Læsetid: 3 min.

Globalt borgeropråb: Klimaaftalen skal forhandles færdig til jul

Mens verdens regeringsledere i øjeblikket nedtoner forventninger til klimatopmødet i december, er budskabet fra borgerne klokkeklart: 90 pct. mener, at der skal forhandles en aftale på plads i december, den skal være ambitiøs. De lande, der ikke over­holder den, skal kunne straffes Borgertopmøde
28. september 2009

Det er ikke til at tage fejl af. Resultaterne af verdens største borgertopmøde, hvor 39 lande i weekenden deltog for at diskutere, hvad vi skal gøre ved klimaforandringerne, har nu givet nogle meget klare budskaber.
På spørgsmålet om, hvorvidt der skal ligge en færdig aftale efter klimatopmødet i december, eller om det kan vente nogle år, svarer 90 pct. at der skal handles nu.

Borgerne er ikke indstillede på, at mødet i København blot er begyndelsen på en længere proces, som Barack Obama ifølge The Guardian skulle have sagt under en samtale med blandt andet Canadas premierminister, Stephen Harper, under G20- mødet i sidste uge.

Mere end 40 pct.

Men borgerne vil også have en ambitiøs aftale hjem. Ni ud af 10 mener, at de rige lande skal forpligte sig til kortsigtede reduktionsmål på 25-40 pct. eller mere. Heraf siger 59 pct. at de rige landes reduktion skal ligge mellem 25 og 40 pct., som er det reduktionsmål FN’s klimapanel har vurderet er nødvendigt. Men en tredjedel af verdens borgere er parat til at gå længere endnu: De mener, at de rige lande bør reducere mere end 40 pct., og det er ikke kun u-landene, der har den holdning. Det bakkes op i eksempelvis Tyskland, Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Italien og USA. I Californien og Massachussets er f.eks. fire ud af 10 borgere klar til en CO2-reduktion på mere end 40 pct.
Generelt er borgerne også enige om, at u-landene ikke skal forpligtes til de samme reduktionsmål som de rige lande, og 75 pct. støtter, at u-landenes CO2-udledninger må øges i takt med væksten.

Ud over at diskutere en række konkrete spørgsmål om klima, har borgerne i hvert land formuleret en specifik anbefaling til politikerne, og listen over de 39 anbefalinger spænder vidt fra entusiastiske opfordringer til mere konkrete bud på, hvad der må gøres.

Borgere i Indien henviser med deres anbefaling Go clean and green til udvikling af renere teknologi og vedvarende energi uden patenter.
I Sverige vil man indgyde mod og beslutsomhed med anbefalingen: Be brave! og opfordrer til »vidtgående og bindene beslutninger om store reduktioner«.
Finske borgere vil have carbon footprint på alle produkter, så forbrugerne kan guides til bedre klimavalg, mens de i Vietnam foreslår, at udvikling af renere teknologier i fattige lande finansieres via CO2-emissionsskat i rige lande.

Kina, Storbritannien, Frankrig og Georgia (USA) understreger uddannelse som et vigtigt element til at øge borgernes bevidsthed om klima i hverdagen og viden om eksisterende handlemuligheder.

Klimadomstol

Et af de mest nytænkende forslag kommer fra borgerne i Bangladesh, der foreslår at etablere en international klimadomstol. Den skal føre tilsyn med lande, der har en negativ indflydelse på klimaet, der skal kunne føres klima­sager, så de ansvarlige bliver straffet, og de lande, der er blevet negativt påvirket, skal kunne kræve kompensation.

Men det er ikke kun Bang­ladesh, der støtter et system, hvor man kan håndhæve klimaovertrædelser.
Den globale stemning lægger op til, at det ikke længere skal kunne betale sig at snige sig uden om de reduktionsmål, man som land har forpligtet sig til. 82 pct. mener, at manglende overholdelse af klimaaftalen skal straffes, og heraf siger 47 pct., at straffen skal være af en karakter, der gør det urentabelt at snyde.

Spørgsmålet om prisregulering af fossile brændstoffer var også på dagsordenen. 75 pct. af borgerne mener, at fossile brændstoffer skal være dyrere enten i alle lande eller kun i de rige lande, mens en femtedel ikke støtter en prisregulering.
I Sverige og Bangladesh er henholdsvis 100 og 99 pct. parate til prisstigninger, mens næsten halvdelen af borgerne i Italien, Frankrig og Storbritannien mener, at fossile brændstoffer ikke bør prisreguleres.
Endelig er et stort flertal på 86 pct. også enige om, at der skal oprettes et globalt finansieringssystem for at hjælpe u-landene med teknologiske løsninger og klimatilpasning.

Generelt lader det til at være nemmere at opnå enighed blandt verdens borgere end blandt deres regeringsledere. Kun i få tilfælde var der stor uenighed.
Det gjaldt f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt landets egne politikere bør gøre det til en høj prioritet at tilslutte sig en eventuel aftale i København. Her svarer 90 pct. af verdens borgere ja.

Men i det Berlusconi-styrede Italien, hvor 88 pct. i øvrigt mener, at det er vigtigt at få lukket klimaaftalen i december, og hver tredje bakker en højere reduktion end 40 pct. op, har halvdelen af borgerne svaret nej til dette.
På www.wwviews.org kan man boltre sig og sammenligne svar fra lande og kontinenter på kryds og tværs samt læse mere om borgernes anbefalinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvem er disse borgere? Er der tale om et repræsentativt udsnit af borgere på planeten, eller er der tale om de relativt få, der har fattet, hvor galt det i virkeligheden står til?

Hvis det er førstnævnte, så anser jeg ikke undersøgelserne for at være en disse bevendt: For jeg vil vædde på, at den gennemsnitligt magelige, moderne verdensborger ikke vil acceptere de ganske gennemgribende indgreb i deres hverdag, i deres forbrugsmønstre, som ville være resultatet, hvis deres såkaldte ønske virkelig blev ført ud i livet.

Ideen med en klimadomstol lyder jo ganske fin. Men hvem skal dog agere den udøvende magt, når en nation ikke makker ret? Marsmænd?