Læsetid: 4 min.

Historisk tøbrud i Armenien-Tyrkiet-konflikt

De to arvefjenders regeringer er enige om at søge parlamentarisk godkendelse af to protokoller om åbning af grænsen, udveksling af ambassadører og en mindelig løsning på ’folkemord’-striden
De to arvefjenders regeringer er enige om at søge parlamentarisk godkendelse af to protokoller om åbning af grænsen, udveksling af ambassadører og en mindelig løsning på ’folkemord’-striden
10. september 2009

ANKARA – Det begyndte meget mellemøstligt med personlige kontakter – nemlig en tidligere schweizisk Ankara-ambassadørs tyrkiske hustru, hvis familiekontakter kunne trænge igennem til den tyrkiske regering med et forslag om at slutte den snart 100 år lange konflikt med Armenien.
De første hemmelige forhandlinger indledtes i 2007 i schweizisk regi, og i 2008 indledtes ’fodbold-diplomatiet’, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül i september så sit nationalhold vinde 2-0 i Armenien i VM-kvalifikationsgruppe 5.
Gül var første tyrkiske statsoverhoved i Yerevan, og han benyttede besøget til at gøre den hidtil lukkede dialog offentlig. Det har nu ført til »en realistisk mulighed for en løsning«, som en EU-diplomat i Ankara formulerer det.
Tøbrud er sket, og Serge Sarkisian, Armeniens præsident, ventes da også at være på lægterne til VM-returopgøret 14. oktober i Bursa, seljuk-tyrkernes historiske hovedstad i det vestlige Tyrkiet, dersom alt går efter planen.

Parlamenterne i spil
To dage før fodboldkampen udløber fristen for ratificering af to protokollerer, som de to regeringer er enige om, og som de respektive parlamenter nu drøfter. Vedtages de i begge lande, åbnes der op for etablering af diplomatiske forbindelser, åbning af den siden 1993 hermetisk lukkede tyrkisk-armenske grænse, armensk afståelse af krav om deres tidligere område på tyrkisk territorium og ’tættere udvikling af bilaterale forbindelser’. Dette omhyggelige ordvalg dækker den betændte internationale debat om tyrksisk-osmanniske massakrer på halvanden million armeniere i 1915.
Armenien har fået europæiske lande, herunder Schweiz, til officielt at kalde disse drab ’folkemord’, hvilket har international retlig konsekvens, bl.a. ved erstatningskrav. Tyrkiet afviser glosen og påpeger, at også hundredetusinder tyrker blev dræbt i de armenske områder under 1. verdenskrig.
Men protokollerne er efter års tovtrækkeri godkendt af begge regeringer d. 31. august, og parlamentarikerne fik seks uger til at drøfte deres ratificering. Hvis de ratificeres, vel at mærke.

Knasten i Azerbaijan
»For der er en knast,« siger en kilde i statsministeriet i Ankara, »og dens navn er Nagorno-Karabach«.
Hvor ’folkemordet’ er et problem i Armenien, er den armenske enklave i Azerbaijan, der løsrev sig i 1992 og ’beskyttes’ af armenske militærstyrker, et problem i Tyrkiet. Udenrigsministeriets hjemmeside oplyser, at armenerne også har besat fem tilstødende provinser, og kontrollerer 20 procent af Azerbaijans territorium. CIA’s landefakta angiver dog 16 pct. som besat område.
»Dersom der ikke aftales tilbagetrækning af armensk militær fra azerbaijansk område, kan armenierne godt glemme alt om normalisering,« tilføjer kilden, der ønsker anonymitet.
Nagaorno-Karabach er indenrigspolitisk sprængstof, og en bekymret Recep Tayyip Erdogan rejste selv til Baku, da indholdet af de to protokoller blev lækket i utide i april. Azerbaijans præsident Ilham Aliyev udbad sig samtidig en forklaring.
Azerbaijan har nære forbindelser til Tyrkiet, både sprogligt, kulturelt og som leverandør af naturgas. Erdogan havde den beroligende tone på, da han erklærede i Azerbaijans parlament, at Tyrkiets grænse til Armenien ikke åbnes før en aftale er forhandlet på plads, der fordrer armenske troppers til at trække sig tilbage fra azerbaijansk område.

Højlydt opposition
Erdogans erklæring brød med forståelsen mellem de to lande om at forhandle uden forhånds-betingelser. Og den var til ’internt brug’ i Ankara, hvor Erdogans islamisk hældende regering i forvejen er presset af en mere og mere agressiv opposition efter den nylige åbning af ’demokratisering’ i de kurdiske områder.
Også i Armenien høres røster imod forsoning, og deres politiske ammunition er ikke kun krav om tyrkisk accept af glosen ’folkemord’, men tillige støtten til de etniske armeniere i Azerbaijan, der udgør 1,5 pct. af befolkningen. De armenske hard-linere, støttet af en diaspora på det dobbelte af Armeniens indbyggertal, hæfter sig ved, at de to protokoller afstår fra kravet om, at Tyrkiet skal acceptere ’folkemord’, men siger, at Tyrkiet skal ’udvise den fornødne respek’ for det armeske syn på 1915-massakrerne. Protokollerne etablerer tillige en kommission af historikere fra de to lande med internationale eksperter, der kan gennemgå de osmanniske arkiver fra 1. verdenskrig, hvilket Tyrkiet har foreslået i årevis.
Men knasten er Azerbaijan, der har været en usynlig tredjepart i forhandlingerne, og som nu ser en mulighed for dels at komme af med de armenske besættelsestropper, dels få etableret en korridor til Naxcivan-provinsen, der ligger isoleret på armensk område. Og i denne uge rykkede Azerbaijan på netop de to spørgsmål, men i en forsonende tone og med forslag om genåbning af grænser og jernbaneforbindelser mellem de to lande, hvis altså en Nagorno-Karabach-løsning dribles på plads.

Løsning
Og det kan muligvis lade sig gøre, for som en diplomat udtrykker det:
»Der kan nok findes en løsning på det militære problem, for der er meget på spil for begge lande. Ikke politisk, men især økonomisk. Armenien har en interesse i at få åbnet døren til Europa via Tyrkiet, og Azerbaijan har en interesse i de planlagte gasledningsprojekter, der via Tyrkiet skal når Europa.«
Og energien – olie og gas – er da også grunden til Europas og USA’s interesse for Kaukasuskonflikten. Den eurpæiske sikkerheds- og samarbejsorganisation, OSCE, har sat sin særlige ’Minsk-gruppe’ (Rusland, USA og EU) til at læne sig tungt op ad Azerbaijan parallelt med den schweiziske mægling mellem Tyrkiet og Armenien. Om fodarbejdet bærer igennem vil vise sig d. 12. oktober – to dage før fodbold-diplomatiet genoptages.
lael@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu