Baggrund
Læsetid: 5 min.

Færøerne vil have en selvstændig klimapolitik

Færøerne skal nævnes i en international klimatraktat i København og ikke bare tilsluttes som en del af Danmarks forpligtelse, siger den færøske miljøminister. Landsstyret er ved at udvikle den første selvstændige klimaplan for Færøerne forud for klimatopmødet i København, med markant anderledes forpligtigelser end Danmark
Det færøske landsstyre lægger i et nyt klimaudspil op til en 20 pct. CO2-besparelse i 2020 udregnet i forhold til Færøernes udslip i 2005, modsat Danmark der ifølge Kyotoaftalen har forpligtet sig til at spare 20 pct. med udgangspunkt i landets CO2-udslip i 1990 - altså en væsentlig større reduktion.

Det færøske landsstyre lægger i et nyt klimaudspil op til en 20 pct. CO2-besparelse i 2020 udregnet i forhold til Færøernes udslip i 2005, modsat Danmark der ifølge Kyotoaftalen har forpligtet sig til at spare 20 pct. med udgangspunkt i landets CO2-udslip i 1990 - altså en væsentlig større reduktion.

Terkel Broe Christensen

Udland
21. september 2009

Først var det Grønland, der begyndte at slå knuder, da Kuupik Kleist i denne uge annoncerede, at han ikke er tilfreds med den måde, klimaministeriet varetager Grønlands interesser i klimaforhandlingerne på. Nu slår også Færøerne fast, at der er andre interesser i Rigsfællesskabet end de danske, som ikke må glemmes i forsøget på at mægle en international aftale.

Den gode nyhed for Connie Hedegaard er, at Færøerne gerne vil forpligte sig til CO2-reduktion ved en international klimaaftale i København. Hermed kan der sættes punktum for det pinlige forbehold, som Danmark har måttet tage for Færøerne i Kyotoaftalen, som Færøerne aldrig har tilsluttet sig.

Den dårlige nyhed er, at den færøske regering lægger op til en markant lavere forpligtelse end den, som Danmark har lagt sig fast på i EU. Og hvad der kan blive en værre hovedpine for klimaministeren er, at Færøerne selv vil nævnes i aftalen, hvis de skal tiltræde, og ikke bare tilsluttes som en del af Danmarks forpligtelse.

»Færøerne skal synliggøres i aftalen. Vi kan ikke stille os tilfredse med en efterfølgende intern aftale mellem Danmark og Færøerne, som ikke kan ses noget sted i de internationale fora,« siger ærøernes miljø-, og energiminister Annika Olsen og kalder Færøernes krav om synlighed i den internationale aftale for »ret ultimativt«.

Færøerne uden for Kyoto

Færøerne kom aldrig med i Kyotoaftalen. Her havde Danmark forhandlet aftalen hjem først og efterfølgende præsenteret en færdig tekst til Færøerne og Grønland og givet dem muligheden for enten at tiltræde eller stå udenfor. Den model afskærer reelt Grønland og Færøerne fra indflydelse på de internationale forhandlingerne, og derfor har Grønland meldt ud, at de er parate til at gå udenom den danske delegation for at få deres interesser hørt ved klimaforhandling-erne. Og nu melder Færøerne også ud, at deres klimapolitik ikke bare er internt anliggende mellem Danmark og Færøerne.

Formelt set er det Danmark, der forhandler på vegne af Rigsfællesskabet og kan underskive internationale aftaler. Derfor vil det kræve målrettet diplomati på vegne af klimaministeren, hvis man skal tilgodese de færøske krav om at blive nævnt i forhandlingsteksten.

Men klimaministeriets embedsmænd har tidligere meldt ud, at Danmark som vært for forhandlingerne skal søge kompromiset, og ikke selv vil forhandle, særligt ikke for det de ser som særinteresser i rigsfællesskabet. De danske interesser bliver varetaget af EU, men da Færøerne ikke er medlem af EU, er det uklart, hvordan de færøske ambitioner skal repræsenteres i forhandlingerne.

Bred politisk enighed

I onsdags blev Landsstyrets udspil til en ny klimaplan præsenteret til repræsentanter for de andre partier i Lagtinget, og oppositionen er enig i landstyrets krav om færøsk synlighed i de internationale forhandlinger.

»Det er vigtig at markere både over for verden og os selv, at vi er et land, der nu forpligter os selv til klimakonventionen, ikke mindst fordi vi ikke var med i Kyotoaftalen. Vi kan ikke bare behandles som et amt i Danmark, der går med, når Danmark går med,« siger Bjørt Samuelsen fra oppositionspartiet Republikanerne, der dog gerne så et mere ambitiøst reduktionsmål i den færøske plan. Hun påpeger, at Færøernes økonomi og energiforsyning er grundlæggende anderledes end den danske, og at det er naturligt, at de har selvstændige interesser i forhandlingerne. Både Færøerne og Grønland har uudnyttede olieforekomster, som kunne give dem et væsentligt højere CO2-udslip, end de har i dag.

Landsstyrets udspil - som altså ikke er endeligt vedtaget endnu - lægger op til en 20 pct. CO2-besparelse i 2020. Men besparelsen er udregnet i forhold til Færøernes CO2-udslip i 2005, hvorimod Danmark og de andre Kyoto-lande har lavet deres reduktionsmål i forhold til grundtal fra 1990. Hvis man tager udgangspunkt i 1990-tallene i stedet, så vil den færøske reduktion ligge på omkring 9 pct., altså væsentligt under de reduktioner på 20 pct. eller 30 pct. som Danmark vil forpligte sig tilsammen med de øvrige EU-lande ved en eventuel ny klimaaftale.

Alligevel er der tale om en ambitiøs klimaplan, mener Annika Olsen. En af hovedmålsætningerne er, at 75 pct. af strømmen på Færøerne skal komme fra vedvarende energi i 2020, hvilket vil gøre Færøerne til et af de lande i verden, der får den højeste andel af sin strømproduktion fra vedvarende energikilder.

Nationbranding

Når Færøerne gerne vil have en selvstændig profil ved klimaforhandlingerne, handler det også om at profilere Færøerne som en grøn økonomi. I lighed med at Danmark har fået opmærksomhed verden over for sin vindmølleindustri, mener Annika Olsen, at der er et stort potentiale for at markedsføre færøske energitiltag indenfor for eksempel bølgeenergi og effektiviseringer af fiskeriet.

Hun bakkes op af en selvstændig færøsk konsulent på klimaområdet.

»Det her handler om nationbranding for Færøerne. Færøerne vil gerne gå fra et land, der stod udenfor Kyotoaftalen til et grønt, smukt og moderne land. For at den branding skal virke, skal Færøerne ses som en aktør i det internationale samarbejde og ikke bare gemme sig bag andre lande,« siger Vilhjálmur Nielsen, der er civilingeniør og sidder med i Ingeniørforeningen i Danmarks Styregruppe for Miljø, Energi og Klima. Han tilføjer, at Færøernes klimaprofil ville virke stærkere, hvis man satte sine CO2-reduktionsmål højere. Alligevel mener han, at det er utrolig vigtigt, at der nu ser ud til at være en bred politisk konsensus om den nye kurs på Færøerne.

Danmark bør kunne se fordelen i at bruge Færøerne positivt i forhandlingerne, mener Vilhjálmur Nielsen:

»Færøerne er et lille land med et begrænset CO2-udslip, så hvad vi reducerer med er dybest set lige meget for verdens klima. Men den teknologi vi er med til at udvikle kan være betydningsfuld for at bremse klimaforandringerne. Det bør også Danmark kunne se en fordel i at profilere som eksempel for andre lande.«

Den færøske miljøminister har endnu ikke haft forhandlinger med Connie Hedegaard, men hun håber på, at Danmark aktivt vil støtte op om de færøske interesser ved klimatopmødet.

»Det ville være et positivt signal om, at små nationer også kan bidrage til at løse verdens klimaproblemer,« siger hun.

Klimaministeren er i Washington DC og har ikke kunnet kommentere de seneste færøske udmeldinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

»Færøerne er et lille land med et begrænset CO2-udslip....«

Målt per indbygger er forbruget højt, jf. bl.a. http://www.information.dk/157740

"Formelt set er det Danmark, der forhandler på vegne af Rigsfællesskabet og kan underskive internationale aftaler. Derfor vil det kræve målrettet diplomati på vegne af klimaministeren, hvis man skal tilgodese de færøske krav om at blive nævnt i forhandlingsteksten."

Sikke noget vrøvl! - Det er Rigsfællesskabet, der forhandler, selv om det i daglig tale (og fejlagtigt) siges at det er Danmark.

Færøerne og Grønland har hver to medlemmer i Folketinget, der er Rigsfællesskabets øverste myndighed.

I forhold til befolkningsunderlaget er begge områder svagt overrepræsenteret i Folketinget.

Newsflash! Ringsted vil have en selvstændig klimapolitik!

"Færøerne kom aldrig med i Kyotoaftalen. Her havde Danmark forhandlet aftalen hjem først og efterfølgende præsenteret en færdig tekst til Færøerne og Grønland og givet dem muligheden for enten at tiltræde eller stå udenfor."

Det ville i øvrigt klæde journalisten, om han forud for skriveriet havde gjort bare en lille smule for at sætte sig ind i de faktiske begivenheder.

Grønland var ved forhandlingerne i Rio om Kyoto-aftalen repræsenteret ved landsstyremedlem Ove Rosing Olsen. Han stod to skridt skråt bagved Rigsfællesskabets minister, da Rigsfællesskabets synspunkter blev fremlagt.

Hvem ministeren var husker jeg ikke :-)