Ekspert: Danmark bør skifte kurs i Afghanistan

Det internationale samfund må skifte kurs i Afghanistan. Ellers går det galt. De næste 12 måneder bliver afgørende for, om det vil lykkes at vinde krigen mod Taleban.

Det er hovedkonklusionen i den rapport, som øverstkommanderende for de internationale styrker i Afghanistan, general Stanley McChrystal har afleveret til den amerikanske regering.

Der er brug for en helt ny strategi, hvor det er vigtigere at vinde den afghanske befolknings opbakning end at sejre over Taleban på slagmarken. Det betyder, at også de danske styrker skal revidere deres indsats, mener Afghanistan-ekspert Peter Dahl Truelsen fra Forsvarsakademiet.

Han opfordrer danskerne til så hurtigt som muligt at lægge kampoperationerne på hylden og i stedet satse på at opbygge og træne de af- ghanske sikkerhedsstyrker, så de bliver i stand til at overtage kampen mod Taleban.

»Danmark bør bruge langt flere kræfter på at træne den afghanske hær og det afghanske politi. Det er åbenlyst, at det er den vej, vi skal. Hvis vi kan gøre de afghanske sikkerhedsstyrker mere effektive, kan de overtage flere og flere af de opgaver, vi løser i dag,« siger han.

Afghanernes krig

Optræningen af de afghanske sikkerhedsstyrker er et kernepunkt i det kursskifte, som McChrystal anbefaler. Afghanerne skal være herrer i eget hus, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få uddannet militæret og politiet til at løfte den opgave. Derudover skal den afghanske regeringsadministration bringes til at fungere på alle niveauer, og befolkningen skal beskyttes mod tab, mod Talebans trusler samt mod vold og korruption fra myndighedernes side.

I den militære konfrontation med Taleban skal NATO overtage initiativet, og ressourcerne anvendes til at beskytte de områder, hvor lokalbefolkningen er mest udsat.

Peter Dahl Truelsen mener, det nye fokus på at vinde befolkningen er helt rigtigt.

Soldaterne skal ud af deres baser, ud af de pansrede køretøjer og ud og samarbejde med lokalbefolkningen.

Selv om det er tæt på den måde, de danske styrker operere i Helmand, mener Peter Dahl Truelsen, at der er plads til forbedring.

»Vi skal blive, hvor vi er rent geografisk. Vi kender området nu, men hver gang de danske soldater går ud på patrulje, bør de have 10 af- ghanske soldater eller politifolk med. Vi skal i langt højere grad være en partner for de nationale sikkerhedsstyrker, og al erfaring viser, at det er en fordel at have afghanerne med. Befolkningen kan meget bedre lide, når vi kommer sammen med de afghanske styrker, end når vi kommer alene,« siger han.

Oberst Erik Bruhn, der har indgående kendskab til NATO's operationer i Afghanistan bl.a. som liaison officer mellem NATO og den af- ghanske regering, er helt enig i, at ISAF skal satse langt mere på at opbygge de afghanske sikkerhedsstyrker, men det er ikke en opgave, som ligger bedst hos danskerne, siger han.

»Vi har fået en kamp- ekspertise, som det vil være synd at kaste vrag på nu,« siger han og mener, at opgaven ligger langt bedre hos nogle af de NATO-lande, som ikke er villige til at sende deres soldater helt ud i den skarpe ende.

Storebror bestemmer

Hvem der skal stå for træningen af den afghanske hær og det afghanske politi bliver imidlertid en amerikansk afgørelse, understreger Erik Bruhn. Fra den 12. oktober samler McChrystal alle de udenlandske styrker i Afghanistan under ISAF's hat og opretter en amerikansk enhedskommando, som skal koordinere hele den militære indsats og sikre, at den spiller sammen med den civile.

»McChrystal samler i praksis kommandoen over hele Afghanistan-indsatsen på amerikanske hænder og er parat til at vride armen om på alle andre i et forsøg på at få vendt udviklingen,« siger oberst Bruhn, der vurderer, at det er nødvendigt, hvis det skal lykkes at overbevise Kongressen om, at der skal sendes endnu flere soldater og penge til Afghanistan.

»Fremover er det storebror, det bestemmer. Det er den eneste måde, han kan garantere, at det ikke bare vil være at sende gode penge efter dårlige,« siger han.

Mindre end i Kosovo

Om USA og resten af NATO er parat til at sende flere soldater, er endnu ikke afgjort, men i flere lande er opbakningen til Afghanistan-krigen styrtdykket de seneste måneder. En frisk meningsmåling fra USA viser, at kun 44 procent af amerikanerne støtter flere soldater til Afghanistan, og i flere europæiske lande ønsker et flertal af befolkningen, at deres styrker trækkes hjem.

Oberst Erik Bruhn understreger imidlertid, at den internationale indsats i Afghanistan stadig er meget mindre end den militære bistand, Kosovo fik for år tilbage.

»Hvis de internationale styrker i Afghanistan skal op på samme niveau som i Kosovo, skal der sendes mellem 300.000 og 400.000 flere soldater,« siger han.

Efter sammenlægningen med de amerikanske Operation Enduring Freedom-styrker til oktober, råder ISAF over mere end 100.000 mand.