Læsetid: 3 min.

Britisk midterparti kan ikke vælge side

Liberaldemokraterne tør ikke ofre de nuværende konservative mandater til gengæld for nye - og flere - røde, lyder analysen efter partiets årlige konference
Liberaldemokraternes leder, Nick Clegg, kigger mod venstre på partikongressen i Bournemouth. Mange iagttagere mener, at han også politisk burde orientere sig mod venstre og gå målrettet efter de utilfredse Labour-vælgere.

Liberaldemokraternes leder, Nick Clegg, kigger mod venstre på partikongressen i Bournemouth. Mange iagttagere mener, at han også politisk burde orientere sig mod venstre og gå målrettet efter de utilfredse Labour-vælgere.

Luke Mc

25. september 2009

LONDON - De britiske liberaldemokrater burde boble af forventning på hjemrejsen fra den årlige partikonference, der onsdag sluttede i den sydengelske by Bournemouth.

I den seneste undersøgelse af partiernes popularitet gav Liberaldemokraterne baghjul til Labour og de konservative på spørgsmål som: Partiet »deler mine værdier«, partiet er »ærligt og disciplineret« og støtter »almindelige mennesker, ikke kun de bedrestillede«. Med et dundrende upopulært Labour-parti og et konservativt parti, der langtfra har formået at tiltrække de forandringshungrende briter, burde der være et kæmpepotentiale for midterpartiet.

Virkeligheden er imidlertid, at boblerne er udeblevet. På trods af, at partileder Nick Clegg i tordnende vendinger lovede de delegerede, at partiet vil erstatte Labour som landets »dominerende progressive politiske kraft« og proklamerede, at »det liberale øjeblik« er kommet, er kommentatorerne enige: Partiet har ikke formået at gribe en række oplagte chancer for at score point hos vælgerne - blandt andet har det ikke høstet potentialet af den såkaldte udlægsskandale, hvor partiet slap uden alt for pinlige skandaler, modsat Labour og de konservative.

»Partiet har ikke gjort det ret godt. Det står til 17-19 procent i meningsmålingerne - ned fra 23 procent ved sidste valg. Det på trods af, at det siden valget har fået en ny formand, Nick Clegg, der er populær blandt vælgerne. Det er meget skuffende for Liberaldemokraterne, at Clegg ikke har formået at trække flere stemmer,« siger professor Patrick Dunleavy fra London School of Economics.

»Mange ved simpelthen ikke, hvem han er,« tilføjer han.

Mangler mærkesager

Den del kan Liberaldemokraterne imidlertid gøre noget ved. Partiet har netop haft en uges massiv mediedækning under sin partikonference, og i løbet af valgkampagnen kan flere få øjnene op for den unge Cleggs charme. Men ifølge iagttagere er det mere problematisk, at partiet ikke har formået at udforme en markant politik, som kan tiltrække især mange af de vælgere, som er utilfredse med Labour, men som heller ikke ønsker en konservativ regering.

Meningsmålingerne afslører, at 71 procent af de adspurgte er utilfredse med regeringen, men samtidig støtter kun 47 procent den konservative leder David Cameron, mens 38 procent siger, at de er utilfredse med ham. Det er ikke særligt imponerende tal, når man sammenligner med f.eks. Tony Blairs støtte i befolkningen op til systemskiftet i 1997.

Alligevel er det ikke kommet Liberaldemokraterne til gode. 15 procent af de vælgere, der er flygtet fra Labour, er ifølge valgforskerne styret direkte uden om partiet og videre ud på den yderste højrefløj eller til venstre til De Grønne. Hvad partiet har brug for, siger de, er at udforme nogle markante politikker, der kan indfange de røde stemmer. Og det formåede partiet ikke at gøre på sin konference, lyder vurderingen.

»(Ved valget) i 2005 havde de to markante mærkesager - deres modige position imod krigen i Irak og fjernelsen af undervisningsgebyrer på universiteterne. Men krigen er stort set ovre for Storbritannien, og partiet har (på partikonferencen) opgivet sin modstand mod gebyrerne,« skriver The Guardians Polly Toynbee.

Brutale nedskæringer

Ud over Cleggs kontrover- sielle udmelding om, at partiets mærkesag om gratis universitetsuddannelse til alle ikke længere er en hellig ko, er de to dominerende overskrifter fra konferencen, at partiet vil pålægge hus- ejere, hvis ejendomme koster over en million pund, en ekstra skat, og at det bliver nødvendigt at gennemføre »brutale nedskæringer« i de offentlige udgifter.

Førstnævnte vil ikke falde i god jord blandt de mere konservative liberale, og sidstnævnte vil skabe vrede i byer som »Newcastle, Liverpool og Sheffield, som er meget afhængige af offentlig støtte«, påpeger Toynbee.

»Clegg - endnu engang fanget i det gamle liberal- demokratiske dilemma - formår ikke at beslutte sig for, hvilke stemmer han i virkeligheden går efter. Hvis han var seriøs, ville han gå efter Labours hals med et radikalt budskab uden sidestykke,« skriver hun og beskylder Clegg for ikke at turde ofre de »i bund og grund konservative mandater, som så mange af hans partimedlemmer sidder på«.

Patrick Dunleavy er enig. Cleggs meddelelse til vælgerne om, at hvis de »ønsker, at tingene skal være anderledes, så stem på det parti, der er anderledes«, er ikke nok:

»Det ser ikke ud til, at Liberaldemokraterne går efter Labour-stemmerne. At love 'brutale nedskæringer' er ikke måden at lokke Labour-vælgerne på. Nick Clegg har besluttet sig for at forsvare de mandater, hvor hovedkonkurrenten er de konservative,« siger han og påpeger, at konservativ fremgang ved valget vil koste Liberaldemokraterne mandater.

Resultatet vil ifølge Dunleavy være, at Liberaldemokraterne i stedet for at trille bolden i mål på Labours bekostning vil skulle kæmpe for at bevare det antal mandater, det vandt ved sidste valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu