Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Han har hele verden i sin hånd'

Man skal ikke tro, det er slut med amerikansk enegang, blot fordi præsident Barack Obama viser, at han respekterer FN, siger USA-eksperter, efter den amerikanske præsident for første gang talte til hele verden
USA har taget fejl. Demokrati kan ikke påtvinges udefra, tværtimod må hvert samfund søge sin egen vej og finde løsninger, der har rod i den kultur og de traditioner, som findes i landet, sagde præsident Obama i et klart opgør med den neokonservative tankegang, som prægede USA's udenrigspolitik under Bush.

USA har taget fejl. Demokrati kan ikke påtvinges udefra, tværtimod må hvert samfund søge sin egen vej og finde løsninger, der har rod i den kultur og de traditioner, som findes i landet, sagde præsident Obama i et klart opgør med den neokonservative tankegang, som prægede USA's udenrigspolitik under Bush.

Mike Segar

Udland
24. september 2009

Han giver verden det, den vil have. Sådan vurderer USA-eksperten Hans Mouritzen den tale, som den amerikanske præsident Barack Obama i går holdt for det internationale samfund. Foran statsledere fra 130 nationer, heriblandt både Libyens Muammar Gaddafi og Irans Mahmoud Ahmadinejad, lovede den amerikanske præsident, at USA igen er parat til at respektere både FN, de internationale menneskerettigheder og fremmede landes kultur.

Med budskabet om, at verden står over for så alvorlige problemer, at de kun kan løses i fællesskab, undskyldte han både CIA's tortur, Irak-krigen, Guantánamo og sit lands fodslæberi i klimaspørgsmålet. Han lovede samtidig, at det nye USA vil arbejde for atomnedrustning, fredsløsninger i Afrika og Mellemøsten samt gøre sit til at redde planeten fra en klimakatastrofe og fra kommende økonomiske kriser.

»Han siger alle de rigtige ting, og med undtagelse af de baltiske lande, Polen og Israel har han verden i sin hule hånd,« siger Hans Mouritzen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Én gang stormagt

Budskabet i Obamas første tale til det internationale samfund var klart. USA ønsker dialog med omverdenen, demokrati skal ikke stoppes ned i halsen på andre lande mod deres vilje, respekten for FN er genoprettet, landets milliardgæld er betalt, og verdens stormagt nummer et er parat til igen at overholde de internationale spilleregler.

Trods den nyfundne respekt for FN skal man imidlertid ikke tro, det er slut med amerikansk enegang, understreger politolog Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet. En stormagt er og bliver en stormagt.

»Obamas tale er den mest positive tale over for FN, som jeg nogensinde har hørt fra Det Hvide Hus, men man skal ikke tro, at han dermed lover, at USA fremover altid vil gå igennem FN, når der skal handles internationalt. USA er en stormagt og vil som sådan altid forsøge at bruge FN til at fremme sine egne interesser. Mens Bush-administrationen nærmest hadede FN, er signalet nu, at USA fremover vil forsøge at handle gennem FN, fordi det giver legitimitet, men der er ingen tvivl om, at USA også stadig er villig til at gå enegang, hvis man finder det nødvendigt,« siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på institut for statskundskab.

Det er USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen fra Copenhagen Business School enig i:

»Obama rækker hånden ud til FN, men han understreger samtidig, at han aldrig vil undlade at forfølge de nationale interesser, han er sat til at forsvare,« siger Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor på Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier.

Det var således ikke tilfældigt, at tv-stationen CNN, der transmitterede talen direkte fra FN's Generalforsamling, det meste af tiden fremhævede netop ét citat fra Obamas tale, hvor han erklærer, at han først og fremmest er valgt til at forsvare USA's interesser og »aldrig vil undskylde« for at have gjort netop det.

Store udfordringer

I sin tale opregnede Obama fire store udfordringer, som USA og det internationale samfund i øjeblikket står over for.

For det første mener han, at spredningen af atomvåben skal standses. Her truede han både Iran og Nordkorea med, at de vil blive stillet til regnskab, hvis de fortsat nægter at overholde ikke-spredningstraktaten. Samtidig lovede han, at USA og Rusland vil nå frem til en aftale om at reducere deres atomvåbenarsenaler. På længere sigt vil han arbejde for et totalt atom- våbenforbud.

For det andet skal en række af verdens væbnede konflikter løses, heriblandt konflikterne i Darfur og DRCongo og ikke mindst i Mellemøsten, hvor Obama lovede at fortsætte indsatsen for at få en tostats-løsning på plads i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Den tredje udfordring er ifølge Obama at redde planeten fra den truende klima- katastrofe. Her undskyldte den amerikanske præsident, at USA ikke tidligere har erkendt klimaproblemets omfang og lovede samtidig, at det er slut med USA's fod- slæberi.

Den fjerde store udfordring, som Obama fremhævede, er den økonomiske krise, som stadig rammer hårdt, især i Den Tredje Verden. Der er begyndende tegn på bedring i USA, sagde Obama og lovede at forhindre, at en lignende krise kan opstå.

I det hele taget kom den amerikanske præsident med mange og store løfter om alt det, han gerne vil nå. Men han gjorde også flere gange opmærksom på, at det er ikke er muligt at løse disse problemer alene.

»De, der har klandret USA for at handle egenrådigt, kan ikke i dag se passivt til og forvente, at USA klarer verdens problemer alene,« sagde han.

Obamas begrænsninger

Hvor mange af de gode intensioner, Obama i sidste ende kan gennemføre, afhænger imidlertid også af Obamas hjemlige opposition, der vogter på hvert et skridt, han tager, for at finde tegn på svaghed over for ærkefjender som Iran og Nordkorea.

Hans tale til FN var derfor en nøje udført balanceakt, hvor Obama dels rakte hånden ud til dialog med alle fra Gaddafi til Ahmadinejad, men samtidig understregede, at der er grænser for, hvad USA kan gå med til, især over for potentielle atommagter som Iran og Nordkorea.

Både Peter Viggo Jakobsen og Hans Mouritzen understreger imidlertid, at Obamas nye dialogorienterede linje ikke bare er affødt af ønsket om et opgør med Bush-tiden. USA er også en stormagt på vej ned.

På mange måder minder Obama om den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov, som i slutningen af 1980'erne indledte opgøret med statskommunismen, mener Hans Mouritzen.

»Obama er god til at skjule, at USA er en supermagt, der er på vej ned rent økonomisk, og som derfor ikke har råd til at være konfrontatorisk over for f.eks. Iran,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen peger også på, at der stadig er langt fra Obamas gode intentioner til handling:

»Han prøver at skaffe andre nationers opbakning til at løse problemerne, men der mangler konkret handling fra USA's side. F.eks. er der stadig langt igen, før man med rette kan sige, at USA går forrest i bestræbelserne på at redde klimaet. Og med hensyn til atomnedrustningen vil den formentlig komme til at gå så langsomt, at størstedelen af de amerikanske og russiske arsenaler stadig findes om 25-30 år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Historien er vor lærerinde, fordi den lærer os at den ikke exister.

En super tale af irans og libyens statsledere (skönt tolken var en skuffelse).
Det vil väre en rigtig god ide for freden i verden, at gennemföre den iranske präsidents forslag om, at den Arabiske Liga og Afrikanske Union, hver fik en repräsentant i sikkerhedsrådet indtil det kan repareres.

Läs den Iranske präsidents tale her (http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=6107339)

Jeg skal se om jeg kan finde en korrekt tekst af Gaddafi's tale.