'Hvad er det, I gør ved mit land?'

Malalai Joya er Afghanistans yngste politiker. Og, bortset fra præsident Hamid Karzai, måske også den mest kendte. I hvert fald uden for landets grænser.

Hendes kompromisløse angreb på korrupte ministre, mistænkte krigsforbrydere, voldelige krigsherrer og skrupelløse narkobaroner har skaffet hende mange fjender. Fem gange har ukendte gerningsmænd forsøgt at slå den åbenmundede politiker ihjel. Men Malalai Joya bliver ved med at råbe op om demokrati, menneskerettigheder, kvindeundertrykkelse og retfærdighed. Alle de idealer, som det internationale samfund efter hendes mening har svigtet i Af- ghanistan.

Soldaterne skal ud

Malalai Joya er ikke meget mere end halvanden meter høj, men hendes insisterende, næsten grædefærdige stemme slår hårdt, selv på en knasende mobillinje fra Kabul.

»Jeg har den dybeste respekt for de danske familier, der har mistet deres sønner i Afghanistan. Jeg føler med dem, men jeg er nødt til at sige, at de giver deres liv for en forkert sag. Alle de internationale styrker bør trækkes ud af Afghanistan så hurtigt som muligt. Og det gælder også de danske soldater,« siger hun.

»Som det er nu, gør I kun ondt værre.«

Malalai Joya opfatter de internationale styrker i Af-ghanistan som en besættelseshær, der gør mere skade end gavn, fordi de er med til at holde hånden under præsident Karzais regering. En regering, som Malalai Joya betragter som dybt antidemokratisk.

»Hvis I trak jeres soldater ud, ville det være nemmere at slås mod demokratiets fjender. Som det er nu, er I med til at holde en korrupt mafia af fundamentalister, krigsforbrydere og narkobaroner ved magten,« siger hun og henviser til de beviser, som bl.a. menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har fremlagt.

Afghanernes krig

Malalai Joyas frustration over de udenlandske styrkers tilstedeværelse deles af mange afghanere, men indtil videre mener et flertal af af- ghanerne, at de internationale styrker skal blive i landet for at forhindre, at Taleban igen overtager magten.

Den udvikling er Malalai Joya imidlertid ikke så bange for.

»Det kan godt være, at tingene bliver værre en overgang, men den afghanske befolkning vil ikke finde sig i Taleban i længden. De skal nok rejse sig, og desuden er det her vores krig - ikke jeres,« siger hun.

»Som det er nu, er vi gidsler mellem Taleban og de internationale styrker. Hver dag er der kvinder og børn, som bliver dræbt på grund af kampene.«

At antallet af civile dræbte er styrtdykket de seneste måneder imponerer ikke den afghanske politiker.

»Det er ikke nok, at antallet af dræbte falder i en måned eller to. Samtidig har juli jo været den blodigste måned overhovedet, siden invasionen i 2001. Det kan ikke bliver ved på den her måde.«

Spil for galleriet

Malalai Joya har i det hele taget svært ved at få øje på nogen positiv udvikling i Afghanistan i øjeblikket.

»I fører en helt forkert politik i mit land. Fundamentalisterne, krigsherrerne og narkobaronerne har aldrig haft så meget magt, som de har nu,« siger hun og henviser til, at præsident Karzai, ifølge de foreløbige optællinger, ser ud til at vinde det netop overståede præsidentvalg sammen med to vicepræsidenter, der bl.a. er involveret i krigsforbrydelser og narkohandel.

»Alle demokratiets fjender har sluttet sig sammen, og resultatet er et valg, der var afgjort på forhånd. Det har ikke været andet end spil for galleriet, et forsøg på at bilde omverdenen ind, at vi har en eller anden form for demokrati. Det har vi ikke, og det ved den afghanske befolkning udmærket,« siger hun og mener, at det er en af grundene til, at kun omkring halvdelen af af- ghanerne har stemt.

»Vi er ved at miste håbet,« siger Malalai Joya med en stemme, der er ved at knække over.

Hun understreger, at de demokratiske kræfter i dagens Afghanistan føler sig svigtet.

»Hvad er der tilbage, hvis de gamle religiøse fundamentalister fra mujahedin-tiden overtager magten igen,« spørger hun.

»Og så vil I oven i købet have, at vi skal slutte fred med terrorister som Talebans leder, Mullah Omar, og hans allierede Gulbuddin Hekmatyar. Hvis det sker, så er ringen virkelig sluttet. Så er alt tabt.«

Demokratisk alternativ

Malalai Joya indrømmer, at et levedygtigt alternativ til Karzai-regeringen er svært at få øje på, men hun mener ikke, det er for sent at skifte hest.

»Det internationale samfund bør hurtigst muligt droppe støtten til Karzai og hans hold af korrupte krigsforbrydere og i stedet satse på de demokratiske kræfter, der findes i mit land,« siger hun.

»Vi er ikke mange, men der er folk, som er parat til at kæmpe for et demokratisk alternativ,« siger hun og peger bl.a. på præsidentkandidaten Ramazan Bashardost, der står til at få omkring 10 procent af stemmerne.

Han har ført en anti-korruptionskampagne og tiltrukket mange intellektuelle proteststemmer, ikke mindst i byerne. Den anden oppositionskandidat, den aristokratiske økonom Asraf Ghani ventes at inkassere omkring fem procent af stemmerne, mens Karzai ventes at få omkring 50 procent. Hans stærkeste udfordrer, den tidligere mujahedin-leder Abdullah Abdullah står til 35 procent,

»De demokratiske kræfter er svage, for hverken regeringen eller det internationale samfund støtter os. Hvis USA og Danmark virkelig ønsker fred og fremskridt i Afghanistan, så er det på tide, I skifter hest. Ellers bliver der aldrig nogen retfærdighed for mit hårdt prøvede folk, og da slet ikke for os kvinder.«