Læsetid: 4 min.

Hver femte spanier står uden arbejde

Fem millioner eller 20 pct. af spanierne frygtes at være ledige inden udgangen af 2009, viser de seneste dystre statistikker. Regeringen forsøger med en lappeløsning med 3.000 kr. om måneden i nødhjælp. De fire mio. indvandrere i landet bliver dog ikke en politisk faktor trods krisen
Køen af ledige foran Spaniens arbejdsformidling vil ingen ende tage. Antallet er på vej mod fem mio ud af 23 mio. arbejdsduelige.

Køen af ledige foran Spaniens arbejdsformidling vil ingen ende tage. Antallet er på vej mod fem mio ud af 23 mio. arbejdsduelige.

Susana Vera

11. september 2009

August 2008: 2,5 millioner ledige. Et år senere: 3,7 millioner ledige. Seneste prognose fra den spanske beskæftigelsesminister, Celestino Corbacho, lyder på 4,6 millioner ledige i løbet af oktober. Det er en halv million mere, end han forudsagde i juni.

Og tallet frygtes at nå fem millioner jobløse inden årskiftet ud af en arbejdsstyrke på godt 23 mio. personer. Det vil sige, at hver femte spanier over 16 år står uden job - og især de unge er hårdt ramt.

Spaniens beundrede økonomiske mirakel med tre pct. årlig vækst i over et årti, et historisk stort privatforbrug, virksomhedsopkøb verden over og et boomende ejendomsmarked er braget mod en mur og ligger i ruiner.

»Det er katastrofale tal,« indrømmede den socialistiske beskæftigelsesminister Corbacho, der udmærket ved, at enormt mange spaniere er i reel nød, til trods for det nok så højtbesungne familienetværk.

Derfor har socialistregeringen i sidste uge fremlagt et lovforslag, der giver 420 euro (knap 3.000 kr.) til 700.000 ledige, som er faldet ud af dagpengesystemet - efter pres fra venstrefløjen og fagforbundene. De ledige skal kunne modtage 420 euro med tilbagevirkende kraft fra januar i år, hvis de har været ledige i det tidsrum. Det vil være en udgift på langt over 10 mia. kr . i støtte til disse ledige. I flere hundredetusinde spanske hustande står alle medlemmer uden arbejde.

Begyndte før USA-krak

Nedturen og den meget dybtgående krise i det spanske samfund begyndte faktisk måneder inden det store finanskollaps i USA sidste efterår. Allerede i juli lød det første brag i en lang nedtur for den spanske økonomi: Et par af landets største ejendomsmæglere og entrepenørselskaber bl.a. Martinsa-Fadensa gik konkurs. Det betød, at mindst 600.000 nybyggede lejligheder og huse ikke kunne sælges, hundredetusinder i byggebranchen blev ledige, priserne på fast ejendom styrtdykkede, og så klappede fælden hårdt for det lånefinansierede overforbrug.

Maria Pilar Lorenzo, der er lektor i spanske forhold ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS påpeger, at Spaniens økonomi er fiktiv og ikke baseret på industriproduktion som Frankrig og Tyskland, der er på vej ud af recessionen. Spanien har et stort strukturelt problem:

Materielt over gevind

»Økonomien var hovedsageligt baseret på byggebranchen (18-20 pct. af BNP, red.) og på turisme, og derfor har det ramt meget hårdt. Bankerne har spillet højt spil og ydet mange store lån uden sikkerhed. Man skal huske, at Spanien er et nyt, rigt-fattigt land, der hurtigt er kommet til penge. Mange har levet materielt som nyrige med flere biler og fire badeværelser. Det var gået over gevind, men det har ramt meget hårdt ,« siger Maria Pilar Lorenzo, der også har skrevet bogen: En España ahora (Spanien nu) om årene op til 1994, hvor landet befandt sig i samme slags krise med 23 pct. ledighed.

Det slår ekstra hårdt, at mange må gå fra hus og hjem pga. manglende job og ikke kan betale afdrag, for der er kun det højtbesungne familienetværk og ikke en veludbygget velfærdsstat, der samler 'en op, når man falder.

»I Spanien ejer op mod 80 pct. deres bolig, mens det i Danmark er godt 40 pct., fordi fast ejendom for en spanier er lig med en livsforsikring mod dårlige tider. Alle ved, at Spanien aldrig har haft under 10 pct. ledighed, nogensinde, så man beskytter sig,« forklarer hun.

De seneste 10 gyldne år fik især unge mænd til at finde et job og tjene hurtige penge, uden at tage en uddannelse. Det svier til dem nu. Det spanske arbejdsmarked er meget stift opdelt i enten en fast kontrakt med solide goder og lang tid med dagpenge, eller en korttidsansættelse uden nogen fryns.

Socialister på arbejde

»Mange spanske kvinder i dag har taget længere uddannelse, men det hjælper dem ikke i denne krise. Det spanske arbejdsmarked har aldrig harmoneret med uddannelsessystemet,« siger Maria Pilar Lorenzo.

Tiltaget med nødhjælpen på 420 euro gøres der politisk en del grin med i Spanien, da det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, men regeringschefen José Luis Zapatero bliver som socialist nød til at handle og vise ansvar.

»Regeringen og PSOE (spanske socialistparti, red.) er opmærksomme på problemerne, og vi vil ikke svigte det enorme antal personer, som lige nu gennemgår så mange trængsler,« udtalte Zapatero forleden til den store spanske radiostation Cadena Ser.

Indvandrerne i bl.a. Frankrig og Italien har spillet en politisk rolle. Men her er Spanien anderledes trods omkring fire millioner indvandrere fra især Nordafrika, Østeuropa, Rusland og Sydamerika. I 2005 gav den spanske regering omkring 800.000 illegale indvandrere legalt ophold ud fra devisen »vores øk0nomi kan ikke undvære dem«.

Det affødte et kolossalt boom af indvandring og bådflygtninge. Den trafik er faldet 40 pct. alene de første syv måneder i år i forhold til 2008 - hvor der alene fra Afrika kom 4.457 flygtninge. Det skyldes dels skrappere kystbevogtning, resolut hjemsendelse, men også rygtet om den store ledighed.

Indvandrere koster intet

»Indvandrerne spiller ingen politisk rolle. Regeringschefen José Luis Zapatero har sagt, at 'de er en berigelse for Spanien'. Den borgerlige opposition forsøger at køre på, at de er mere kriminelle. Men forskellen med Spanien er, at de ikke koster staten penge, for fremmede kan ikke få offentlige ydelser. De bruger kun skoler og de offentlige sygehuse, men de arbejder og bidrager til samfundet, og de kan ikke undværes,« siger Maria Pilar Lorenzo, der mener, at landet ville bryde sammen uden indvandrerarbejdskraften.

Mange indvandrere gør rent, køber ind, passer og vasker de gamle, plukker frugt og grønt etc. De har det arbejde, som mange spaniere var for fine til at udføre før krisen. Og mange ældre spaniere har selv været økonomiske immigranter i især Frankrig, Belgien, Tyskland under det fattige Franco-styre. Arbejdsløsheden har naturligvis også ramt indvandrerne, men de er aldrig af Spaniens politikere blevet brugt som årsagen til EU's værste krise og rekordhøje ledighed. Det skyldes dybere strukturer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu