Baggrund
Læsetid: 4 min.

Barroso kæmper for sit genvalg som formand

EU-Kommissionens formand skal i disse dage overbevise Europa-Parlamentet om, at han skal genvælges inden afstemningen om Lissabon-traktaten i Irland. Ellers er ikke bare hans fremtid, men også EU's handlekraft på spil. Men genvalget er ét stort politisk Stratego-spil
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har en plan. Han vil genvælges som formand for EU-Kommissionen og holder derfor møde med de forskellige politiske grupper i Parlamentet. Dermed udspiller sig nu en af de vigtigste kampe i EU - kampen om magtfordelingen mellem Kommissionen og Parlamentet.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har en plan. Han vil genvælges som formand for EU-Kommissionen og holder derfor møde med de forskellige politiske grupper i Parlamentet. Dermed udspiller sig nu en af de vigtigste kampe i EU - kampen om magtfordelingen mellem Kommissionen og Parlamentet.

Georges Gobet

Udland
9. september 2009

For EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har sommeren stået i forberedelsens tegn, og i disse dage står de mundtlige eksaminer så, hvor han skal bevise, at han har gjort sit hjemmearbejde.

I går og i dag mødes den 53-årige kommissionsformand med de syv forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet for at overbevise dem om, at han er den rette mand til at fortsætte ledelsen af Kommissionen de næste fem år.

De 27 EU-landes stats- og regeringsledere, der udpeger kommissionskandidaten, valgte allerede på topmødet i juni at indstille Barroso som eneste kandidat til posten og Parlamentet kunne på deres første samling i juli have godkendt indstillingen, men valgte at skyde afgørelsen. Først og fremmest for at sikre sig så stor indflydelse som muligt.

»Det er en af de vigtigste kampe i EU, der udspiller sig lige nu. Den handler om magtfordelingen mellem Parlamentet og Kommissionen de kommende fem år, og ved at trække beslutningen og afkræve Barroso så mange løfter som muligt, vinder hans politiske modstandere i parlamentet politisk terræn. Derfor er det i deres interesse at holde fast i usikkerheden om genvalget helt til målstregen,« siger Ove K. Pedersen, professor i offentlig administration på Copenhagen Business School.

Mange forskellige spil

Men polemikken om Kommissionens formandspost er ikke kun en klassisk interinstitutionel magtkamp mellem Parlamentet og Kommissionen. Under den er der gang i meget andet.

»Faktisk er der utroligt mange spil i gang,« siger Ian Manner, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Genvalget af Barroso handler nemlig også om forholdet mellem Parlamentet og Europas stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd, som skal dele meget mere magt, når - eller hvis - Lissabontraktaten bliver vedtaget.

»Ved at trække genvalget af Barroso ud, sender parlamentarikerne et signal om, hvad EU's ledere kan vente sig, hvis de ikke tager Parlamentet alvorligt,« siger Ian Manners.

Kommer der en ny traktat, er der også et spil, der handler om, hvem der skal udnævnes som fast præsident for Det Europæiske Råd, og hvem der skal være EU's udenrigspolitiske repræsentant. Og så er der tovtrækkeriet mellem de små og store EU-medlemmer om besættelsen af de store poster, ligesom der også er et element af personlig vendetta i genvalget af Barroso.

Bredt politisk favntag

Det er ikke mindst formanden for den liberale ALDE-gruppe i parlamentet, den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, som har et horn i siden på Barroso. Han blev nemlig vraget som kandidat i 2004 til Kommissionens formandspost til fordel for portugiseren, og det har han ikke glemt. Sammen med socialdemokraterne i Parlamentet og den grønne gruppe, hvis formand, Daniel Cohn-Bendit afskyr Barroso, kører han hårdt på kommissionsformanden.

Derfor forsøgte Barroso at favne meget politisk bredt, da han i torsdags fremlagde sit program for de næste fem år, som de tre grupper havde bedt ham om. Både EPP-gruppen, den konservative gruppe, som er den største gruppe i Parlamentet og Barrosos bagland, og de tre andre grupper skulle stilles tilfredse.

Så der var både snak om at revidere Lissabon-strategien, der har som mål at gøre Europa til verdens mest dynamiske, vidensbaserede økonomi, at tillade at medlemslandene kan forbyde genmodificerede afgrøder på deres jord, og så nævnte Barroso ordet arbejdsløshed ni gange til ære for socialdemokraterne - et ord, der ikke var nævnt i de fem bullet-points han i sin tid præsenterede stats- og regeringslederne for, da han skulle nomineres af dem.

»Da det er Kommissionen, der har initiativretten i EU, er Barrosos program det nærmeste, man kommer et regeringsgrundlag for unionen, og jo mere konkret det lykkes grupperne at få ham til at gøre det, jo mere indflydelse, har de på de næste fem år,« siger Ove K. Pedersen.

Før eller efter Lissabon

Efter de politiske grupper har haft Barroso i forhør, skal formændene torsdag bestemme om Parlamentet skal stemme om Barrosos genvalg d. 16. september, eller om afstemningen skal skydes endnu en gang til efter, at irerne har stemt om Lissabontraktaten.

»Uanset hvad irerne stemmer, er det meget vigtigt, at Kommissionen kan komme til at fungere hurtigt, og det kan det kun, hvis formanden er på plads. Hvis valget skydes til efter Lissabon, vil det skabe meget forvirring. Nye navne vil komme i spil, og der skal måske findes en anden kandidat for Barroso. Dermed vil der gå lang tid, før Kommissionen kan komme i gang, og eftersom det kun er den, der kan fremsætte forslag, vil det handlingslamme hele EU,« siger Mette Buskjær Christensen, der skriver ph.d. om forholdet mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på Europa-universitetet i Firenze.

Men som Ove K. Pedersen påpeger:

»Intet er afgjort i politik, før det er afgjort, og der kan meget vel sidde en del parlamentarikere, der ikke er specielt interesseret i et irsk ja til Lissabon-traktaten, og som hellere ser deres egen magt manifesteret. Der er ikke altid så meget solidaritet i det politiske spil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her