Baggrund
Læsetid: 4 min.

Brown tager kampen op mod kritikere

Storbritanniens premierminister talte for sit liv ved gårsdagens parti-konference i Brighton, der efter alt at dømme bliver hans sidste
°Vi har ændret verden før, og vi kan gøe det igen. Vi kæmper for at vinde - for Storbritannien,' tordnede den britiske premierminister, Gordon Brown ved Labours kongres i Brighton.

°Vi har ændret verden før, og vi kan gøe det igen. Vi kæmper for at vinde - for Storbritannien,' tordnede den britiske premierminister, Gordon Brown ved Labours kongres i Brighton.

Carl de Souza

Udland
30. september 2009

BRIGHTON - Atletiske kameramænd løber baglæns slalom mellem spirende politiske talenter og menige Labour-medlemmer for at fange sværvægterne i britisk politik, der professionelt små-konverserende skrider selvsikkert frem langs strandpromenaden i Brighton.

Høje, spejdende mænd med øresnegle og mørke solbriller bringer lidt udenlandsk glamour over dagens Operation fightback - sloganet på dette års Labour-konference, der på en og samme tid beskriver partiet og dets leders situation.

På dagen hvor Labour for første gang i meningsmålingerne er henvist til en position som landets tredjestørste parti efter Liberaldemokraterne, skal dets leder, Gordon Brown, også tale for sit eget politiske liv efter fornyede rygter om et muligt efterårskup, hvis ikke han formår at vende tilbagegangen.

Det var derfor ikke overraskende, at Gordon Brown bogstaveligt talt indledte sin timelange tale med en omgang kampretorik, der ikke var skrevet ind i den oprindelige tale.

»Det er dem, der bliver ved; dem der kæmper og tror på sagen, som ændrer verden. Vi har ændret verden før, og vi kan gøre det igen. Vi kæmper for at vinde - for Storbritannien,« tordnede han til de pakkede tribuner i Brighton Centret.

Udenlandsk stjerne

Inden premierministeren besteg podiet havde hans populære kone, Sarah Brown, i bedste amerikanske stil introduceret sin mand. Hun fik sagt alt det, som hendes intellektuelle, men ikke særlig folkelige mand ikke selv formår at kommunikere videre til briterne.

»Han er ikke nogen helgen. Han kan være larmende, et rodehoved, og han står op på et umenneskeligt tidspunkt, men jeg ved, at han elsker vores land, og for ham vil vi altid komme først,« sagde den tidligere pr-medarbejder.

»Da jeg først mødte Gordon blev jeg slået af, hvordan en person, der er så intelligent, kan være så blid. Han har altid tid til dem, han holder af, og det er derfor, jeg ved, at han er den bedste mand til at lede Storbritannien,« sagde Sarah Brown.

Den amerikanske stil med introduktion af konen, der blev lanceret sidste år, falder fint i hak med Browns succes på den internationale scene.

I sidste uge blev han kåret som 'Årets Verdensstatsmand' i New York af organisationen Appeal of Conscience Foundation. Efter tre dage, hvor han naturligt indtog en plads blandt verdens ledere i New York og Pittsburgh, vente Brown imidlertid hjem til skuffende meningsmålinger. Kun 28 procent af vælgerne er tilfredse med hans personlige indsats ifølge meningsmålingsinstituttet MORI.

»I Storbritannien har den økonomiske krise været udelukkende negativ for Brown,« forklarer Patrick Dunleavy, professor ved London School of Economics.

»Vælgerne har ikke tilgivet ham for krisens begyndelse, og de har endnu ikke belønnet ham for, at økonomien er på vej i plus igen.«

Hvad værre er - med de nedadgående meningsmålinger følger fornyet intern kritik. Efter at han kun med nød og næppe overlevede et kupforsøg i sommer, har de gamle fjender igen luftet blod.

Manden bag sommerens kupforsøg, Labour-veteranen Barry Sheerman, kaldte i avisen Mail on Sunday Labour-konferencen for »absolut afgørende« for Brown.

»Det er hans sidste chance. Hvis han leverer en god tale, og hvis dens effekt varer længere end et par dages positive overskrifter, vil han kunne overleve,« siger Sheerman til avisen.

Og hvis ikke? Ja, så vil Sheerman stille op til posten som leder af Labour-partiets parlamentsgruppe ved formandsvalget til efteråret, hvilket vil blive set som en mistillidserklæring til Brown, som kan blive svær at overleve.

Så oddsene var ikke gode, da premierministeren gik på talerstolen i går, men hans tale viste, at han ikke har tænkt sig at give op uden kamp.

»Det kommende valg handler ikke om en fjerde valgperiode for Labour. Det handler om den første Labour-regering i den nye globale tidsalder,« sagde han og lovede, at fremtidens økonomi vil blive grøn, og at Labour vil investere mere i et af Storbritanniens største problemer: Kvaliteten af skolesystemet, der fortsat betyder, at dem med penge til privatuddannelse dominerer landets topjob.

Han lovede flere penge til screening for kræft, gratis børnehave for to-årige, gratis pleje for ældre i deres egne hjem og ikke mindst lovede han reform af valgsystemet og valgkredses ret til at tilbagekalde parlamentsmedlemmer, der er mere interesserede i »værdien af deres godtgørelser end i deres valgkredse«.

Han gik også i kødet på de konservative rivaler og kaldte finanskrisen for resultatet af en konservativ ideologi, der er gået bankerot.

Igen og igen gentog Brown sloganet »ikke kun for de få privilegerede, men for de brede masser« - en henvisning til de konservative topfolks privilegerede opvækst.

Om vælgerne køber budskabet vil de kommende uger viser, men Patrick Dunleavy fra London School of Economics peger på, at Brown - på trods af dårlige meningsmålinger - ironisk nok et aktiv for partiet i øjeblikket. Godt nok siger kun 28 procent, at de er tilfredse med Brown, men kun 23 procent er tilfredse med regeringen som sådan. Og mens 65 procent siger, de er direkte utilfredse med premierministeren, er ikke færre end 71 procent utilfredse med regeringen.

»Det betyder, at det ikke vil betyde det store for partiet, hvis de skiller sig af med ham, så jeg skyder på, at han overlever,« siger Dunleavy.

I en meningsmåling for Mail on Sunday giver vælgerne da også Brown et lille håb. Her er der ingen af de adspurgte, der mener, at nogle af de alternative lederkandidater i Labour-partiet vil klare sig bedre mod David Cameron ved valget. Til gengæld scorer premierministeren ikke særlig højt i en mere populistisk måling, der vurderer hans personlige appel til vælgerne.

Hvor vælgerne godt nok mener, at han vil klare sig bedst i intelligensquizzen Mastermind sammenlignet med Cameron, mener kun en ud af 33, at han kunne blive stjerne i talentshowet X Factor.

Cameron slår ham også, når kvinder skal svare på, hvem de ville vælge som dansepartner i Vild med dans. Og selv til jobbet som vejrmand ville 57 procent vælge Cameron og kun seks procent Brown.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De neoliberalistiske "socialdemokraters" epoke i Europa er endegyldig forbi.

Socialdemokraterne kan vælge mellem at genopfinde sig selv eller acceptere at blive ubetydelige partier med mindre end 20% af vælgerne bag sig.

SPD i Tyskland har allerede taget konsekvensen og har udskiftet den højreorienterde ledelse med ægte socialdemokrater. Gid de danske socialdemokrater måtte få den samme visdom og handlekraft...

Enig med Per Thomsen.
Man kan blot se på SFs fremgang og øjne hvor vælgerne står i forhold til det neoliberale spørgsmål. S kunne lære meget af SF, dog ville det være allerbedst for den reformistiske, politiske situation hvis de to socialdemokratiske partier slog sig sammen.

Hvad i alverden skal vi med ét socialistisk parti og to socialdemokratiske (et af dem kaldende sig 'folkesocialister'), når vi kan have ét socialistisk parti (Enhedslisten) og ét socialdemokratisk (SDF)?