-Semitic." Og efterfølgende beskriver sig selv som en ansvarlig redaktør.

Hvis det er ansvarlig at mistænkelig gøre den Israelske hær og det jødiske samfund ved at komme med beskyldninger om at høste organer, så må denne ansvarlighed være styret af enten dumhed eller en skjult dagsorden, hvilket underbygges med at han udtaler:" He did note, however, that the paper had no evidence that such horrific practices were being carried out.”

I Denne omgang er der behov for at bringe nyt liv i myten om at jøder dræber for at udnytte organer og blod fra palæstinensere - en anklage hvor det jødiske samfund beskyldes for at have myrdet kristne og bruge blodet til at lave matzos. (jødisk brød) - Denne anklagen om ritualmord er fremsat en lang række gange, og de fleste af gangene har det ført til voldshandlinger og drab på jøder. Anklagen er naturligvis aldrig bevist, og står mod alt den jødiske religionen står for.

Anklagen og denne myte er selvfølgelig også blevet holdt i live i de arabiske lande herunder Iran hvor det Iranske stats tv lavede en tv serie der hed ”Zahra`blue eys”, her var plottet en zionistisk doktor der kidnappede palæstinensiske børn og tog deres organer. http://www.memritv.org/subject/en/180.htm

At Donald Boström her formår at give liv til en myte der bygger på løgn, er en del af det som Israel gang på gang må opleve genoplivning og genopbygning af løgne der til sidst får sit eget spind og finder vej ind i debatter og medier.

At Donald Boström oplsyser til avisen Telegraph http://blogs.telegraph.co.uk/news/stephaniegutmann/100007097/jewish-sold...

“he has “no clue” whether the explosive allegations he levelled at IDF soldiers are true or not. “It concerns me, to the extent that I want [Palestinian accusations of IDF theft of organs for harvesting] to be investigated, that’s true,” he told Israel’s state-run radio station on Wednesday, “But whether it’s true or not - I have no idea, I have no clue.”

Er med til at skabe den helt klare opfattelse at hele indlægget er ment som en mistænkeliggørelse af Israel, herunder at holde liv I blod myten om jøder, altså antisemitisme. Donald Bostrôm siger lige ud at for ham har løgnen ingen betydning, da han ikke har noget spor.

En anden journalist fra avisen beskriver hele oplægget klart:

Mats Skogkär of Sydsvenskan .

“Whispers in the dark. Anonymous sources. Rumors. That is all it takes. After all we all know what they [the Jews] are like, don’t we: inhuman, hardened. Capable of anything. Now all that remains is the defence, equally predictable: Anti-Semitism? No, no, just criticism of Israel.”

At Sverige så officielt ikke ønsker at tage afstand fra denne løgnagtige artikel ville være til at leve med hvis ikke lige netop det officielle Sverige havde travlt med at lukke en webside hvor 2 danske Muhammed tegninger blev vist under Muhammed krisen, (krisen,((http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4700414.stm ).

Det ville dog være på sin plads at offentlige tage afstand fra denne artikel da den er direkte udokumenteret og antisemitisk.

Muhammed tegningerne var illustrationer der tog udgangs pkt. i fanatisk Islam og ikke var rettet mod de der ønskede at leve i fred med andre og deres religioner..

Dette set sammen med at det er kommet frem at Sverige støtter en række NGO organisationer(International Development Cooperation Agency (SIDA), Diakonia, the multi-national NGO) der har et meget kritisk og ensidig negativt syn på Israel hvor begreber og sætninger som folkemord etnisk udrensning aparthid med lethed finder vej i deres rapporter.

Ydermere har Sveriges minister efter Gaza krigen besøgt Gaza og kaldte Israel forsvars krig mod hamas for “"neither morally nor politically defensible", uden at forholde sig til kernen i denne blodige konflikt hamas.

At der også er et had rettet mod jøder og israel her i Danmark er der ingen der kan benægte, og at hadet flere gange har vist sit stygge ansigt kan ej heller benægtes. Under Gaza konflikten rungede ”Død over Jøder” i Danmarks gader, at linien mellem at kritisere Israel og være antisemitisk flyder

sammen for mange skyldes visse politikkere samt Organisationer for hvem deres ensidige kritik mod Israel og overbærenhed rettet mod terror organisationer er blevet en besættelse. Faktum er at nedskydning, chikane, angreb rettet mod jøder i Danmark er stigende og dette kan ikke bortforklares med at årsagen til disse handlinger er Israels handlinger. Nej der er tale om danske borgere der bekender sig til jødedommen og derved kan ingen laste dem for at være israelske repræsentanter da de opholder sig i Danmark, altså er disse overgreb rettet mod deres jødiske identitet.

Overgreb og chikane mod danske jøder stiger hver gang, der er konflikter i Mellemøsten. Blot i januar 2009 har Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination modtaget flere indrapporteringer end i hele 2008. Chikanen drejer sig om alt lige fra hadefulde ytringer mod personer ved f.eks. demonstrationer eller på Internettet til vold, trusler og hærværk

Denne form for antisemitisme mødes med en tavsheden, sæt nu man brød den virkelighed der omgiver den palæstinensiske sag - ja så blev eventyret om kejserens nye klæder til virkelighed - så heller tie stille, se den anden vej og holde fast i en behagelig fortielse af virkeligheden, og fastholde tankegangen og myten om de undertrykte palæstinensere.

Det er med skam at melde at især venstrefløjen i Danmark har et så ensidigt had mod Israel at dette åbenbart smitter af med ligegyldighed overfor forfulgte jøder i Danmark, hvad er forskellen på at overfalde homoseksuelle, eller skyde 2 Israelere i Odense i forhold til at reagere er der stor forskel bare spørg overborgmester Ritt Bjerregaard og Kamal fra SF der først ser en interesse i at profilerer sådanne ”Hate crimes” nu, og ikke tidligere har grebet muligheden.

At politiet allerede i 2003 sagde følgende: "Insisterer man som jøde på at gå rundt på Nørrebro, så kan det godt være, det giver nogle problemer." Chefkriminalinspektør Per Larsen, Jyllands-Posten (23. november 2003).

Det burde allerede dengang være tydeligt at antisemitisme eksisterer i Danmark og dette had er rettet mod jøder og ikke kun Israel.

» Det kommer til at tage tid. Vi skal have verificeret dem. Måske skal vi undersøge deres blodtype for at finde ud af, om de kan blive organdonorer.«

Bloddryppende humor fra direktøren for den israelske regerings presseafdeling ?

Jan Eskildsen

Da historien hverken findes på New York Times eller Washington Post, er den næppe skudsikker.
Hvilket troværdigt medie i USA har haft historien?

Jan Eskildsen

Jeg ser der er smuttet et indlæg for mig. Det kom ikke på:
The FBI has been busy this week, on the east coast of the United States. Rabbis in New Jersey and New York were arrested on Thursday for crimes of money laundering, an international operation. And in Hoboken New Jersey, many government officials, including the Mayor, were arrested for political corruption and their involvement in a kidney smuggling ring. Yes, human kidneys. More than forty people were involved and subsequently arrested. In the process of the investigation for the money laundering rabbis and mayors, FBI investigators just happened upon a man who had been, allegedly, buying kidneys from people in Israel and selling them in the United States, along with fake designer purses and handbags. Levy Ishak Rosenbaum is a businessman from Brooklyn, and admits to having been involved with the illegal sales for ten years. Kidneys were purchased for ten thousand dollars, and then sold to those needing transplants in the United States for one hundred, sixty thousand dollars. Rosenbaum called himself a matchmaker.

Man må dog stadig spørge, hvorfor sagen ikke har fået omtale i de mest troværdige amerikanske medier, hvis den holder vand.

Martin Kaarup

Ideen om at fremmedes journalister (dvs. ikke israelske) er antisemitter (her anvendt i sin indskränkede fortolkning, dvs. kun had mod jöder og ingen af de andre semitter), når de skriver kritisk om staten Israel er det rene öregas. Israelske journalister skriver oftest det der er värre. Läs blot Ha'aretz (www.haaretz.com) eller Jerusalem Post (www.jpost.com) dagligt i et par måneder. F.eks. diskuterer indenrigs-journalister livligt om Apartheid-muren, dens beskaffenhed o.s.v. Udenlandske journalister bliver dog kritiskeret hvis de kalder Apartheid-muren for andet end "hegnet".

I diverse protester mod den indevärede artikel - indenlands såvel som udenlands - iagttages denne sammenblanding af jöder og staten Israel. Der bor også kristne og muslimer i landet (Israel). Forvirringen over land og folk betyder ganske enkelt af disse mennesker som ikke er i stnd til at skelne fremstår som uoplyste individer, hvilket selvfölgelig skader legitimiteten i resten af deres budskab.
Kritik af staten Israel er naturligvis ikke kritik af jöder lige så lidt som kritik af den danske regerings krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan er kritik af danskere (medgivet er det en inddirekte kritik af deres uformåen af udskifte deres nuvärende regime under et såkaldt flertalsstyre. Samme uformåen gälder også den stemmeberettiget befolkning i Israel). Desuden er journalister som vover at skrive den slags vrövl selvfölgelig ikke anti-skandinaviske (her anvendt i sin indskränkede fortolkning til at betegne had mod danskere og ingen andre Skaninaviske lande)

Denne brug af dobbeltstandard - eller hykleri som det også hedder, hjälper absolut ingen andre en magthaverne som forsöger at sätte dagsordenen ved at aflede opmärksomheden på hykleriets virkelige formål.
Som en sideanmärkning, så tror jeg bestemt denne brug af hykleri har väret skadelig for Israels omdömme og stadig gör skade når disse velmenende individer som tror de "forsvarer" Israel og/eller jödernes omdömme i virkeligheen gör langt mere skade end gavn.
De skulle i stedet for anvende deres evner til at kräve at staten Israel efter mere en 20 år som forbrydernation efterlever hele verdens samlede krav om en fredelig lösning for Palestina-spörgsmålet og indtager sin retmässige plads i det internationale samfund af fredelige retskafne demokratiske lande(http://www.un.org/News/Press/docs/2006/gapal1020.doc.htm).

En a de bedste vejvisere til hvad den israelske befolkning selv synes - og ikke hvad udenlandske individer synes - er at läse israelske aviser som f.eks. Ha'aretz og Jerusalem Post.
J-posten har f.eks. en glimrende artikel fra formanderinden for jöder i Sverige, hvori hun soleklar analyserer sig frem til den mest sandsynlige baggrund for denne grinagtige affäre.
I artiklen beskriver hun Liebermans overreaktion som et politisk manövre forud for det kommende topmöde mellem Sverige, der også har formandsskabet i EU og dermed repräsenterer hele Europas interesser og Israel.

Til topmöden vil Sverige rettelig kräve at Israel - for at blive betragtet som et vestligt demokrati og deltage i de europäiske fällesarragementer - at de overholder afgörelser fra den internationale domstol om at rydde deres ulovlige besättelser af öst-Jerusalem, Vest-bredden og Gaza-striben samt tillader de palestinensiske flytningen at tilbagevende til deres retmässige boliger i det nuvärende Israel.

I stedet vil Sverige og Israel snakke om ytringsfrihed og det kan de sikkert blive enige om.

Artiklen om Israel politiske kan läses her (http://www.haaretz.com/hasen/spages/1109614.html)

Henrik Jensen

To ting:

"Ikke desto mindre fik den svenske udenrigsminister Laila Freivalds i februar 2006 lukket en svensk hjemmeside som offentliggjorde JP`s muhammedtegninger. Udenom det svenske retssystem vel at mærke."

Burde du ikke lige, i anstændighedens navn, have haft med, at fru Freivalds gik af over netop denne handling.

Og så til Israel: Tom Segev har en læseværdig analyse i Haaretz

http://www.haaretz.com/hasen/spages/1109429.html

Jens Thorning

Martin Kaarup@

"J-posten har f.eks. en glimrende artikel fra formanderinden for jöder i Sverige, hvori hun soleklar analyserer sig frem til den mest sandsynlige baggrund for denne grinagtige affäre"

Ja, den er utrolig morsom, "affæren" - næsten lige så sjov som Westerghaards tegning af Profetens bombe i turbanen. Soldaters salg af dræbte civiles organer rammer sjældent ved siden af i revyerne!

Jens Thorning

Sjældent har jeg set mage til spin og desinformation, endog denne gang med brug af "humor", bagatellisering, latterliggørelse og total støjsending for at forhindre enhver beskæftigelse med den påghældende artikels indhold. Hvis en eller anden uvidende humanist en gang i fremtiden kommer til at nævne "salg af civiles organer" vil alle velorienterede avislæsere og beslutningstagere bryde ud i indforstået latter og skifte emne. Det er damage control på fantastisk højt plan.

William Jansen

Israelerne beder om en fordømmelse af en påstand om den israelske stats fremfærd.

Islamisterne bad om et forbud mod en karikarur af en person der angiveligt levede for 1.300 år siden.

Israelerne mener at de peger på et faktuelt forkert udsagn.

Islamisterne mente at de pegede på en forkert subjektiv vurdering af en for længst død person.

Det er ikke den samme ting.

Ole Gerstrøm

Jeg tilslutter mig. Det må være udtryk for grov uvidenhed at kalde dette for en "Muhammedkrise."

Det handler om en kriminel anklage, som kan være sand eller falsk.

Muhammedkrisen handlede om en række tegninger, hvor Flemming Rose havde skrevet "Muhammeds ansigt" oven over. Men tegnerne havde aldrig set Muhammed, eller en egentlig afbildning af ham. Derfor var det ikke tegninger af Muhammed. Alligevel
udbrød der opstandelse med påstand om overtrædelse af et billedforbud. Men dette handlede givetvis om en herrefolksmentalitet, på samme måde som vantro ikke må læse op af koranen eller besøge Mekka.

Martin Kristensen

William Jansen har ganske ret, men overser faktisk den største forskel overhovedet:

Israelerne ønsker den svenske regering skal fordømme artiklen.

De fleste muslimske protester (for imodsætning til Israel er modparten ikke entydig) krævede at regeringen skulle straffe avisen og forhindre gentagelser.

Derfor er den svenske regerings holdning også problematisk, når den siger den p.g.a. ytringsfrihed ikke kan fordømme artiklen; Vel kan den så.

Politikere kan fordømme artikler til de bliver blå i hovederne, og de gør det da også jævnligt. De kan bare ikke tage skridt til at forhindre eller straffe dem.

1)
Man er ikke anti-semit fordi man tillader sig at kritisere STATEN Israels gerninger og ugerninger

2)
Israels regering har åbenbart ikke fattet, at i Sverige (og i Danmark) ja der kan regeringen altså ikke blande sig i, hvad aviserne skriver om dette og hint

3)
De muslimske ambassadører (fra Muhammed-krisen) mente da ganske bestemt, at den danske regering skulle fordømme tegningenre (og artiklen).

4)
Fordi man kritiserer Israel som stat er man ikke anti-semitisk. Det er man kun, hvis man mener, at alle jøder 'spiser børn' f.eks. (det gør jeg bestemt ikke; faktisk har jeg ingen beviser for, at dette udsagn er sandt, og derfor er dette udsagn anti-semitisk)

5)
Israels premierminister har brug for en afledning, som netop kan aflede verdens opmærksomhed væk fra de grove krænkelser af palæstinensernes rettigheder som Israel som stat foretager; lukningen af olivenlunde (og af citronlunde), daglige chikane mod palæstinensere, der venter ved grænse-overgange for at komme på arbejde eller i skole (og meget meget andet). Bosættelserne fortsætter jo også ufortrødent - som forposter ind i palæstinensiske områder. Og hvorfor?

6)
Fordi Israels religiøse højrefløj drømmer om det Stor-Israel, som Gud (JHVH) engang lovede Kong David.

7 og 8)
USA's religiøse højrefkøl er helt med på den her, fordi uden etableringen af det her Stor-Israel kommer 'die erlösung', befrielsen, aldrig. Aldrig vil der kommer et stort slag på Armageddon, hvor Satan skal kastes bort, Jesus komme igen og Gud selv (gen)oprette 'en ny himmel og en ny jord'.

Martin Kristensen

Karsten Aaen: Uden at ønske at genoplive debatten om tegningerne, så ønskede ambassadørerne betydelig end en fordømmelse - se brevet de sendte

http://www.rogerbuch.dk/jpabrev.pdf

Som du kans er dette langt fra Israels ønske om at den svenske regering tager afstand fra artiklen.

Derudover har du ganske ret i at urimeligt ekstreme angreb på Israel ikke skal lukke munden på de kritikere der har relevante protester - og dem er vi mange af!

Bente Simonsen

Karsten Aaen siger:

1)
Man er ikke anti-semit fordi man tillader sig at kritisere STATEN Israels gerninger og ugerninger.

Jo, al kritik af staten Israels gerninger og ugerninger er antisemitisk!

Vi må ha' forståelse for, at det er hårdt altid at være perfekt i alle handlinger og altid ha' retten på sin side.

Angående billedet af den sammensyede palæstinenser, så kunne det måske tænkes, at han har været udsat for en bajonet-opsprætning.

Kort tid efter 6-dages krigen boede jeg en periode i Israel og blev der underholdt af de unge mænd, som havde deltaget i krigen, med trofæ-billeder af dræbte palæstinensere, som de havde sprættet maven op på. - Indvolde er inget smukt syn. - Bilderne gjorde indtryk, men nok ikke på den måde de havde tænkt sig.

"Ordet "semit" kommer fra Noas søn Sem, som ifølge Bibelen var stamfar til de semitiske folkeslag, det vil sige bl.a. arabere, aramæere, babylonere, kartaginiensere, etiopere, hebræere og fønikere. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde semitisk-talende folk"(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Antisemitisme)

"I tråd med Likuds ideologi besluttede Benjamin Netanyahu umiddelbart efter sin valgsejr i maj 1996 at ophæve det delvise stop for bosættelser, og i december blev bosættelserne på Vestbredden atter givet «national prioritet», og det blev besluttet at tilskynde til deres udbredelse. Hvis premierministerens plan var blevet gennemført i sin fulde udstrækning er det vurderet, at antallet af bosættere i år 2000 ville være nået op på 500.000 i alle de besatte områder. Valget af Ehud Barak til premierminister i Israel i april 1999 fik mange palæstinensere til at håbe, at denne udvikling kunne vendes, men den nye premierminister have alene lovet, at der ikke ville blive bygget nye bosættelser. Byggeriet i de eksisterende bosættelser fortsatte derfor med uformindsket styrke." (Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=3696)

På baggrund af dette kan man vel konkludere at Lieberman, Pia K., Netanyahu og det israelske militær er lige så antisemitiske selv som dem de anklager for at være det? Hvorfor det? Jo, det skal jeg sige dig: 'De går jo imod araberne'. Ved anvendelsen af denne infantile retorik, sortstemples al kritik af staten Israels ageren som værende antisemitisk. Israelerne (læg mærke til at jeg ikke henviser til jødernes etniske oprindelse, men deres nationale tilhørsforhold) har dermed påråbt sig helle for ikke at få påtaler for deres opførsel, blot fordi store dele af landets befolkningsgruppes 6 mio. forfædre blev udrenset under det forfærdelige folkemord under Hitler-tiden og 2. verdenskrig.

"»Det er ikke sandt, selv om der er stærke anti-israelske kræfter. Dagligt kan man se den slags skriverier mod Israel, der bunder i en beundring af palæstinenserne og yderligtgående islam«, siger han følge Jerusalem Post." (Kilde: http://politiken.dk/indland/article771000.ece)

Læg herefter mærke til, at jeg ikke har talt nedladende om og dæmoniseret jøderne generelt, men kritiseret den israelske stats opførsel og gøren. Gør dette mig til antisemit? Nej, for jeg har intet imod jøder som personer, kun noget imod deres nationale stolthed. (Har selv en politisk kammerat med jødisk oprindelse som direkte hader sit eget 'moderland' Israel på grund af dets overgreb mod palæstinenserne.) Men dette ville jeg være ifølge Zvi Mazal og andre israelske statslederes opfattelse.

Føj for satan, siger jeg bare!