Læsetid: 6 min.

Finanskrisens næste bølge er en lang kø af arbejdsløse

I denne måned er der gået præcis et år, siden USA's finanssektor var tæt på nedsmeltning og sendte finansmarkederne i frit fald. Nu er USA's økonomi på vej tilbage i plus, og der er ikke længere frygt for et globalt sammenbrud. Til gengæld vokser frygten for masser af ledige hænder. I går rundede det amerikanske ledighedstal til 9,7 pct.
Udland
5. september 2009

NEW YORK - Vi lever i en tid, da selv hundredtusinder af forsvundne job kan være et tegn på bedring. På det amerikanske arbejdsmarked forsvandt 216.000 stillinger i løbet af august, viste nye tal fra USA's arbejdsministerium i går. Det var imidlertid færre end de foregående måneder - også færre end de fleste økonomer havde ventet, og på den måde blev tabet endnu et tegn på spirende bedring i USA's økonomi, som ifølge de fleste målinger er på vej tilbage i plusvækst dette efterår.

Det samlede arbejdsløshedstal steg dog fra 9,4 til 9,7 pct. Det er det højeste tal siden 1983, og det pustede nyt liv i frygten for, at finanskrisens næste bølge bliver en jobkrise - så de mange mio. amerikanere i arbejdsløshedskøen bliver de sidste, der kommer til at mærke opsvinget, måske først et sted i 2010.

Både på Wall Street og i Washington er forventningen, at ledigheden runder 10 pct., før den falder igen. Også i de vestlige centralbanker står arbejdsløsheden højt på listen over farer forude. USA's centralbank Federal Reserve (Fed) og den europæiske centralbank, ECB, har i denne uge begge advaret mod for hurtig optimisme. Selv om det værste ser ud til at være bag os, så forventer de kun langsom bedring og ser 'en ujævn vej' forude for klodens økonomi, som ifølge Fed stadig er 'skrøbelig'.

I går kom Dominique Strauss-Kahn, direktør for den internationale valutafond, IMF, med en mindst lige så dyster diagnose.

Selv om klodens økonomi »ser ud til at være på vej ud af den værste nedtur i vor tid«, så er der flere faremomenter, sagde han: Forbrugerne tøver stadig med at købe ind over det meste af verden. Vestens regeringer skal finde exitstrategier uden at slå opsvinget ihjel, når de skruer ned for deres vækst- og hjælpepakker. Og der kan stadig dukke nye, uventede problemer op i bankerne. Største problem er imidlertid faren for en tredje krisebølge, mener Strauss-Kahn. Først ramte krisen finanssektoren, derefter den bredere økonomi, og nu kan den dukke op igen som langtidsledighed - en såkaldt jobless recovery:

»Jeg er bekymret for den tredje fase, nemlig høj arbejdsløshed. Vi forventer, at ledigheden vil stige det kommende år. En periode med økonomisk bedring, men uden nye job er fortsat en risiko, og de mange arbejdsløse har en høj pris: Lavere forbrug, lavere vækst og sociale konsekvenser, som er endnu mere bekymrende.«

Økonomer har ifølge New York Times beregnet, at der helst skal skabes 300.000-400.000 nye job i USA hver måned, hvis ledigheden skal nå tilbage på samme niveau, som før krisen ramte - og det er der ikke meget, der tyder på for tiden.

»Vi kommer til at leve med den høje arbejdsløshed. Der kommer til at gå lang, lang tid, før vi igen er tilbage på seks-syv pct.,« siger Michael Feroli, cheføkonom i JPMorgan Chase, til avisen.

Færre vender tilbage

Hvorfra stammer frygten for en optur uden job? Avisen San Francisco Chronicle bragte for nylig en analyse af de seneste ti recessioner (den nuværende ikke medregnet). Efter de første otte toppede ledigheden ca. tre måneder efter, at recessionen var forbi. Men efter krisen i 1991 tog det pludselig 15 måneder; Og i 2001 gik der 19 måneder med voksende ledighed, før billedet vendte.

I en rapport har Erica Groshen, vicedirektør ved den amerikanske centralbank konkluderet, at ud af de job, der forsvandt under de seneste kriser, så forsvandt ca. 75 pct. permanent, og det er nyt, for tidligere var balancen tættere på 50-50.

»For ti år siden havde vi 18 mio. job i industrien. I dag har vi 12 mio.,« siger Lakshman Achuthan, leder af Economic Cycle Research Institute, til avisen.

Vi har altså været gennem et par årtier, hvor der med hver krise er forsvundet job til lavtlønslande i den tredje verden - og til teknologiske landvindinger, som har sat virksomhederne i stand til at producere mere med færre hænder.

Får vi en jobløs optur mere? Ved tænketanken Committee for Economic Development i Washington understreger forskningsleder Joseph Minarik, at der ikke findes megen sikker viden.

Er der fyret for mange?

Nedturen har været så stejl og ramt så bredt, at det er svært at finde tidligere kriser at sammenligne med. Og spørgsmålet er nu, om det seneste års chok og panikstemning har fået virksomhederne til at fyre for mange - så de snart bliver nødt til at ansætte igen. Eller om de faktisk har fyret for få - så der er en skjult ledighed i systemet, som skal lægges oven i den ledighed, vi allerede kan måle.

»Som arbejdsgiver er det dyrt at fyre og hyre. Man skal lære de nye folk op. Man risikerer, at de fyrede rykker over til konkurrenten. Der kan være gode grunde til at holde på de bedste medarbejdere og lade dem feje gulv og justere maskinerne, mens de venter på nye opgaver - især hvis en krise rammer hårdt og hurtigt,« siger han:

«Når det så går opad igen, går der også længere tid, før man behøver flere ansatte. De, der har gået og fejet, skal jo først sættes i arbejde. Og i en periode med frygt og usikkerhed, vil de fleste arbejdsgivere formentlig hellere vente lidt for længe end ansætte for hurtigt. Mange økonomer forventer, at det er den udvikling, vi vil se.«

Det seneste års nedtur har været så 'ekstraordinær', understreger Minarik, fordi den på en gang har ramt finans-, bolig- og arbejdsmarkederne - og fået stemningen i de amerikanske hjem til at skifte fra stor shoppinglyst til akut sparehumør.

»Vi befinder os et sted, hvor de fleste analyser er halv økonomi og halv psykologi. Data fra tidligere kriser er gamle og muligvis irrelevante. Vi er i ukendt land« siger Minarik.

Tillid afgørende

Klart er det dog, at arbejdsløshed er tæt forbundet med forbrug og vækst. I USA har den private forbruger traditionelt tegnet sig for 65-70 pct. af økonomien og på den måde været en vækstmotor for hele kloden.

»Forbrugernes tillid til fremtiden er helt afgørende. Hvis man bliver fyret, har man færre penge at købe ind for, og det lægger så igen en dæmper på væksten - og dermed på antallet af nye job. Så job skaber vækst, og vækst skaber job.«

Derfor får det seneste års usikkerhed skeptikerne til at frygte et såkaldt 'double dip' eller en W-formet krise. Tidligere kriser har typisk haft V-form - hurtigt ned og hurtigt op igen. Nu forventer mange analytikere lige som centralbankerne en U-form med sløv bedring. Men frygten for en W-form vinder frem. Hvis arbejdsløsheden og forbrugernes pessimisme viser sig mere sejlivet, end USA's regering regner med - og hvis pengene i de statslige hjælpepakker slipper op, før det er lykkedes at indgyde ny optimisme, så kan resultatet blive endnu et dyk.

»Alle muligheder er i spil,« siger Joseph Minarik: «Det kan blive L, V, U eller W-form. Vi har brug for noget optimisme og nogle gode nyheder. Vi har brug at give forbrugerne en følelse af: Ok, mit job er ikke i fare, jeg føler mig rimeligt sikker, nu tør jeg godt købe ind. Men denne nedtur har været så stejl, frygten har været så stor - formentlig den værste, de fleste af os har oplevet i vores liv. Og det er svært at vide, hvad der skal til for at komme den til livs,« siger Minarik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske er det vi ser en normaltilstand? Var meningen ikke at vi skulle arbejde mindre når maskiner og teknologi kom til. Høj arbejdsløshed er altså naturgivent, det er konstant vækst ikke... Bare synd at det ikke er muligt at dele tid og kapital i det system
som antages at være det det mindst ringe. Det lider desværre af en alvorlig systemfejl der får det til at crashe med regelmæssige mellemrum...

Erik Jensen, lige mine ord! :-)

Ja. Planøkonomi er vejen frem!

Nej, ikke planøkonomi, men restriktioner på produktion. Man kan ikke være bekendt at spilde vigtige år af folks liv med produktion af det rene pjat.

Krisens årsager ligger i at olien ikke er undergivet en markedsmæssig prisfastsættelse (OPEC), i at visse olielande med store monopolskabte kapitaler forvred markedet i deres søgen efter investeringsobjekter, i at centralbankcheferne og finansministrene snorksov selv om de (set i bakspejlet) havde alle chancer for at gribe ind i tide , i at nogle store nationer kørte en død uansvarlig økonomisk politik med horrible budgetunderskud o s v.

Markedsøkonomien var sådan set reelt sat ud af kraft, idet de mekanismer, som skulle have justeret ubalancer løbende, var blokeret af uheldige politiske tiltag i en række lande. Hvis alle lande havde kørt f eks en dansk økonomisk model , så ville vi ikke have haft nogen krise.

De relativt mest forgældede større lande idag er Japan og Italien - og de kan ikke trække sig selv op af dyndet . USA's relative situation er trods alt ikke værre end at USA's teknologi og produktivitet vil kunne genoprette økonomien i USA.

Den anførte bedring i økonomien fremkalder to spørgsmål:

1) Hvor mange procent skal de forskellige økonomiske nøgletal stige inden vi har en ny krise?

Der er intet sket i retning af nye kontrolinstanser, reguleringsmekanismer el. lign. Vi har blot hældt mia. af offentlige midler over i den private sektor uden nogen form for "modydelse".

2) Er der overhovedet tale om bedring af økonomien, når 95% af den merenergi, der skal bruges, stammer fra fossile brændstoffer?

Aviser og medier taler alle med to tunger. På økonomisiderne er vækst den rette medicin og tegn på bedring, mens vækst på klimasiderne derimod er krisetegn pga merudledning af CO2.

Viv Haufenreich

At USA's forbundsbank Federal reserve har pumpet minimum 20 tillion USD (på dansk 20 billioner) - størrelsen af USA's årlige omsætning (dvs BNP) - ind i Titanic økonomien på 1-2 år kunne, muuligvis, være årsagen til at helvede ikke er brudt løs endnu - i dagspressen altid at finde under overskriften alla "opsvinget på vej" , "jobless upturn started" etc. Og Goddav-mand-økseskaft..

At resten af verden hænger på regningen med deres respektive febrilske forsøg ditto på at holde den pilrådne, men sikkert synkende skude flydende (da olien er bundet op i dollaren), er den største bedst bevarede ikke-hemmelighed.

Krisen har at folk - med egentlig ekspertise - været beskrevet som den værste nogensinde (man kan jo evt gense dokumentaren "Money Masters" der ligger frit på google video).

Jvf 30erne: hyperinflationen raslede afsted i det gamle Tyske bankerotte imperie efter sammenbruddet på Wall street i 1929, da der dengang netop også var intet til at bakke de sedler op seddel presserne spyttede ud i en lind strøm.

Grunden til at et absurd inflationært tryk ikke har infundet sig endnu kan man diskutere, men mon ikke den parallelle kontraktion (læs totale sammensmeltning) i forbruget og dollar bindingen til olie afregningen er grunden? (Iran afregner siden 2001 olie i Euro. Iran er det eneste land i verden hvor børsen er godt uberørt af krisen..)

Den faktiske arbejdsløshed iøvrigt i USA (såvel Eu) ligger faktuelt over de officielle "pyntede" statistikker. I 1950 statistik feks (hvor den marginale arb styrke, felxjobs etc ikke indgår som fuldtidsbeskæftigelse) ligger USA nu over 15%, hvilket er veldokumenteret trivial fakta (se feks Newsweeks http://tinyurl.com/md38j6 eller Wash Posts http://tinyurl.com/pkydfm).

Hvad man yderligere kan diskutere er om selve nøgle statistikken, altså det "rene" arbejdsløshedstal også er markant forvredet (se feks www.shadowstats.com).

Skal vi decifrere de oplysninger der ligger i dis-informations havet lige nu så må det være noget i retningen af at den financielle elite (der faktuelt igennem Goldman Sachs forhold til staten i USA er ved magten og har været det siden Bretton Woods) lige har villet ruste sig med lidt flere matador penge og survivals suits inden korthuset endeligt ramler sammen.

Læs iøvrigt "slaget" om den iranske olie (der ligessom med Sadam-varieteen bliver kaldt for "masseødelæggelses våben") som amerikanernes (CIA's/CFR/trilateral commision) svar på hyperkapitalismens helt afgørende problem - PEAK OIL (det kan man jo google, hvis man har en eftermiddag).

Tænk, hvor bliver det fantastisk, når vi ikke længere skal investere utallige milliarder i det postyr, jagten på råstoffer forårsager. Krige vil slutte, livsfarlig minedrift og olieboring vil standse - og vi vil alle, når bioenergierne vinder frem, med Voltaires ord skulle 'passe vores have'. Freden, men ikke stilheden og stilstanden, vil sænke sig over menneskeheden.

Jens Carstensen

Citat:" Vi har altså været gennem et par årtier, hvor der med hver krise er forsvundet job til lavtlønslande i den tredje verden -og til teknologiske landvindinger, som har sat virksomhederne i stand til at producere mere med færre hænder".

Hvor er firmaernes sociale profil henne i forbindelse massefyringer og hvilke overvejelser ligger der bag det faktum, at det overvejende er i de produktive eller industrielle erhverv, at man har set udflytningen af arbejdspladser til tredje verdens lande som en løsning ?

En opgørelse viser, at 71.000 arbejdsløse i Danmark hverken får bistandshjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse.

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article1806203.ece

Ikke så sært, at nogle vælger kriminalitet, pokerspil eller prostitution som udvej. Hvad gør man for at hjælpe disse grupper ud af fattigdom, kriminalitet og lignende? Hvad med at tilbyde dem opkvalificering / uddannelse og hjælp til at finde et arbejde?

Hvorfor diskriminerer staten disse grupper? Hvorfor er det kun dem, som staten i forvejen forsørger, som kan få hjælp? De som ikke kan få en krone, kan have nok så meget brug for det.

@Peter Hansen

Desværre kan man også frygte, at der bliver kamp til sidste borehul, da ingen andre energiformer kan erstatte olien, hvis tingene skal fortsætte som de er nu (BAU).
De fossile brændsler truer bæredygtigheden, men de kan ikke erstattes med biobrændsler på en bæredygtig måde.
Dem, der tror det, har bare været grebet af hybris på baggrund af, at de har været så heldige, at de har levet i en kort periode med adgang til højpotente, lettilgængelig og billige fossile brændsler.
De tror, at det altid har været sådan og at det altid vil forblive sådan.

På den anden side, Erik Rolfsen Nissen, er flytrafikken på et årti blevet 70% mindre co2-udledende, og der er forsøg med brændselsceller, baseret på brint, der jo vil kunne fremstilles uden brug af fossile brændstoffer. Jeg er optimist på dette felt. (Men det bekymrer mig lidt, at vi ikke hørte om resultatet af prøveflyvningen med et brændselscelledrevet fly for et par måneder siden!).

Niels-Holger Nielsen

Som min gamle far af og til sagde:

"Der er altid nogen man kan bilde ind, at der er gået ild i vandet, og at det skal slukkes med hø."

Niels-Holger Nielsen

Kan vi ikke slippe for disse nonsensartikler om den økonomiske krise. Hver weekend skal vi trækkes med lortet. Kapitalismen er født af kul og døbt i olie. Liget kan stedes til hvile i en tom oliebrønd.

Niels-Holger Nielsen

Det er ikke krisen, der har nået bunden, men artiklerne om krisen.