Læsetid: 3 min.

Briter ændrede mening om Lockerbie-dømt

De britiske og skotske myndigheder offentlig-gør indbyrdes korrespon-dance i et forsøg på at vise, at der ikke blev indgået en studehandel om løsladelse af en terrordømt libyer
2. september 2009

LONDON - Breve mellem de britiske og skotske justitsministre blev i går offentliggjort i et forsøg på at modbevise spekulationer om, at der i sidste måned blev indgået en 'olie-for-Megrahi'-studehandel mellem Libyen og Storbritannien.

Ligeledes skulle offentliggørelsen af brevene bevise, at der ikke blev lagt pres på den skotske justitsminister, da han skulle træffe den svære beslutning om at løslade den terrordømte Abdelbaset Ali al-Megrahi, en beslutning, der uden tvivl har givet Storbritannien topkarakter i den libyske regerings karakterbog.

Omvendt har løsladelsen skabt voldsom furore internt i Storbritannien og i forholdet til USA, hvor to tredjedele af de 270 ofre for Lockerbie-terroraktionen kom fra.

Mens brevene fra Westminster til den skotske regering gentagne gange understreger, at det vil være den skotske regerings suveræne beslutning at løslade Megrahi, viser dokumenterne også, at den britiske justitsminister, Jack Straw, ændrede mening under forhandlingerne med Libyen om ordlyden af en fangeudleveringsaftale. I et brev til den skotske justitsminister, Kenny MacAskill, dateret den 23. september 2007, skriver han, at han noterer sig, at skotterne ønsker en eksklusionsklausul, der omfatter ikke kun »Megrahi, men alle dømte for involvering i Lockerbie-bombningen«. Jack Straw fortsætter:

»Jeg er enig i dit forslag. Mine embedsmænd vil derfor forsøge at ændre aftaleudkastet.«

I et brev fra den 19. december 2007, skriver han imidlertid: »Jeg havde tidligere accepteret vigtigheden af Megrahi-emnet for Skotland og sagt, at jeg ville forsøge at få en undtagelse for ham i forbindelse med fangeudleveringsaftalen. (...) De bredere forhandlinger med libyerne er nået til et kritisk stadie, og i lyset af de overvældende interesser for Storbritannien har jeg accepteret, at i dette tilfælde skal (fangeudleverings)-aftalen stå i standardform og ikke nævne nogen individer.«

Ændringen i den britiske regerings holdning rejser spørgsmålet om, hvorfor det var så vigtigt at føje Libyen på dette punkt. Kritikere har påpeget, at det britiske olieselskab BP kun seks uger efter Jack Straws forklarende brev til MacAskill underskrev en millionaftale med Libyen.

Oberst Gaddafis magtfulde søn, Saif Gaddafi, har tidligere - til stor ærgrelse i det britiske - udtalt, at olie og løsladelse var forbundet.

»Al den tid, vi talte om fangeudleveringsaftalen, var det åbenlyst, at vi talte om ham (Megrahi, red.) Vi vidste alle, at det var det, vi talte om. Folk bør ikke blive vrede, for vi talte forretninger og olie. Vi underskrev en olieaftale på samme tid,« sagde han i et misforstået forsøg på at berolige briterne.

Atomvåben, ikke olie

Jack Straw har kaldt teorien om en 'olie-for-Megrahi'-aftale for »ganske enkelt usand«, men har erkendt, at Megrahi blev diskuteret med Libyen i forbindelse med fangeudleveringsaftalen.

Han har også sagt, at normalisering var i briternes interesse, men peger på, at hovedårsagen ikke var olie, men derimod at man havde opdaget et »kæmpe libysk atomvåbenprogram, som de havde oprettet i hemmelighed«.

»Som et resultat af hemmelige forhandlinger gennem flere måneder blev vi enige om en aftale i december 2003, som betød, at de tillod internationale atomvåbeninspektører at overvåge afviklingen af programmet mod normalisering i forholdet til hele Vesten,« sagde Straw i et interview med BBC.

Han siger i interviewet, at fangeudleveringsaftalen var en del af forhandlingerne, men afviser, at der blev indgået en aftale:

»Blev en fordækt, hemmelig aftale nogensinde indgået med libyerne, hvor Megrahi blev løsladt til gengæld for olie? Nej, der var ikke, og der findes ingen beviser, fordi det ikke er sandt.«

Den britiske regering har gentagne gange forsøgt at afværge diskussionen om fangeudleveringsaftalen med henvisning til, at Megrahi i sidste ende blev løsladt under en særlig barmhjertigheds-paragraf i skotsk lovgivning. Mens de offentliggjorte breve nok frikender Westminster for officielt at have lagt pres på skotterne, peger iagttagere imidlertid på, at den britiske regering på intet tidspunkt har indikeret, at den var imod løsladelsen af Megrahi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu