Nyhed
Læsetid: 1 min.

EU: Georgien selv skyld i Rusland-krig

En rapport bestilt af EU-Kommissionen viser angiveligt, at Georgien startede krigen mod Rusland i 2008. Både Rusland og Georgien hilser rapporten om krigen om Sydossetien velkommen. Begge siger, at den retfærdiggør deres handlinger
Russiske kampvognssoldater på vej mod byerne Gori og Poti inde i selve Georgien i august sidste år, efter at de nordfra var kommet ind i udbryderrepublikken, enklaven Abkhasien, der var en del af Georgien for at støtte uafhængighedskrigere.

Russiske kampvognssoldater på vej mod byerne Gori og Poti inde i selve Georgien i august sidste år, efter at de nordfra var kommet ind i udbryderrepublikken, enklaven Abkhasien, der var en del af Georgien for at støtte uafhængighedskrigere.

Udland
1. oktober 2009

Georgien startede femdageskrigen mod Rusland sidste år i august efter provokation fra russerne. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, der har bestilt undersøgelsen.

Rusland beskyldes dog imidlertid også for at have udnyttet lynkrigen med Georgien til at stramme sit greb om de to udbryderrepublikker af Georgien; Sydossetien og Abkhasien, som Rusland har anerkendt som selvstændige

Kommissionen vil endnu ikke kommentere den opsigtvækkende konklusion, men skriver i en pressemeddelelse, at den håber, at rapporten vil sikre en bedre forståelsen af konflikten i 2008.

Repræsentanter for den russiske og den georgiske regering hilser EU-rapporten om krigen mellem de to lande i august i fjor velkommen.

Begge lande siger, at rapporten retfærdiggør deres handlinger under konflikten.

Ruslands EU-ambassadør, Vladimir Chizhov, sagde i går, at rapporten giver et »utvetydigt svar« på, hvem der startede konflikten: »Det gjorde Georgien med sit angreb på Sydossetien. Jeg mener, landets præsident, Mikhail Saakhasvili burde være trådt tilbage for længe siden,« siger han til russiske medier.

For voldsom fremfærd

Georgiens ambassadør ved EU, Salome Samadashvili, læser teksten helt anderledes. Hun siger, at rapporten klart viser, at Rusland invaderede Georgien.

»Mit lands anklager er dokumenteret,« sagde hun. Konflikten, der kostede over 2.000 mennesker livet - omkring 1000 på hver side - og gjorde mange hjemløse.

Af rapporten fremgår det, at Georgiske, russiske og sydossetiske militærstyrker overtrådte alle internationale humanitære regler under den fem dage lange krig om de georgiske udbryderregioner Sydossetien og Abkhasien i august 2008.

EU-undersøgelseskommission har brugt 10 måneder på arbejdet. Det var ifølge kommissionens mening Georgiens angreb på Sydossetien, som udløste krigen, og den anser Ruslands militære invasion af Sydossetien for at drive de georgiske styrker ud for et »lovligt« forsvar.

Derimod anser kommissionen de russiske styrkers videre fremfærd for at være alt for voldsom mod civile georgiere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her