Læsetid: 4 min.

EU taber indflydelse i FN

De europæiske lande skal tage sig gevaldigt sammen, hvis EU ikke bare skal blive det tynde øl i forhold til USA i FN-regi. Ny rapport viser, at EU sakker bagud i vigtige spørgsmål - til skade for menneskerettighederne i verden
De 27 EU-lande har ofte haft meget svært ved at præsentere en fælles holdning til udenrigspolitiske spørgsmål. Her er det den franske udenrigsminister Bernard Kouchner (t.v.) og EU's udenrigs-politiske koordinator Javier Solana, der diskuterer præsidentvalget 
 i Afghanistan.

De 27 EU-lande har ofte haft meget svært ved at præsentere en fælles holdning til udenrigspolitiske spørgsmål. Her er det den franske udenrigsminister Bernard Kouchner (t.v.) og EU's udenrigs-politiske koordinator Javier Solana, der diskuterer præsidentvalget
i Afghanistan.

Georges Gobet

26. september 2009

Mens den amerikanske præsident Barack Obama i den forgangne uge har gjort det klart, at USA's fodslæbende holdning til FN nu er ovre, kan der efterhånden sættes spørgsmålstegn ved de europæiske landes engagement i organisationen.

Det mener den amerikanske FN-ekspert Richard Gowan fra den paneuropæiske tænketank ECFR (European Council on Foreign Relations). Han er til daglig tilknyttet the Center on International Cooperation ved New York University og har sammen med det tyske medlem af Europa-Parlamentet Franziska Bratner undersøgt, hvordan EU klarer sig i menneskerettighedsspørgsmål i FN.

Svært at forene 27

Billedet er, at Europa taber mere og mere terræn i menneskerettighedsdiskussionerne, og det bliver stadig sværere at samle en fælles europæisk linje.

»EU bruger utroligt mange kræfter på intern koordinering. De europæiske diplomater i New York holder godt 1.000 møder om året med hinanden bare for at afstemme deres linje. Det skyldes selvfølgelig den enorme mængde spørgsmål, der behandles i FN, men afspejler også, at EU nu tæller 27 lande, som skal være enige,« siger Richard Gowan.

At det er svært at forene alle 27 lande sås, da Danmark og Frankrig i det forgangne år ønskede en erklæring, som fordømte kriminaliseringen af homoseksualitet. Der mislykkedes det at få et fælles EU-synspunkt, fordi Malta modsatte sig.

Værre var det, da Tyskland, Italien, Polen og Holland valgte at følge USA og i sidste øjeblik boykottede Durban II-konferencen, FN's racismekonference i Genève i april. Det skete, fordi OIC - den islamiske konference, som består af omkring 60 muslimske lande - med vestlige øjne udtalte sig negativt om Israel og ønskede begrænsninger i ytringsfriheden, når det gjaldt religion. Resten af EU-landene kom til konferencen og endte med at få vedtaget et noget udvandet slutdokument om kampen mod racisme.

»Det faktum, at europæerne så let blev splittet af USA's holdning, viser, hvor lidt robust den europæiske strategi var til at begynde med. EU's fejl var at lade modstanderne sætte rammerne for debatten allerede to-tre år tidligere i stedet for at arbejde offensivt for en mere liberal dagsorden sammen med sine allierede,« mener Richard Gowan.

Irrelevante europæere

Derfor er amerikanerne trætte af europæerne. Trætte af at skulle bruge en masse tid på at snakke med 27 lande i stedet for ét samlet EU, og Obama-administrationens nye offensive linje i FN tyder ikke på megen tålmodighed med europæerne.

»Mange amerikanske diplomater snakker allerede nu om, at hvis de skal have en dagsorden igennem i FN, så skal de hellere bruge deres tid på at overbevise kineserne, inderne og afrikanerne, fordi de er store grupper med meget indflydelse. De ved jo, at europæerne som regel bare følger den amerikanske linje.«

Dermed kan europæerne ende med at gøre sig selv irrelevante, hvis de ikke kommer mere frem i skoene, mener Richard Gowan.

Et andet problem er, at europæerne ofte indtager relativt svage standpunkter, fordi man ender med laveste fællesnævner, når man skal finde et samlet synspunkt.

»Der er stor uenighed blandt de europæiske diplomater om, hvor vigtig konsensus er. For tyskerne, for eksempel, er det meget vigtigt, mens andre som Storbritannien og Danmark er mere pragmatiske og hellere ser resultater og hurtig handling end en altid forenet front,« siger Richard Gowan.

Derfor tror han, at der i fremtiden er risiko for flere spændinger i EU-samarbejdet i FN-regi og flere spørgsmål, hvor Unionen vil stå splittet. Ironisk nok på grund af det nye amerikanske engagement.

»En af grundene til, at det var lettere at være enige før, er, at Bush-administrationen var så urimelig i nogle af disse spørgsmål og ofte boykottede menneskerettighedsdiskussionerne. Derfor var europæerne ikke nødt til at vælge, om de ville følge den amerikanske linje eller ej. Men nu hvor Obama-administrationen er mere progressiv og initiativrig, bliver de nødt til at tage stilling og vil ikke altid have samme holdning.«

Initiativet kan genvindes

Den udvandede europæiske front har den betydning, at menneskerettighederne lider.

Det så man for eksempel under konflikten i Sri Lanka i første halvdel af 2009, hvor den srilankanske regering slog hårdt ned i områder, der var besat af De Tamilske Tigre. Både EU og USA forsøgte flere gange at få spørgsmålet bragt op i Sikkerhedsrådet, men Kina og Rusland var imod, og først i maj udsendte rådet en udtalelse, som bad Sri Lanka respektere menneskerettighederne.

»Det er klart, at det er svært at skabe et flertal, der ikke er der, men når EU går til kamp for sit synspunkt, må de sætte alt ind på det. I Sri Lanka-sagen blev det en magtkamp mellem de vest- lige standpunkter og Kina og Rusland, og man kunne ikke engang få en udtalelse om menneskerettighederne. Det betød, at det var stort set umuligt for FN's hjælpearbejdere at komme frem, og det gik sørgeligt nok ud over civilbefolkningen,« siger Richard Gowan, der påpeger, at EU kunne have brugt sin handelspolitik som ekstra redskab.

»Det får jo Sri Lanka til at tænke, at hvis EU ikke vil straffe os handelspolitisk, så behøver vi nok heller ikke bekymre os om, hvad der foregår i Sikkerhedsrådet,« siger Richard Gowan.

Han opfordrer nu EU til at gribe det momentum, der ligger i, at USA igen har engageret sig i FN.

»Det er nu, muligheden er der for at blive en konstruktiv partner for USA. Det er nu, chancen er der for at genvinde det initiativ, der blev tabt i løbet af Bush-æraen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu