Læsetid: 6 min.

Fischer Boel har sat markant aftryk på EU's landbrugspolitik

Mariann Fischer Boel har haft succes som landbrugskommissær, men hun slipper landbrugspolitikken midt i et opgør mellem gamle og nye støtteordninger
Mariann Fischer Boel har i sin tid som landbrugskommissær gjort op med bl.a. den omfattende støtte til sukkerproducenterne, men liberaliseringen af landbruget vækker fortsat stærke følelser blandt EU's bønder. Her fordeler belgiske mælkeproducenter tre millioner liter mælk i protest mod de lave mælkepriser.

Mariann Fischer Boel har i sin tid som landbrugskommissær gjort op med bl.a. den omfattende støtte til sukkerproducenterne, men liberaliseringen af landbruget vækker fortsat stærke følelser blandt EU's bønder. Her fordeler belgiske mælkeproducenter tre millioner liter mælk i protest mod de lave mælkepriser.

Yves Herman

19. september 2009

Onsdag eftermiddag i denne uge i den lille by Ciney midt i Wallonien i det sydlige Belgien.

Under stor pressebevågenhed kører 300 traktorer frem og tilbage på en kæmpe mark, mens de sprøjter godt tre millioner liter mælk ud over jorden, som bliver mere og mere hvid. De tre millioner liter mælk svarer til den daglige produktion i regionen, og de mange liter spildt mælk er udtryk for mælkebøndernes vrede over de meget lave mælkepriser, som i øjeblikket lægger et tungt økonomisk pres på de europæiske landmænd.

Aktionen i Ciney er blot én af en række aktioner den seneste uges tid, hvor landmænd over hele Europa har destrueret deres mælk i forsøg på at presse prisen på mælk i vejret.

Samtidig forsøger de at presse EU til at gøre noget ved deres situation. De vil have sænket loftet over mælkeproduktionen yderligere, så priserne kan komme op igen, i takt med at udbuddet falder. EU er ellers i fuld gang med at afvikle loftet over produktionen, der skal falde helt bort i 2015, så de frie markedsmekanismer kan komme til at gælde på området.

Et særligt erhverv

Slaget står altså mellem støtte og liberalisering, og dermed er mælkeaktionerne et glimrende billede på de udfordringer, der ligger i EU's fælles landbrugspolitik, og på de dilemmaer og konflikter, Danmarks nu afgående EU-kommissær, Mariann Fischer Boel, har skullet forholde sig til og navigere igennem i løbet af sine fem år som landbrugskommissær i Bruxelles.

For EU' s landbrugspolitik - CAP'en som den hedder på Bruxelles-slang (Common Agricultural Policy) - er et stort spind af støtteordninger, opkøbsmekanismer, markedsregulerende tiltag og modstridende politiske interesser. Et spind, som er blevet spundet siden dannelsen af det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958.

»Op gennem 1960'erne og helt op til 1990'erne har landbrugspolitikken blevet udformet efter et paradigme om, at landbruget er et specielt erhverv, hvor der gælder specielle vilkår som for eksempel vind og vejr. Det betyder, at man ikke på samme måde som i andre erhverv kan kontrollere volumen og kvalitet. Derfor har der været en opfattelse af, at det er et erhverv, der behøver støtte,« forklarer Christilla Roederer-Rynning, der forsker i EU's landbrugspolitik ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Massiv overproduktion

Samtidig var der efter Anden Verdenskrig stor interesse for at stabilisere landbrugsmarkedet. Dels for at undgå en ny fødevaremangel, dels fordi yderligtgående politiske kræfter i mellemkrigsperioden rekrutterede en stor del af deres medlemmer i landdistrikterne, hvor mange havde det svært økonomisk.

»Paradigmet omkring landbruget kaldes exceptionalism, simpelthen fordi landbruget blev anset for at være et helt særligt område, hvor man skulle bruge ekstraordinære økonomiske midler. Det er den tankegang, der har styret den europæiske landbrugspolitik indtil 90'erne,« siger Christilla Roederer-Rynning.

Exceptionalism-tanken betød, at man i mange år gav europæiske landmænd en såkaldt produktstøtte: Jo mere man producerede, desto mere tjente man.

Men i stedet for den ønskede stabilisering af markederne førte støtten til en kronisk overproduktion af fødevarer i Europa. Overproduktionen resulterede i de famøse mælkesøer, vinsøer og smør- og sukkerbjerge, som man så i 1980'erne, hvor man blev nødt til at destruere fordærvede fødevarer, der lå på lager og ikke kunne afsættes.

Samtidig dumpede EU en masse fødevarer ud på det globale marked, hvilket irriterede mange af fællesskabets handelspartnere på grund af de handelsforvridende konsekvenser. Derfor var der både internt og eksternt pres for at ændre landbrugspolitikken, og i 1992, under den irske landbrugskommissær Ray MacSharry, kom den første store reform . Den blev fulgt af yderligere en reform i 2003 under den østrigske kommissær Franz Fischler.

Tanken bag reformerne var at konvertere produktstøtten til direkte støtte, hvor landmændene i stedet fik en check i hånden, afhængig af hvor mange hektar, der hørte til deres brug. Dermed var det til mange landmænds fortrydelse lige meget, om de producerede noget eller ej.

Lunken modtagelse

Alle sektorer i landbruget var imidlertid ikke reformeret, da Mariann Fischer Boel trådte ind på scenen i 2004. En scene, hvor hun ikke umiddelbart blev modtaget med stående applaus. »Hun var godt kendt i miljøet, fordi hun havde været formand for ministerrådet i 2002 under det danske EU-formandskab. Og eftersom Danmark står for en liberal reformvenlig politik, når det gælder CAP'en, så var der en del modstand fra socialdemokraterne i Europaparlamentet, som frygtede, hun ville være for liberal i sin politik og dermed for hård ved landmændene,« fortæller Jacob Bagge Hansen, chef for landbrugets paraplyorganisation Landbrug og Fødevarers kontor i Bruxelles.

Paradoksalt nok lød det fra modstandere i Danmark, at Mariann Fischer Boel ville være for venligt stemt mod landmændene, i og med at hun selv modtog støtte til sit gods Østergaard på Fyn. Hendes aktier i Danisco og det faktum, at hendes mand var medejer af en russisk svinefarm, trak også store overskrifter i den hjemlige presse, hvor der blev stillet spørgsmål ved hendes habilitet.

Men røgen lagde sig, og fem år efter er der bred enighed om, at Mariann Fischer Boel står til en høj karakter, når hun skal overdrage kommissærposten til sin efterfølger.

Pragmatisk kommissær

»Hun har været meget god til at indgå kompromisser. Hun har stillet alle lige og er kommet så langt, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre under de betingelser, det er at få 27 lande til at arbejde sammen,« siger Neil Parish, britisk konservativ, der som formand for Europaparlamentets landbrugsudvalg i perioden 2007-2009 har arbejdet tæt sammen med Mariann Fischer Boel.

Og Fischer Boel har haft brug for sin evne til at søge kompromis. Sukkerreformen i 2005 var hendes første svendestykke som kommissær. Sukkersektoren var ikke blevet reformeret i 40 år, men Mariann Fischer Boel gjorde op med EU's sukkerpriser, der dengang var tre gange højere end prisen på verdensmarkedets. Reformen betød, at EU nu importerer sukker i stedet for at være en af verdens største eksportører.

»Da så vi virkelig, hvad hun kan. Hendes udgangspunkt var at skære i sukkerkvoterne for at få produktionen og prisen ned, men da nogen foreslog, at man hellere skulle lave en opkøbsordning, så de svageste fik penge for at forlade sektoren, gjorde hun det. Hun er meget pragmatisk. Kan hun komme længere på en anden måde, end hun umiddelbart havde tænkt sig, så gør hun det,« siger Jacob Bagge Hansen.

Værdibaseret udvikling

Sukkerreformen blev fulgt af reformer af frugt- og grøntsektoren og af vinsektoren, og i 2008 kom så den anden store milepæl for Mariann Fischer Boels virke, da hun gennemførte det såkaldte sundhedstjek af CAP'en, som hun havde arbejdet på længe.

Sundhedstjekket gjorde op med støtten til landbruget og tog initiativ til at kanalisere flere penge fra den direkte støtte over til den såkaldte landdistriktsudviklingsstøtte. Den har ikke meget med produktion af fødevarer at gøre, men fokuserer på hjælp til for eksempel et renere miljø, økologisk landbrug, bedre dyrevelfærd og pleje af landskabet.

»På den måde bliver landbruget mere og mere værdibaseret, og det er noget, Mariann Fischer Boel i høj grad har skubbet på for. Der er ved at komme en accept af, at landbruget ikke kun er en forretning, men også en hel del andet. « siger Ann-Christina Lauring Knudsen, lektor ved Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet.

Stadig et særligt erhverv

Landbruget betragtes dog stadig som et særligt erhverv, der har behov for støtte.

»Det er i virkeligheden ikke princippet om støtte, der er til diskussion, men formen for støtte. I Europa har vi teknologi og knowhow til at producere landbrugsprodukter omkostningseffektivt, men samtidig vil mange også gerne have, at det sker miljørigtigt og bæredygtigt, og det koster,« påpeger Ann-Christian Lauring Knudsen.

Christilla Roederer-Rynning er enig.

»Klima, biotek og kloning er emner, der kommer til at fylde meget fremover. Andre lande uden for EU har for eksempel en meget mere liberal holdning til brug af genmodificerede fødevarer (GMO), end europæerne har, så vi risikerer, at vi kommer til at mangle foder til vores dyr, fordi andre lande hellere vil producere GMO, som giver et bedre udbytte, og så sælge til nye kunder, som er mere ligeglade med den slags,« siger Christilla Roeder-Rynning.

Hun påpeger, at der derfor venter vanskelige forhandlinger, når der skal gennemføres en ny reform på landbrugsområdet inden EU's nye budget for 2014-2020 skal vedtages.

Derfor er der måske ikke noget at sige til, at Mariann Fischer Boel stopper, mens legen er god, for at hellige sig sin familie. Ikke blot slipper hun så for mælkebøndernes vrede over, at hun ikke vil lægge låg på mælkeproduktionen og dermed gribe til de gamle markedsregulerende mekanismer. Hun slipper også for at skulle kæmpe kampen om de nye.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så får vi endnu en helt forkert drejning af emnet.

Nu skal vi til at finde os i GMO afgrøder for:

"vi risikerer, at vi kommer til at mangle foder til vores dyr, fordi andre lande hellere vil producere GMO, som giver et bedre udbytte, og så sælge til nye kunder, som er mere ligeglade med den slags,« siger Christilla Roeder-Rynning."

Vi i Danmark producerer alt for mange svin, alt for meget mælk og dette somm følge af de alt for billige importerede foderstoffer fra lande og kontinenter, hvor man ikke producerer mad til sig selv, da der er flere penge i at producere billigt foder til blandt andet dansk landbrugs overflødige hysdyrproduktion.
Vi kan sagten selv dyrke tilstrækkeligt med fodermidler og gør det for så vidt allerede, men det er billigere at få det ragtet den halve jord rundt end at købe danske egne produkter til de overflødige husdyrsproduktion.

GMO foder (foder dyrket på GMO planter) er ikke nødvendigt for vort landbrugs opretholdelse.

Til trods for den store mængde korn, svin og mælk som landbruget producerer i overflod, øges gælden hver dag, udhules natur, ødelægges levestederne for de vilde dyr og den vilde flora, vores grundvand forgiftes og landdistrikterne forarmes og affolkes.

JO den danske kommisær har gjort det godt men hvad har hun gjort for landbruget, som kan bruges til noget fornuftigt?

For slet ikke tale om, hvad har hun gjort for vores allesammens jord?