Nyhed
Læsetid: 5 min.

Grønlands selvstyre tages som gidsel i klimaforhandlinger

Det grønlandske selvstyre undermineres, når Danmark ikke vil fremføre Grønlands ønske om større CO2-kvoter i forhandlingerne om en international klimaaftale. Ledende grønlandske politikere og erhvervsledere beskylder klimaminister Connie Hedegaard for at tilsidesætte traditionen for at repræsentere alle rigsfællesskabets parter
Hvis ikke Grønland får lov at udlede mere CO2, har landet reelt ikke mulighed for økonomisk udvikling, mener Henrik Leth, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.

Hvis ikke Grønland får lov at udlede mere CO2, har landet reelt ikke mulighed for økonomisk udvikling, mener Henrik Leth, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.

Morten Rasmussen

Udland
14. september 2009

Grønlands nye selvstyre er vingeskudt fra starten, medmindre Grønland får en markant højere CO2-kvote, der vil tillade landet at udvikle en industri, påpeger ledende grønlandske politikere og erhvervsledere. De retter en hård kritik mod klimaminister Connie Hedegaard forud for klimaforhandlingerne i morgen mellem Hedegaard og Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut, som det grønlandske selvstyre hedder i dag.

»Hvis ikke man finder en løsning, der kan give os mulighed for at udvikle os, så kan vi jo lige så godt ophæve selvstyreloven og lave Grønland til en region i Danmark. Vi har reelt ingen mulighed for at udvikle Grønlands økonomi,« siger direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth, der betragter spørgsmålet om CO2-kvoter som afgørende for selvstyrets økonomiske fremtid.

Selvstyreaftalen bygger på en formodning om, at Grønland vil kunne udvikle sin økonomi i de kommende år gennem blandt andet olie- og mineraludvinding og dermed afvikle sin afhængighed af det danske bloktilskud. Men hvis Danmark ikke vil forhandle en ordning på plads, der tillader Grønland at øge sit CO2-udslip, får industrialiseringen i Grønland svært ved at komme i gang, lyder advarslen fra grønlandske politikere og erhvervsfolk.

Hvem forhandler for os?

Information møder Kuupik Kleist, umiddelbart efter at selvstyreformanden i en halv time forgæves har forsøgt at overbevise den danske statsminister om, at Grønland skal med til et klimaformøde i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.

»Når det spidser lidt til, træder nogle mekanismer ind, som tilsiger, at når Grønland ikke er en stat, så sidder vi ikke med, når statslederne diskuterer de her ting. Vi havde en ide om, at jeg i det mindste skulle være til stede, men det bliver vi ikke inviteret til af Danmark. Nu er det staten, der sætter sig ved bordet,« siger Kuupik Kleist og påpeger, at 'staten' så også må lytte til og videreformidle de grønlandske interesser.

En højtstående grønlandsk embedsmand, der har fulgt klimaforhandlingerne mellem Grønland og Danmark tæt, mener, at Connie Hedegaard gennemgående har haft en arrogant og afvisende holdning over for de grønlandske interesser.

»Grønland har aldrig deltaget som et ligeværdigt medlem af den danske delegation i de internationale forhandlinger,« påpeger kilden, som udtaler sig anonymt på grund af sin position.

Politisk uenighed

Det sidste år er det blevet mere og mere klart, at Danmark og Grønland har markant forskellige synspunkter i klimaspørgsmålet. Grønland ønsker en meget højere CO2-kvote, der vil tillade landet at udvikle en industri. Men Danmark ønsker ikke at lave særaftaler af frygt for, at det vil svække Danmarks position som vært for klimatopmødet.

I et læserbrev i den grønlandske avis Sermitsiaq i fredags støtter Grønlands Arbejdsgiverforening selvstyreformand Kuupik Kleists ret til at alliere sig med andre lande end Danmark i klimaforhandlingerne. Kleist har meddelt, at han overvejer at gå sammen med G77, sammenslutningen af fattige lande, for at varetage Grønlands interesser.

Det ville være uhørt i internationale forhandlinger, hvis ikke Danmark forhandlede på vegne af hele rigsfællesskabet. Men Kleists forslag skal ses i lyset af forhandlingsforløbet mellem de danske og grønlandske politikere om Grønlands CO2-kvote. Grønland har deltaget som observatør i den danske delegation ved de sidste to års klimamøder, men grønlænderne oplever, at Danmark ikke lytter til dem.

»Vi er jo ikke enige. Og der bliver ikke lyttet til Grønlands synspunkter i den danske delegation,« siger Kuupik Kleist.

Grønland sendte i maj Connie Hedegaard et forslag til forhandlingsteksten, som vil give Grønland en markant højere CO2-kvote. Men i sit svar gør Connie Hedegaards departementschef, Thomas Egebo, det klart, at Danmark ikke har i sinde at fremføre forslaget. Departementschefen understreger samtidig, at beslutningen om et eventuelt kvoteforslag »under alle omstændigheder er regeringens afgørelse«. Grønlænderne må altså ikke forhandle på egen hånd.

Læs hele Thomas Egebos svar her.

Information har talt med flere kilder, der udtrykker frustration over, at Connie Hedegaards ambition om en international aftale tilsidesætter traditionen for, at Danmark i internationale forhandlinger taler på vegne af hele rigsfællesskabet. Henrik Leth henviser blandt andet til arbejdet i Den Internationale Hvalkommission, hvor Danmark i mange år har arbejdet loyalt for Færøerne og Grønlands krav. Men situationen er anderledes ved klimaforhandlingerne. De danske embedsmænd har meldt ud, at Danmark som vært for klimatopmødet ikke selv vil fremføre en forhandlingsposition. Dermed giver det heller ikke mening at forsøge at skabe en fælles position i rigsfællesskabet, som der ellers er tradition for. Danmark har reelt overleveret sit forhandlingsmandat til EU, som Grønland ikke er medlem af.

Det efterlader nogle meget markante grønlandske interesser uden afsender eller ejermand ved det internationale klimatopmøde i København.

Olieeventyr er på spil

I de danske medier har spørgsmålet om Grønlands voksende CO2-udslip mest drejet sig om planerne om en aluminiumsmelter på Grønlands vestkyst, der vil fordoble Grønlands samlede CO2-udslip, hvis den bliver bygget. Men smelteren er kun en lille brik i et kommende grønlandsk CO2-regnskab. Den store synder er olien.

Grønlændernes udspil til klimaforhandlingerne lagde op til, at Grønlands CO2-kvote skulle hæves fra de nuværende 674.000 ton til 10 millioner ton. Altså en stigning på mere end 15 gange det nuværende emissionsloft. Det bygger på en beregning, revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers har lavet for Grønlands Råstofsdirektorat om Grønlands CO2-udslip, ud fra det scenario, at der kommer gang i industrialiseringen og særligt olieindustrien.

Problemet for Grønland er, at de fleste af de nuværende olieproducerende lande ikke betaler for den CO2, olieproduktionen medfører. De store producenter i Mellemøsten har slet ikke tilsluttet sig Kyoto-protokollen, og Danmark har sikret sig CO2-kvoter for sine oliefelter i Nordsøen inden for EU. Men uden en særordning ved klimaforhandlingerne vil Grønland skulle købe CO2-kvoter til hele sin olieproduktion. Det vil give en højere produktionspris på en i forvejen høj pris for at udvinde olie i det barske arktiske klima og kan i sidste ende betyde, at investorerne bliver væk.

»Hvis olieindustrien i Nordsøen og aluminiumsproduktionen i Europa skulle betale for deres CO2-kvoter, skulle vi selvfølgelig også. Så var det lige konkurrence. Men hvis de lande, som har svinet mest frem til 1990, skal spare fra deres udgangspunkt, og vi andre skal købe fra start, hvis vi vil have nogen form for udvikling, så har vi et problem,« siger Henrik Leth.

Kuupik Kleist advarer om, at den danske politik ved klimatopmødet risikerer at fastholde Grønland i et afhængighedsforhold med Danmark mange år fremover.

»De danske politikere mener på den ene side, at Grønland er en økonomisk belastning for Danmark. Man vil så hurtigt som muligt skære ned på det økonomiske tilskud til Grønland. På den anden side må Grønland ikke frit udvikle en økonomisk vækst på industri og råstofudvinding,« siger han og tilføjer, at problematikken er central i klimaforhandlinger.

Hvis Danmark som vært ikke er i stand til at løse den, er der langt til enighed på globalt plan.

»Det her gælder jo ikke kun Grønland. Der er jo en grund til at G77 er aktiv i klimadebatten. Ideelt set kunne man have håbet på, at den globale klimapolitik samtidig ville tjene til et mere ligeværdigt og retfærdigt syn på fordelingen af verdens goder. Den del skorter det en del på stadigvæk,« siger han.

Serie

Grønland efter revolutionen

Seneste artikler

  • Leves det gode liv i by eller bygd?

    14. oktober 2009
    Grønlænderne vil få en bedre opvækst og flere muligheder, hvis de bor i byerne, mener finansminister Palle Christiansen. Vrøvl, siger forsker, der mener, at bygderne kan være en lige så god ramme om det gode liv som byerne,
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Johansen

Jada, det er vel nok urettferdig, at Grønlands selvstyrende likvidasjonskomite ikke får lov å sitte som dekorativ utsmykning og velsigne noen små ekstra CO2-bidrag til destruksjonen av klodens siste ubetente flekker.

Spøk tilside:

Dette blir som å høre IAEA klage på vegner av den globale atomindustrien over at Nordkorea ikke får lov å ha sine egne selvforvaltede atomutslipp, eller at ulanda ikke får ha sine egne små taktiske atombomber.

I en verden der Obama av det globale mediaturet portretteres som en ny Hitler er det sant å si lite annet å forvente enn mediaturets nye Moskvaprosesser mot enhver nokså liten avvikende tankeforbrytelse. Hedegaards forståelse av klimaproblemets globale alvor er selvsagt en slik tankeforbrytelse i mediaturets øyne, fordi den bremser en smule på oljeprofittene.

Nu skal grønlænderne jo huske de bare er statister får Klimaterieministeren når hun leger turisfører for de internationale klimaturister. Så har hun noget i baggrunden, når hun holder taler.

Der er nok nogen, der synes det måske var bedst at Grønland blev helt selvstændig - så kunne Danmark helhjertet gå ind for forbud mod handel med sælskind og forbud mod hvalfangst.

Udenrigspolitisk ville et selvstændigt Grønland på grund af sin geografiske placering kunne spille på det rige Norge, Putins ambitiøse Rusland og USA..

Iøvritg tror jeg , at det tager så lang tid at få infrastrukturen til en grønlandsk (arktisk) olieproduktion bygget op , at alternative energikilder til den tid er blevet superrentable set i forhold til dyr arktisk olie., ( Det vil være lykkeligt for det arktiske miljø.)

Jeg synes ærligt talt at det er under lavmål at sammenligne Grønlands ønske om at hæve deres i forvejen ganske lave CO2-udledning for på den måde at kunne opnå en økonomisk selvstændighed og bæredygtighed med Nordkoreas atompolitik. Det er absolut ikke sammenligneligt.
I diskussionen glemmer vi ofte, at det ikke er igennem hverken fri handel eller en bæredygtig miljøpolitik, at vi har opnået den økonomisk priviligerede situation, vi er i nu. Hverken os eller noget andet vestligt land.

Jeg synes det er hyklerisk at gøre Grønland - eller noget andet udviklingsland - til taber i et politisk spil, så længe vi ikke selv har taget seriøse skridt mod en bedre klimapolitik (med handling bag).

Så det giver mig en yderst dårlig smag i munden, når vi påtvinger andre en økonomisk spændetrøje uden at betale for de skader vi har påført.

Ralph Sylvestersen

@Casper

Meget er relativt, men at påstå at Grønland har en lav CO2-udledning er måske en kende overdrevet.

Ca. 55000 indbyggere i Grønland brugte i 2007 2,7 mill. MWh - til sammenligning kan anføres at Kolding med 87000 indbyggere brugte 2,0 mill MWh.

Forholdet er ca. det samme mht. den årlige CO2-udledningen; 11,5 tons CO2/capita i Gr.l - og et energiforbrug på 48800 KWh/capita per år. (kilde; Gr.l. statistik)

Dertil kommer at stort set alt i Grønland er produceret i "udlandet": Der findes næppe et søm i Gr.l. som er fremstillet lokalt.

Og fx indgår olieforbruget i skibe der transporterer varer til/fra ikke i energistatistikkeren - og mange store grønlandske fabrikstrawlere bunker olie til søs eller i udlandet og det bliver heller ikke medregnet i regnskabet...

Dk har selvsagt et medansvar for denne opvisning i ubæredygtighed..

Anita Storr-Hansen

Aerlig talt, jeg synes, at Danmark skulle bruge en meget stoerre del af u-landsbistanden i Groenland, hvor vi selv har aktier i miseren og mulighed for at forbedre forholdene, end i de tidligere franske og britiske kolonier.

Slap af med sælskindsforbudende og det samme gælder hvalfangst. Det er de mest økologiske produkter der kan støves op og jeg kan blive helt kogt over at grønlænderne konstant skal ligge under for, at en stor del af resten er verden er så utroligt fremmedgjort overfor den ganske naturlige ting det er, at slå havpattedyr ihjel. Der er nok af dem og de lever et naturligt liv indtil de bliver skudt.

Selvstyret arbejder på højtryk for at gøre selvstændighed til en reel mulighed og hvis højere CO-2 kvoter er den eneste mulighed for økonomisk selvstændighed, så må vi hjælpe vore grønlandske kammerater med at finde frem til en brugbar løsning og det er ikke at holde Grønland på overførselsindkomst fra en arrogant dansk regering.